Lenovos Thinkpad Android-tavle-pc kommer til september

20. juli 2011 kl. 13:312
Lenovo er klar med en Android-baseret tavle-pc. I første omgang får danskerne kun den seriøse kontorversion, mens den frække røde Ideapad er forbeholdt amerikanerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Lenovo er nu klar med to tavle-pc'er baseret på Googles Android 3.1, men danskerne får i første omgang kun den seriøse kontormodel. Lenovo er også på vej med en tavle-pc baseret på Windows 7.

Windows-modellen kommer ifølge Lenovo først en gang i fjerde kvartal 2011, men allerede til september vil Thinkpad Tablet komme på markedet i Danmark til priser fra 3.425 kroner inklusive moms for 16 gigabyte wifi-versionen og op til 4.690 kroner for en wifi-version med 32 gigabyte lagerplads og en digital pen.

Thinkpad Tablet har nemlig mulighed for at bruge en digitizer-pen på samme måde som den første generation af tavle-pc'er, og som det også er muligt med HTC's Flyer.

Lenovo har med Thinkpad-tavlen valgt at fokusere på brugere i erhvervslivet. Det betyder, at der er lagt vægt på tilslutningsmuligheder og sikkerhed frem for design. Blandt andet er der en USB-port i fuld størrelse og en kortlæser til SD-hukommelseskort. På sikkerhedssiden vil Lenovo tilbyde software til spærring af enheden, hvis den bliver stjålet, og man vil også kunne bruge Citrix Receiver til desktopvirtualisering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil også være muligt at købe en særlig dockingstation til Thinkpad-tavlen og en kombineret dockingstation og tastatur, der konverterer tavlen til noget, der minder om en bærbar pc.

Styresystemet er Android 3.1, og skærmen har en størrelse på 10,1 tommer og en opløsning på 1.280 gange 800 pixel. Vægten ligger ifølge Lenovo på lige knapt 750 gram.

På det amerikanske marked lancerer Lenovo ligeledes en tavle-pc rettet mod forbrugerne kaldet Ideapad Tablet K1. Hardwaremæssigt minder specifikationerne om Thinkpad Tablet, men designet og softwaren er anderledes.

Ideapad Tablet K1 fås i skinnende hvid eller postkasserød, så der er ingen, der kan forveksle den med den sorte Thinkpad Tablet. Til gengæld har den ikke de samme tilslutningsmuligheder. Derimod har Lenovo valgt at levere den med præinstallerede applikationer til en række underholdningstjenester.

Windows-modellen Ideapad Tablet P1 vil få en Intel 1,5 gigahertz processor og vil veje lidt mere og være lidt tykkere end Android-modellerne.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
20. juli 2011 kl. 22:14

Er det bare mig, eller er dette den første Thinkpad uden Trackpoint?

2
21. juli 2011 kl. 09:38

Det er bare dig