Lenovos mystiske X100e ultrabærbare: Tynd og spækket med hardware

Rygterne om Lenovos kommende Thinkpad X100e bærbare taler usandt. Det er ikke en netbook, men en billig ultrabærbar til erhvervslivet.

Efter et par lækkede billeder af Lenovos kommende Thinkpad X100e bærbare (af og til også kaldt X200e), er der nu ved at komme mere kød på benet.

Netbooknews.de er kommet i besiddelse af flere billeder og specifikationer, og i modsætning til de hidtidige rygter er der ikke tale om en netbook, men derimod en skrabet ultrabærbar beregnet til erhvervsbrug.

Ifølge gadgetsitet er X100e lille, tynd og let ligesom en netbook, og også prisen skulle være ?netbook-agtig,? skønt der altså stadig ikke er tale om - en netbook.

Argumenterne for, at der vitterlig er tale om en bærbar til erhvervslivet, skal findes i specifikationerne, der inkluderer en 11,6 tommer 1366 x 768-skærm, AMD Neo-processor, understøttelse af op til 4 GB ram og 320 GB harddisk, ligesom der også skulle være mulighed for at tilvælge internt 3G-kort og indbygget GPS.

Vægten bliver også lige over en normal netbook, nemlig 1,35 kg med normalt batteri og 150 gram oven i med flere celler i batteriet.

På trods af den klare appel til business-segmentet mener engadget.com dog at vide, at X100e skulle blive tilgængelig i både sort, rød og hvid ? hvilket er to farver mere end Lenovos sædvanlige Ford T-tilgang til business-bærbare.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere