Lift 2.0 serverer websider på speed til Scala-folket

Scalas Rails-agtige webframework, Lift, har rundet version 2.0. Blandt nyhederne er siderendering over flere tråde. Det skulle give hurtigere sider til slutbrugerne.

Hybridsproget Scala, som blander elementer fra objektorientering og funktionel programmering, har drejet versionsnummeret en lille tand fra version 2.7 til 2.8. I samme ombæring har sprogets webmiljø Lift nået til version to.

Den nye udgave af Lift gør det mulig at rendere websiderne samtidigt over flere tråde, skriver SDTimes.

Det skulle give bedre svartider på serveren og gøre det nemmere at skalere over en klynge af webservere, siger Lift-opfinderen David Pollak.

Derudover ligner Lift nu i højere grad Ruby on Rails, og det er også meningen.

David Pollak skabte Lift, fordi han savnede et webudviklingsmiljø som Rails i Java-verdenen. Han opdagede at Scala passede bedre til opgaven end Java og da Scala stadig ikke havde et webmiljø på daværende tidspunkt, gik med i gang med at skabe Lift i 2006.

Han mener, at Lift reducerer kodemængden tre til fire gange i forhold til gængse Java-webteknologier som JavaServer Faces og JavaServer Pages.

En af styrkerne ved Lift er ifølge David Pollak den sikkerhedsmodel, som er indbygget i frameworket. David Pollak har en baggrund som sikkerhedsmand og har brugt sine tidligere erfaringer til at stramme sikkerheden op.

Det er for eksempel ikke muligt at komme til at skabe cross site-scriptinghuller ved et uheld. Tillige skaber alle sessioner i Lift en unik nøgle, som gør såkaldte man-in-the-middle-angreb sværere at gennemføre.

»Vi prøver at sikre at den almindelige måde Lift-programmer skrives på er sikker og at udvikleren er nødt til at gøre noget aktivt for at give anledning til sårbarheder,« siger David Pollak til SDTimes.

Lift benyttes blandt andre af Xerox og det Google-ejede firma Foursquare.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Baldur Norddahl

Citat:

As the Scala functional programming language goes from version 2.7.4 to 2.8, the Lift Framework will update to version 2.0 to bring developers many of Scala’s benefits, including a development model that looks like Ruby on Rails.

Det skal bare ikke forstås som at de har gjort det endnu.

Lift websiden siger at de er på version 1.0.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere