Leverandører er klar til grønne krav, når det offentlige køber it: »Det er ting, man har styr på«
Når det offentlige sandsynligvis begynder at stille grønne krav til leverandørerne, når der indkøbes it-tjenester, kommer det ikke til at flå branchen fra hinanden.
Sådan lyder beskeden fra KMD, der er en af markedets helt store leverandører.
»Generelt er det min opfattelse, at de krav, som ligger i GPP-kriterierne, kan man ret umiddelbart gå ud og implementere. Det er ting, som man har styr på, hvis man driver et omkostningseffektivt datacenter,« siger Ditte Haugaard Clausen, der er lead sustainability officer hos KMD og uddyber:
»Det er vores klare oplevelse, at det nok mere er et spørgsmål om, hvordan man stiller kravene og indskriver dem i udbuddene, end det er et spørgsmål om, hvorvidt leverandørerne kan leve op til dem.«
Diskussionen om de grønne krav kommer på baggrund af en ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen , der undersøger, hvordan det offentlige bedst muligt kan købe grønt ind, når det drejer sig om opbevaring og behandling af data.
Her peger styrelsen på, at man med fordel kan læne sig op ad EU’s såkaldte Green Public Procurement-kriterier, der både har den fordel, at de er internationale, og at man ikke vurderer, at det kræver de store investeringer for leverandørerne at overholde dem.
Men da det skorter på konkrete erfaringer med kriterierne, har Digitaliseringsstyrelsen i første omgang indlagt et år til at indhente erfaringer med kriterierne samt indgå i en dialog med branchen.
Læs mere her: Ny rapport: Her er de bedste leverandørkrav til at sikre grønne it-indkøb
Gælder hele branchen
Men selvom den bebudede dialog med markedet ikke engang er indledt endnu, virker det til, at konklusionen er rimelig klar. For hos it-mastodonten KMD i Ballerup har man hejst det grønne flag, og mange andre leverandører, vil gøre det samme.
Det vurderer Troels Johansen, der er chefkonsulent hos brancheorganisationen IT Branchen.
»Det er vores opfattelse, at leverandørerne i høj grad i forvejen lever op til, eller let kan leve op til GPP-kriterierne, som man nu vil prøve af,« siger han.
Dermed understreger han også på it-branchens vegne, at det næppe er på leverandørsiden, at man står på bremsepedalen.
»Skulle man finde en sten i skoen, så kunne implementeringsplanen godt have været en smule mere ambitiøs. Det virker til, at der skal tages nogle interne proceshensyn i det offentlige,« vurderer Troels Johansen og uddyber:
»Det nævnes, at der er behov for en erfaringsgivende markedsdialog. Der udstår altså noget erfaring og kompetenceopbygning på indkøbssiden, hvilket tyder på, at årsagen til, at man farer forsigtigt frem er, at det offentlige selv skal dyppe tæerne først, inden man forpligter sig helt.«
Manøvren med et års tid til erfaringsopsamling tyder kraftigt på, at man hos det offentlige frygter at få forkert greb om måden, hvorpå kriterierne anvendes i praksis.
For ønsket om grønne indkøb kommer naturligvis med en pris.
»Der er en stor bekymring for at stille for skrappe krav og dermed risikere at øge prisen uforholdsmæssigt, begrænse leverandørfeltet eller gå på kompromis med de ønskede funktionaliteter,« står der i Digitaliseringsstyrelsens rapport, hvilket understreger netop den klemme det offentlige står i.
På den ene side ønsker man altså at gøre så grønne indkøb som muligt. På den anden side frygter man, at grønne krav koster på funktionaliteten og ikke mindst sender prisen i vejret.
Læs mere her: Grønne datacentre handler om mere end sol og vind
Undervurderer sig selv
Den frygt kan man dog ikke forstå i Ballerup, hvor KMD har sit hovedsæde. Her hilser man de grønne krav velkomne, og går så langt som at bekræfte, at det offentlige gerne i højere grad må svinge den grønne pisk i sine udbud.
»Vi taler om 400 milliarder kroner i offentlige indkøb. Der sidder nogle leverandører, der gerne vil have fat i nogle af de penge. Jeg synes nogle gange, at man undervurderer i sin egen styrke som offentlig myndighed, hvis man tror, at leverandører ikke vil lægge sig i selen for at leve op til de her krav,« siger Ditte Haugaard Clausen.
EU’s Green Public Procurement-kriterier (GPP) for datacentre, serverrum og cloudservices blev offentliggjort af EU-Kommissionen i 2020. Det er et grønt kravsæt, som er udarbejdet som konkrete formuleringer, som offentlige indkøbere kan sætte direkte ind i et givent udbudsmateriale.
Kravene tager udgangspunkt i EU’s udbudsdirektiv og bygger endvidere på relevante internationale standarder. Kriterierne dækker de væsentligste produkt- og ydelsesområder inden for dataopbevaring og -behandling, herunder:
*Opførsel, ombygning, indretning, drift og leje af serverrum og datacentre
*Cloud- og hostingløsninger – herunder PaaS-, SaaS-, IaaS-løsninger.
*Indkøb af it-systemer fx selvbetjeningsløsninger, fagsystemer mv. Kravene bygger på en omfattende analyse af datacentres væsentligste miljø- og klimapåvirkninger i livscyklussen og der stilles således krav til blandt andet:
*Energi og materialer brugt til fremstilling af it-udstyr fx servere og storage
*It-udstyrets elforbrug i drift · Elforbrug anvendt i kølesystemer, elsystem fx UPS mv.
*Kølemidler i kølesystemer
*Bortskaffelse af udtjent udstyr
*CO2-udledning i forhold til ovenstående
Nervøsiteten og den forsigte fremgang med en markedsdialog flugter da heller ikke helt med regeringens egen udmelding fra oktober 2020, da man offentliggjorde sin plan ‘Grønne indkøb for en grøn fremtid.’ Her understregede finansminister Nicolai Wammen (S) i det indledende skrift, at man stod overfor »svære beslutninger.«
»Arbejdet er stort, men det er en bunden opgave, vi står overfor. Fremtiden skal være grøn. Det skal de offentlige indkøb være med til at sikre.«
Læs mere her: It-leverandør kritiserer det offentlige: Prioriterer ikke grønne løsninger i udbud
Et nyt konkurrenceparameter
Spørger man i branchen, virker det til, at det offentlige egentlig blot skal sætte den grønne udbudsmaskine i gear og ikke være så nervøs for at bringe stramme grønne krav i spil. Men det skal gøres på den rigtige måde, forklarer Ditte Haugaard Clausen.
»Hvis det ultimativt altid er prisen, der gælder uanset, hvad man gør, så bliver det en ærgerlig vurdering, for så anerkender man ikke, at det grønne har en værdi overhovedet,« siger hun og forklarer:
»Kriterierne er gode nok, men det er spørgsmål om, hvordan de bliver vægtet. Hvis man kan konkurrere på det og får ekstra point for at have gjort noget mere, så bliver det et konkurrenceparameter, og så vinder den leverandør, der er grønnest. Hvis det bliver et minimumskriterium, hvor vi skal leve op til nogle minimumskrav, så gør vi alle det og ikke så meget mere.«
Hun peger på, at skrappe grønne krav og en seriøst og kompromisløs tilgang til overholdelsen af dem på ingen måde er uvant i forretningsmæssige sammenhæng. Det er derimod nærmest en hygiejnefaktor. Det gælder både, når en leverandør som KMD ønsker at byde på opgaver i såvel den private sektor som i vores naboland Sverige.
Når I som leverandør siger, at I sagtens kan leve op til de her EU-kriterier og rapporten i øvrigt beskriver, at I ikke engang behøver foretage voldsomme investeringer for at gøre det, er det så overhovedet skrappe nok grønne krav, man fra offentlig side overvejer at stille sine leverandører?
»Det kan man diskutere,« siger Ditte Haugaard Clausen.
Læs mere her: Datacentre har stoppet grådigt strømforbrug - men kan stadig forbedres
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
