Leverandører vildleder om storagekrav til virtuelle desktoppe

Storage-systemet er den største flaskehals for virtuelle desktoppe, og leverandørerne vildleder både på prisen og hastigheden.

FRANKFURT Desktopvirtualisering er én af de teknologier, som flest it-chefer har kig på at implementere, men de praktiske erfaringer fra de første store projekter viser, at man skal være forsigtig med at stole blindt på leverandørernes løfter.

»For hver krone, du bruger på en virtuel desktop, skal du bruge 3-4 kroner ekstra på storage,« siger chefanalytiker John Abbott fra 451 Group.

Den mest almindelige form for desktopvirtualisering er central desktopvirtualisering, hvor desktoppen lagres på et centralt system. Det betyder, at klienterne skal hente desktoppen fra systemet, hver gang den skal indlæses på klienten.

Det fører til såkaldte 'boot storms', hvor netværk og storage belastes ekstremt meget eksempelvis om morgenen, når alle brugere skal logge på og derfor sender en forespørgsel til storage-systemet for at hente desktop-imaget.

»Det sker som det første hver morgen, når du mindst har brug for det,« siger John Abbott.

Og hvis det fører til, at brugerne oplever, at det tager lang tid at logge på, så kan it-chefen stå med en flok utilfredse brugere.

»Brugeroplevelsen er nødt til at være den samme eller bedre som fra den lokale desktop. Hvis der er noget, der tager længere tid, så vil du blive mødt med stor modstand mod projektet, og formentligt også få svært ved at få støtte til fremtidige projektet,« siger seniorstrateg Randy Kerns fra Evaluator Group.

Ifølge Randy Kerns er problemet med boot storms ikke kun begrænset til at være et problem om morgenen. I et projekt med virtuelle desktoppe på et universitet i Storbritannien oplevede brugerne således boot storms flere gange om dagen, når de loggede på systemerne i forbindelse med bestemte undervisningstimer.

Prisen holder ikke

Udfordringen med at få storage-systemet til at spille med på de virtuelle desktoppe betyder også, at prisen ofte viser sig at være højere, end leverandørerne lover.

»Hver gang vi har forsøgt at genskabe de priser, som leverandørerne oplyser, er det mislykkedes,« siger Randy Kerns.

Det samme gælder også de tal for antal input-output-operationer pr. sekund (IOPS), som leverandørerne lover.

I praksis viser det sig ifølge Randy Kerns, at en typisk I/O-operation skal håndtere to megabyte, men de fleste leverandørers test bruger blot en I/O på 512 bytes, når de skal måle systemets ydelse.

Ifølge John Abbott fra 451 Group er mange af problemerne med desktopvirtualisering nu ved at være bedre belyst i takt med, at flere organisationer er begyndt at bruge teknologien

»Der begynder at ligge nogle best practices klar med de erfaringer, som kommer fra de store serviceleverandører,« siger John Abbott.

Få mellemstore organisationer bruger desktopvirtualisering

Virtuelle desktops udrulles primært i organisationer med færre end 200 medarbejdere eller mere end 900 medarbejdere, men i øjeblikket stort set ikke i segmentet i mellem, og det skyldes blandt andet udfordringen ved at skalere storagesystemet.

Til gengæld er der også flere store projekter som Bank of Tokyo, som allerede har 20.000 virtuelle desktops i brug og forventer at nå op på 50.000 inden for det næste år.

Læs også: VMware-virtualisering redder københavnske læger fra 50 minutters login-mareridt

Læs også: Københavns Kommune smider 25.000 ansatte over på virtuelle desktoppe

I Danmark er blandt andre Københavns Kommune og Region Hovedstaden i færd med de første skridt på vej mod virtuelle desktoppe til 25.000 brugere.

SNIA har betalt Version2's rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med dækningen af SNW Europe-konferencen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarke I. Pedersen

En ganske god ide, hvis altså de applikationer der er behov for virker på Linux :)

Ellers er den smarteste måde at gøre det på nok at have en basis image, og så gemme delta's for hver person - det gør også vedligeholdelse meget lettere. Ret sikker på det er sådan Microsofts VDI teknologi virker, da det bygger på deres wim format til at gemme images.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 0
  • 0
Janus Holmgaard

Du har helt ret Rasmus. To vidt forskellige ting.

Efter lige have gennemgået et sådan projekt (vellykket I might add, but a few bumps on the road...), kan jeg kun anbefale at tage kontakt til en 'troværdig' udbyder som ved hvad de snakker om og kan bistå i et sådan projekt når tingene skal sættes op. I mange henseender er virtuelle miljøer f.eks. VM ikke særlige lette at sætte op fra bunden, hvilket yderligere kompliceres af, at mange virksomheder er fordelt på forskellige fysiske lokationer / lande. Storage er som sagt kun én ting, men selve opsætningen osv. en ganske anden.

For hver krone, du bruger på en virtuel desktop, skal du bruge 3-4 kroner ekstra på storage< er i den grad sandhed i dette tilfælde !

  • 2
  • 0
Anders Johansen

Bortset fra det på ingen måde kan sammenlignes, da det er to helt forskellige teknologier!

Som jeg læser LTSP så giver det mulighed for at flere brugere kan forbinde og arbejde på det samme OS gennem en remote session af en given art, så jeg ser ikke store forskelle mellem LTSP og RDS...

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

Er der nogen der kan være så venlig at fortælle, i tilfældet LTSP, hvorfor man skulle bruge 3-4 gange så meget på storage, hvis man i forvejen har NFS mountet /home?

Det er der vidst heller ingen der har påstået er tilfældet med LTSP (eller Windows RDS/Citrix XenApp/anden terminal serverløsning). Fælles for dem er at du har et antal brugere der kører på samme OS.

Vurderingen går på VDI, hvor hver enkelt bruger kobler op mod deres helt eget OS. Med VDI kan en person have helt andre programmer installeret end kollegaen og som de kan genstarte "PC'en" til enhver hvis det er det de vil - præcis som havde det været en traditionel PC, bare virtuelt.

Med lidt held kan du have en 50 samtidige brugere på en Citrix XenApp server og altså ét OS. Men skulle de 50 brugere i stedet køre VDI, taler vi om 50 kørende OS'er. Den sidste løsning er meget mere I/O-tung end den første.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Det er der vidst heller ingen der har påstået er tilfældet med LTSP (eller Windows RDS/Citrix XenApp/anden terminal serverløsning). Fælles for dem er at du har et antal brugere der kører på samme OS.

Du kan altså ikke sammenligne LTSP og RDP/ICA.

LTSP kører som en separat maskine, i den forstand at der kører en Linux kerne samt en X host på klienten - serveren afvikler så applikationen som X session. Og i virkeligheden kunne der køre flere ting på klienten, afhængig af hvordan man ville distribuere load. Det burde også være muligt at lave en god sikkerhedsløsning, da man kunne have kryptering helt ude i klienten.

Hvis ellers man synes det er muntert, så burde man faktisk kunne lave forskellige boot-images til hver klient (om der så er nogen praktisk nytte i det, andet end at tage højde for forskelligt hardware, er en anden sag.).

RDP/ICA fordrer derimod et minimalt OS kørende på klienten, hvorefter RDP/ICA afvikles som program, på stort set samme måde som NX.

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

LTSP kører som en separat maskine, i den forstand at der kører en Linux kerne samt en X host på klienten - serveren afvikler så applikationen som X session.

Derfor skrev jeg "ret mig hvis jeg tager fejl" :-). Jeg har ikke meget med Linux at gøre og kunne ikke læse det du skriver om LTSP udaf Wikipedia-artiklen. Tak for info.

For mig lyder det stadigvæk som om LTSP modsvarer RDS/XenApp på Windows-siden mere end en egentlig VDI-løsning. Hvordan med diverse services/daemons. Starter de kun én gang med host'en, eller for hver session?

Der er også forskellige måder at køre VDI på. Du kan f.eks. køre med delte basisdiske, sådan at hver VD består af en reference til denne og en "personlig" delta-disk.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

For mig lyder det stadigvæk som om LTSP modsvarer RDS/XenApp på Windows-siden mere end en egentlig VDI-løsning.

Bum bum, det er nok nærmere en hybrid, al den stund LTSP ikke "bare" er en klient applikation, men en selvstændig maskine, dog uden det store overhead som jeg forstår en VDI løsning har.

Hvordan med diverse services/daemons. Starter de kun én gang med host'en, eller for hver session?

Det kommer an - kerne og X host kører jo på hver klient (sit eget liv), og hver gang der så køres en applikation startes der en session på serveren (men ikke nødvendigvis mere afvigende end hvis samme program startes samtidig af to forskellige brugere logget ind på den lokale maskine), men det betyder ikke nødvendigvis at hukommelses forbrug er det dobbelte af den grund.

Og der vil selvfølgelig være en lang række services der ikke behøver at køre mere end en af.

  • 0
  • 0
Anders Johansen
  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Det lugter da stadig meget af RDS/Citrix, hvor du også har et minimalt OS liggende på klient-maskinen og derfra kan launche applikationer som dog afvikles på serveren...

Det er det også. X var bare først med en client/server model for UI. LTSP er X client/server - ofte med thin clients (PXEBOOT klienter). Man kan benytte en maskine med f.eks. en fuld Linux eller andet OS (SSH App'en på iOS kan benyttes), for at tilgå en LTSP server, ligesom man kan benytte alle mulige RDP og ICA klienter til WTS/Citrix.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Det lugter da stadig meget af RDS/Citrix, hvor du også har et minimalt OS liggende på klient-maskinen og derfra kan launche applikationer som dog afvikles på serveren...

Ja lugter meget af, det var også derfor jeg kaldte den en hybrid - det er som jeg kan se det ikke muligt at downloade et stykke program fra serveren som kører lokalt på klienten når man bruger en RDP/Citrix løsning, men det kan gøres under LTSP (f.eks. end to end kryptering).

Men ellers vil der i normalt praktisk brug ikke være den store forskel, selv om LTSP ikke trækker helt så mange tænder ud af serveren.

En rigtig fed ting ved en *nix løsning er muligheden for at mounte /home på en NFS server, hvorved man kan have samme desktop mv. uagtet man logger ind på en tynd eller en tyk klient (om end ikke just en fidus når vi taler bærbare).

Og som Nikolaj nævner laves det ofte med PXE boot, hvor selve imaget er af en rimelig størrelse.

I øvrigt har de fleste linux'er også en RDP klient.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

En rigtig fed ting ved en *nix løsning er muligheden for at mounte /home på en NFS server, hvorved man kan have samme desktop mv. uagtet man logger ind på en tynd eller en tyk klient (om end ikke just en fidus når vi taler bærbare).

Kan man ikke det med de andre også? man kan vel med iSCSI eller det der Windows mount, mounte %HOME% (der hvor Desktop bor på Windows) også. Windows har jo tilmed support for NFS. Jeg ved ikke om det vil virke, men i teorien bør det vel virke. Det er klart at på *nix (min foretrukne er Solaris - sorry ;-)), så er det noget som X-Windows er temmelig ligeglad med, mens Windows sikkert har en masse bindinger, men både serverside image og det lokale image bør kunne deles om et mounted %HOME% (kan man på Windows flytte dette uagtet at brugeren er oprettet - på *nix er det vel bare at rette i /etc/passwd eller directory?). Jeg er ikke Windows ekspert, men det der Roaming Profiles (som kan give samme oplevelse) er i hvert fald ikke vejen frem hvis man har billeder eller musik på sin maskine, og gerne vil logge ind og/eller ud på under 30 min. http://en.wikipedia.org/wiki/Roaming_user_profile#Roaming_reduces_networ...

  • 0
  • 0
Christian Nobel

@Nikolaj.

Jeg tror det er en no-goer på Windows, al den stund der er en masse indstillinger der er sovset ind i Registry, i modsætning til det meget rene snit der er i *nix (fordi det fra dag 1 er tænkt som flerbruger).

Og roaming profiles er uanvendeligt, og kan derfor ikke give samme oplevelse.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Jeg tror det er en no-goer på Windows, al den stund der er en masse indstillinger der er sovset ind i Registry, i modsætning til det meget rene snit der er i *nix (fordi det fra dag 1 er tænkt som flerbruger).

Jo men mon ikke man kan mounte home dir i windows med de nye ount fasciliteter som findes på den platform, uagtet registry, selvgølgelig kan der komme noget hønen/ægget, med hensyn til mount ved login, og initialisering af desktop, man skal jo kunne mounte før home blive brugt ti noget som helst. I hvert fald burde man kunne smide home eller anden folder eksternt, sådan at det stadigt ser ud som om den er på C:\Users\\

Windows har først fra version 3.11 (var det tror jeg) haft indbygget mulighed for flerbruger. NT som benyttes i dag har vel altid haft det? Grunden til at jeg spekulere er, at der altid kommer en masse skjulte features frem under the covers of Windows, som jeg i hvert fald ikke troede var muligt, og dette kunne tænkes at være muligt.

Og roaming profiles er uanvendeligt, og kan derfor ikke give samme oplevelse.

Enig, ham der fandt på denne implementation med kopiering af alle brugerens data rundt, ja jeg ved ikke hvad han har tænkt på. Bare browser favorites og cookies er nok til at dræbe login... Så oplevelsen er dårlig, men man kan da sige at man vil have den samme desktop lokalt som remote med denne feature.

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen
  • 0
  • 0
Rasmus Rask

det er som jeg kan se det ikke muligt at downloade et stykke program fra serveren som kører lokalt på klienten når man bruger en RDP/Citrix løsning

Det er i nyere version af Citrix XenApp også muligt, vha. af "Streamed Applications". Applikationen lægges ind i en særlig pakke, som streames og eksekveres i en slags boble på klienten (eller Citrix serveren).

Da streamed applications som udgangspunkt isoleres fra hinanden, kan du også streame forskellige versioner af en applikation til samme maskine samtidig, uden DLL-konflikter o.l.

@Version 2: Fik fejlbeskeden: "Emne er på 67 tegn, men må ikke være længere end 64 tegn.", men der stod umiddelbart bare "Re: desktop images?". Ved nærmere eftersyn var der i feltet en del whitespace. Til info markerede jeg teksten fra Christians indlæg og klikkede på svar.

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Jeg tror det er en no-goer på Windows, al den stund der er en masse indstillinger der er sovset ind i Registry, i modsætning til det meget rene snit der er i *nix (fordi det fra dag 1 er tænkt som flerbruger).

Brugerens registry fil (ntuser.dat = HKEY_CURRENT_USER) ligger i roden af brugerens folder. Bruger-folderen kan også kopieres til andre systemer. - Man skal bare huske at slette "temp" og browserens cache inden, så går det hurtigere :-).

Det er da umiddelbart et "meget rent snit" og ikke "sovset ind"?

  • 0
  • 0
Rasmus Rask

Bare browser favorites og cookies er nok til at dræbe login...

Der er klart et par fælder når man kører med roaming profiles, men efter min mening bør profilerne netop kun indeholde indstillinger for ens applikationer. "Tung" data som dokumenter, billeder osv. redirectes som du selv nævnte til et netværks-share.

Hvis man gør det, og i øvrigt tænker sig om mht. den fysiske placering og specs, af filservere til profiler og redirected folders, så fungerer det altså glimrende. Har aldrig i de 11 år jeg har arbejdet med Citrix oplevet at indlæsning af en profil, hvor der var taget højde for førnævnte, har kunnet "dræbe login".

Jeg har til gengæld oplevet et sted, før "My Desktop" blev redirected, at en bruger klaget over det tog lang tid at logge på. Hun havde fået kopieret en rodmappe på et netværksdrev til hendes desktop. Se DET kunne dræbe hendes login! ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere