LG bliver først med en bøjet telefon til Europa

Den første bøjede telefon i Europa lander i februar

LGs bøjede såkaldte "G Flex"-telefon bliver den første bøjede telefon i Europa, når den ifølge selskabet lanceres til februar. Her bliver den båret ind med teleselskabet Orange, der i hvert fald vil tilbyde den til sine franske kunder. LG oplyser, at den også bliver lanceret i Norden man evner ikke at bekræfte om det også gælder Danmark i første omgang.
Under alle omstændigheder kommer den allerførst på gaden i Sydkorea i november, hvor den er en af to konkurrerende telefoner, der udnytter OLED-teknologi til et ultratyndt plastik display, der kan bøjes. Den anden telefon er Samsungs Galaxy Round.

Ud over at have en bøjet skærm gør LG en hel del ud af at fortælle, at den også har en selv-helende bagside. Altså en ny coating, der gør at telefonen selv lapper ridser efter en dag sammen med nøgler og mønter i lommen. Dette kan man så se i en reklamevideo som firmaet har sendt med sin pressemeddelelse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Deleted User

Sådan set er hverken LCD eller OLED displays naturligt særligt stive, men det viser sig at det ikke er særligt praktisk med et blødt display på en mobiltelefon. Jeg går ud fra at enhver moderne mobiltelefonskærm har et lag glas eller plastic som primært er dimensioneret efter at give den ønskede styrke og stivhed.

En helt anden ting er at telefonen krummer den forkerte vej. Den skal være krummet lodret så den passer til at ligge på højkant i bukselommen langs med låret.

  • 0
  • 0
#7 Johnnie Hougaard Nielsen

En helt anden ting er at telefonen krummer den forkerte vej. Den skal være krummet lodret så den passer til at ligge på højkant i bukselommen langs med låret.

Det er jeg ikke ubetinget enig i. Fra en Nexus S (vistnok den første smartphone med krum panel-overflade), synes jeg at krumning om en vandret akse virker behageligt omkring tommelfinger-bevægelser. I lommen er det uden betydning, med mindre det er en baglomme hvor en vandret krumning igen følger kroppens anatomi. Og den vandrette krumning giver noget over en længere linie end en lodret.

Hvis/når det lykkedes at lave en mekanisk velfungerende bøjelig smartphone, vil jeg mene at en væsentlig fordel er at den vil være betydeligt mere robust ved fald, i stedet for splintrende glas. Måske kunne der laves et display som kan rulles ud til ekstra størrelse ved behov.

  • 0
  • 0
#9 Johnnie Hougaard Nielsen

Hvad er det smarte ved at den er bøjet?

Ud over hype-effekt, er der mulighed for at den ligger lidt bedre i hånden og lommen.

Optisk er det en fordel med en overflade som ikke spejler objekter i nærheden, som fx eget åsyn. Her vil en kurve give mindre risiko for at de forstyrrer billedet. Lys kommende bagfra vil tendere til at blive reflekteret væk fra synsfeltet.

Why curved smartphone screens massively increase image quality, daylight readability

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere