Leverandører: Kombit dræber markedet med årelange bindinger

Det fælleskommunale selskab Kombit A/S ødelægger konkurrencen på markedet, når de binder kommuner i 8-10 år til et it-system, som der ellers er alternativer til, siger it-leverandører til Version2.

Det dræber konkurrencen og giver dyrere og dårligere løsninger, når det fælleskommunale selskab Kombit A/S binder kommuner til it-systemer i 8-10 år, som der ellers findes alternative systemer til på markedet. Det mener it-leverandørerne EG og KMD.

»Kombit fjerner potentielt konkurrencen, da de ikke sikrer, at der er mobilitet hos kunderne i de næste 8-10 år,« siger Martin Holmgaard, vicepræsident i EG.

Tidligere har it-chefen for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg, Johnny Vad, også udtrykt bekymring for svækkelse af konkurrencen med de lange bindingstider.

Læs også: Kombit binder kommuner til it-systemer i ti år

Netop nu udbyder Kombit sagsbehandlingssystemet DUBU (Digitalisering - Udsatte Børn og Unge), hvor kommunerne har fået en måneds frist til at skrive under på, at binde sig til DUBU i otte år.

»Det har været et angreb på markedet, som man ikke har orienteret leverandørerne om,« siger Martin Holmgaard om kommunernes frist til at binde sig til DUBU.

Tre måneder eller otte år?

Både EG og KMD leverer et alternativ til DUBU – hvor kommuner kun binder sig i tre måneder ad gangen. EG har sendt et brev ud til kommunerne, der informerer om deres alternativ til DUBU, og i torsdags gjorde KMD det samme.

Begge deres løsninger udbydes via den centrale indkøbsorganisation SKI.

»Det er pudsigt på de områder, hvor der er konkurrence på markedet, at Kombit binder i så lang tid, når Kombits ejer, KL har tvunget os leverandører til at operere med tre måneders opsigelsesvarsel på vores kontrakter gennem deres involvering i SKI,« uddyber Martin Holmgaard og tilføjer:

»Vi mener, at den her løsning bør udbydes af markedet og ikke af Kombit«

Flere systemer under pres

Hat bakkes op af kommunikationsdirektør i KMD Morten Langager, der mener, at de lange bindingsperioder ’hæmmer’ konkurrencen, hvilket går ud over kommunerne:

»Flere leverandører skaber bedre innovation og sikrer et prispres, der giver kommunerne billigere og bedre løsninger,« siger han.

Og det er ikke kun på DUBU-området, at Kombit har afskåret flere kommuner fra markedet i otte år.

KMD har flere alternativer til systemet til ledelsesinformation, FLIS, som Kombit nyligt har bundet langt de fleste kommuner i Danmark til i otte år. En situation, som KMD mener er lig DUBU-situationen.

Kombit: Vi adlyder KL's ønsker

Kombit er uenige i kritikken. De pointerer, at Kombit er ejet af KL, og når Version2 spørger, om den otte år lange binding er rimelig, når de går ind på et marked, hvor konkurrenter kun må binde i tre måneder, skriver Kombit som svar:

»I forbindelse med FLIS og DUBU agerer Kombit i forhold de politiske beslutninger, der er truffet i KL og kommunerne.«

Netop fællesskabet kan her være en hæmsko, hvis man spørger Martin Holmgaard:

»Kombit har en politisk salgsindsats ud over det økonomiske, der er svær at konkurrere med. Kommuner skal tage stilling til, om de bakker Kombits model op eller ej. Der kan det være svært for nogle kommuner at sige nej, fordi de så trækker sig fra det fællesskab.«

Lang binding giver kun mening i nogle tilfælde

Årsagen til den høje bindingsperioder er ikke, at Kombit vil tjene penge, skriver Kombit til Version2 og fortsætter:

»Projekternes økonomi skal gå i nul, når tilslutningsperioden ophører. Det betyder, at kortere bindingsperiode vil give højere årligt bidrag for kommunerne,« skriver Kombit til Version2.

Både KMD og EG fortæller Version2, at det giver god mening i nogle tilfælde at få spredt økonomien ud – især når der er tale om store systemer, der er tunge at implementere, hvor det ikke giver mening med mange udbud. Men produkter, der nemt kan udskiftes, og som der er konkurrenter til, skal kommuner ikke låses til.

»Det svarer til, at man for ti år siden fik alle til at gå rundt med Nokia 3310 i ti år. Der kan man se, hvor meget der er sket på mobiltelefonmarkedet i den tid,« siger Martin Holmgaard, og KMD’s Morten Langager supplerer:

»Er der ikke konkurrence, så vender man sig som it-leverandør om efter andre løsningsområder, og dermed forsvinder innovationskraften fra området.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarnis Bertelsen

Han støttes op af kommunikationsdirektør i KMD Morten Langager, der mener, at de lange bindingsperioder ’hæmmer’ konkurrencen, hvilket går ud over kommunerne: »Flere leverandører skaber bedre innovation og sikrer et prispres, der giver kommunerne billigere og bedre løsninger,«

Det er muligvis rigtigt i denne sammenhæng, men det lyder lidt hult når det kommer fra netop KMD. Det er ikke fordi de udpræget har givet indtryk af at ønske mere konkurrence i kommunerne i de mange tilfælde, hvor KMD var leverandøren. Det er lidt som at høre Microsoft brokke sig over at Google bundler Chrome med Android, eller oracle brokke sig over at SAP har uigennemskuelige, dyre og restriktive licensbetingelser...

  • 0
  • 0
Bent Jensen

På et krav om at alt det software de bruger skulle være åben, og uden licenser og patenter. Også de bagved ligende systemer som de køre på.

Men under alle omstændighder er 8-10 en alt for langt bidingsperiode for IT teknologi.!

Hvis man ser bagud, så var det tiden inden den første Appel SmartPhone, og andriod, apps, stremming TV og meget andet.

Hvis man oppere med så langt en horisont for IT, er ens basis IT forretning forkert ?

  • 0
  • 0
René Nielsen

I det større billede – tror jeg ikke at det betyder noget for den anvendte teknologi idet den jo løbende vil blive opgraderet. Så jeg mener ikke at eksemplet med telefoner mv. holder.

Jeg ved godt de fleste ERP implementering løber 6-8 år før de re-implementeres. I reglen fordi at ”forretningen” har ændret sig så meget at det er nødvendigt. Og så at man vil sikre sig, er at økonomien ikke vil udvandes fordi kommunerne vælger noget andet.

Men sådan er det jo at være leverandør. Er priserne ikke konkurrencedygtige og produkterne ikke tidsvarende, så finder kunderne en anden leverandør. Måske skulle KOMBIT findes ud af hvad det er de vil?

Vil KOMBIT være leverandør, så bør det ske på normale markeds vilkår, fremfor for vilkår som nærmer sig stavnbinding.

KOMBIT ville næppe selv binde sig til en leverandør på de vilkår de tilbyder deres kunder og hvis ikke KOMBIT’s produkt er konkurrencedygtigt, så er der vel ingen grund til at udbyde det. Og modsat hvis det er konkurrencedygtigt, så bør man ikke frygte en kort bindingsperiode

  • 0
  • 0
Markus Hornum-Stenz

Det er alt sammen udmærket med at udsætte et område for konkurrence, men overvej lige kundeperspektivet fra en lidt anden vinkel:

Statslige myndigheder skal jævnligt lave udbud på deres sagsbehandlingssystemer, sådan at kravene er åbent tilgængelige og alle har en chance for at byde med.

Lad os nu bare et øjeblik se bort fra de økonomiske og organisatoriske med på den måde at lave en kravspecifikation, det er velkendt stof.

Men selv når man gør det, så skal man være opmærksom på datakonvertering. Det er ikke for svage sjæle og små punge at flytte eksempelvis sagsbehandlingsdata fra et system til et andet, selv hvis man har fuld adgang til data - man skal kende datamodellen i begge ender. Og det ved leverandørerne godt. Disse ETL-operationer er uhyre vanskelige og tidskrævende for kunderne og hvis de lader deres historiske data liggende i de systemer de er lavet i, skal de holde flere systemer i luften, med de licensudgifter det medfører.

Det giver - fra det perspektiv - vældig god mening at lave mere langsigtede kontrakter, så ved begge parter også - i hvert fald i princippet - en mere forudsigelig økonomi

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Men selv når man gør det, så skal man være opmærksom på datakonvertering. Det er ikke for svage sjæle og små punge at flytte eksempelvis sagsbehandlingsdata fra et system til et andet, selv hvis man har fuld adgang til data - man skal kende datamodellen i begge ender. Og det ved leverandørerne godt.

Så bør datamodelerne være en åben standart, som ikke ændres fra udbud til udbud, en som alle levendøren og nye byder kender og skal bruge.

Se hvor nemt ting alting bliver, hvis man bare definere åben frie standarter, også for data.

Nok der for de fleste levendøre prøvet at holde det så lukket, og tæt ind til kroppen som muligt. Sådan en del af stavnbåndet og vendor lock in. Men noget der forsvinder som ved et trylleslag, ved krav om en åben fæles fri datastandart.

Det fungere mange andre steder, Internet nok som det bedste eksempel. Selv om der også var nogen kålhovder her, som prøvet at ødelægge det.

  • 0
  • 0
Markus Hornum-Stenz

Se hvor nemt ting alting bliver, hvis man bare definere åben frie standarter, også for data.

Den model har skam været prøvet, problemet er hvem der definerer en åben fri standard. Hvis den er åben og fri, er der ikke meget standard over den. Og hvis den bliver udstukket af en standardautoritet (fx Statens Arkiver eller DIgitaliseringsstyrelsen), så er den ikke åben og fri :-)

Datamodellen er i en vis forstand hvad der svarer til kernen i et styresystem. Den dikterer et stykke af vejen hvordan systemet kører og hvad det kan bruges til.

Lav den for stram og det går ud over funktionaliteten, lav den for bred og så bliver der for store forskelle mellem de forskellige systemer.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Er ISO standarter. Bensin i standeren, Størm i dit stik i huset og dit stik.

Det burde ikke være svært at sætte standarten når man selv sider på den store tegnebog. Evt. I samarbejde med de andre nordiske lande eller EU Eller brug en som andre har lavet, som med MS dokument, PDF eller Libra Office i forbindelse med dokumenter. Det ser ud til at der skal betales for opfindelse af den dybe tallerken i alle offentlige projekter. Men det arbejde var måske overladt til dem som nu sider i fængsel ?

Men hvad er det ved Statens Arkiver eller DIgitaliseringsstyrelsen som gør at den ikke kan være fri, og bliver brugt ? Med standarter er det tit en fordel, at der er en herer i huset der bestemmer hvad og hvordan den ser ud. Det er for samfundet bedst at det er staten og ikke levendøren der bestemmer det. Men det vigtigste er at den format der vælges er, veldokumenteret, baseret på behov og velfunderet, og fri og åben uden patenter og licenser.

Som text fil i text format ascii, hvis men ikke bruger nationale stadart karektere, så har det format levet siden unix start. Man kan også, som når man skal printe mere ud, udbygge det med "ESC" og special tegn. Men grundformen har været i brug mere end 40 år ?

SÅ hvad er det som forhindre, at der ikke skal startes på barbund hver gang der skal laves et nyt prokjekt til staten, og at den software som der købes og laves på bestilling ikke kan gøres frit og tilgængeligt sammnen med data formatet. Det er jo bare at skrive det som et krav i udbudet.

Men der bliver forhåbentligt bedre, med det arbejde der nu er igang, med at åbee og formalisere databaser, man kan jo sætte som et krav at man skal bruge en af de allerrede gen opfundet dybe tallerkener.

  • 0
  • 0
Robert Voje

Hvorfor kan det ikke være en del af kontrakten at have tilgang til leverandørens datamodel, så man kan eksportere data til et nyt system tæt på eller ved kontraktens udløb? Det vil forhindre vendor lock-in og gøre det muligt at altid kunne flytte fra et system til et andet. En ny leverandør vil som regel altid være i stand til at importere data uanset format bare de har specifikationerne.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere