LG udstyrer et køleskab med Windows 10

Nyt 'smartfridge' fra LG vil kunne vise vejrudsigt og afspille Youtube-videoer, mens du holder øje med, hvor meget mælk der er i køleskabet.

LG har på forbrugerelektronikmessen IFA i Berlin fremvist et 'smartkøleskab' med Windows 10, skriver The Verge.

Integreringen af Microsofts operativsystem i et køleskab betyder, at Windows-apps kan køre på køleskabet, og selv f.eks. MS Paint kan det give adgang til.

Det nye LG-køleskab er udstyret med en gennemsigtig 29-tommer touchscreen.

Ifølge The Verge er skærmen imponerende at at se på, og den er hurtigt og nemt at anvende.

LG's egne Windows 10-apps giver mulighed for at skrive noter på køleskabet, indstille en timer, tilføje opskrifter og ernæringsinformation eller blot opliste den mad, som kan ses igennem den gennemsigtige skærm.

Verge: Bizart, men flot

Det virker ifølge udgivelsen lidt bizart at have en Intel Atom-processor og 2 GB RAM i ens køleskab, men da skabet afspillede YouTube-videoer, blev udgivelsens forfatter alligevel fascineret.

LG har valgt en fuld version af Windows 10, hvilket som nævnt betyder, at der kan hentes apps fra Windows Store til køleskabet, afspilles musik fra højttalerne - eller man kan bruge Cortana til stemmestyring.

Windows 10-startmenuen blokerer udsynet til ens madvarer, men appsene forbliver gennemsigtige, så man kan tjekke vejret og samtidig kontrollere, hvor meget mælk der er tilbage.

Det hele er latterligt, lyder fra The Verge.

Der er endnu ikke frigivet en pris eller nøjagtige specifikationer på køleskabet, men det lanceres senere på året.

Spørgsmålet er også, om Microsoft vil til at holde gamle Windows-versioner opdateret og patchet i længere tid, nu hvor man vil installere styresystemet på hårde hvidevarer med potentielt over 20 års levetid.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
Kenn Nielsen

Så.....
Fra at risikere fordærvede madvarer pga. kompressorsvigt, kan køleskabet nu fejle pga. noget elektronik som forældes planlagt.

Samtidigt bliver der introduceret et utal af fejlmodes, som f.eks. sporadisk nedfrysning af grøntsagerne , periodisk for høj temteratur i køleskabet, anden regulering efter 'opgradering', jamen...jamen...jamen...

Nå, - pyt!

Nogen skal nok synes det er 'fedt'.

K

Troels Henriksen

Fra at risikere fordærvede madvarer pga. kompressorsvigt, kan køleskabet nu fejle pga. noget elektronik som forældes planlagt.

Jeg tror ikke det handler om at Windows 10 skal styre kompressoren eller den slags - vi er mere ovre i at klistre en tavledatamat fast til køleskabet. Meningen er f.eks. at man i stedet for at have en tavledatamat eller seddel med en opskrift liggende på køkkenbordet, eller hurtigt klistret på væggen, så kan man have opskriften vist på selve køleskabet. Det er smart hvis man helst ikke vil kunne tage informationen med sig rundt i køkkenet, men foretrækker konstant at konsultere et stort urokkeligt køleskab. Heldigvis, selv hvis/når maskinen får malware, så vil det ikke påvirke køleskabets evne til at være køleskab. Det er selvfølgeligt smart, men det er nok endnu smartere bare at lade være med at investere i et så meningsløst produkt som dette.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017