Lenovo til lommerne: Tilbyder 115 kroner retur for ubrugt XP-licens

10. marts 2011 kl. 06:5919
Pc-producenten Lenovo er klar til at betale en dansk kunde 115 kroner tilbage for en ubrugt Windows XP-licens. Det er første gang, det sker.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvor meget er Windows XP værd, hvis man har købt det sammen med en bærbar pc, men gerne vil have pengene tilbage for styresystemet?

Spørger man pc-producenten Lenovo i en aktuel sag herhjemme om en netbook, er svaret: 115 kroner.

Det er i hvert fald, hvad Lenovo her i 2011 er klar til at betale forbrugeren Mads Boserup Lauritsen tilbage for det ubrugte Windows-styresystem på hans Lenovo-bærbare.

Mads Boserup Lauritsen købte i december 2009 en Lenovo Ideapad S12 ? en lille bærbar computer af netbook-typen. Udstyret med blandt andet en 12-tommer skærm og en Intel Atom N270-processor på 1,6 gigahertz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og Windows XP Home Edition, som Mads Boserup Lauritsen på forhånd vidste, at han ikke fik brug for.

Han benytter til daglig Linux-distributionen Ubuntu både privat og i sit arbejde som arkitekt.

»Jeg købte med vilje en pc med en XP-licens, fordi jeg tænkte, at der ikke var nogen grund til at betale ekstra for en pc med Windows Vista, når jeg alligevel bare ville installere Ubuntu på den med det samme,« fortæller Mads Boserup Lauritsen til Version2.

Få måneder før Mads Boserup Lauritsens køb ? i august 2009 - havde Lenovo erklæret over for Version2, at virksomheden af princip ikke ville betale penge tilbage for præinstallerede Windows-licenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forsøgte Version2-blogger og programmør Poul-Henning Kamp at lave om på gennem en retssag mod Lenovo.

Her forsøgte han at få medhold i, at Lenovo burde betale ham pengene tilbage for den ubrugte Windows Vista-licens, han havde erstattet med styresystemet FreeBSD på sin nyindkøbte Lenovo-bærbare.

Poul-Henning Kamp tabte sagen ved retten i Lyngby i oktober 2010.

Men da Mads Boserup Lauritsen var bekendt med Poul-Henning Kamps sagsanlæg ? og flere lignende sager fra udlandet ? valgte han få dage efter sit køb af den Lenovo-bærbare i december 2009 at gøre sælger ? webbutikken Proshop ? opmærksom på, at han ikke havde tænkt sig at tage den medfølgende Windows XP Home Licens i brug.

Nu, hvor sagen Poul-Henning Kamp mod Lenovo er afgjort, og Forbrugerklagenævnet i januar fastslog en refusionssum på 850 kroner for en ubrugt Windows Vista-licens på en Medion-pc, har Mads Boserup Lauritsen fået svar fra Lenovo.

Over for Version2 fremhæver Lenovo det faktum, at selskabet er villig til at betale Mads Boserup Lauritsen de 115 kroner tilbage, selvom den bærbare pc nu er mere end ét år gammel.

»Det er vigtigt at påpege, at den pågældende kunde får returneret sine penge for XP, selvom det ikke er et nyt køb,« fortæller produktchef i Lenovo Danmark, Flemming Märtens, til Version2.

»Dette sker, fordi han på det tidspunkt, Poul-Henning Kamp lagde sag an mod os, gjorde sit krav gældende, men afventede sagens udfald. Det valgte vi så at lade ham få glæde af, da Forbrugerstyrelsens afgørelse kom (sagen med de 850 kroner, red.), da han i modsætning til Poul-Henning Kamp lavede et forbrugerkøb,« forklarer Flemming Märtens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser, at Mads Boserup Lauritsen er den første dansker, der bliver tilbudt at få refunderet en Windows XP-licens.

Prisen på 115 kroner ? eller 21 dollar ? er fastsat ud fra den bærbare computers type, forklarer Flemming Märtens. Det er den pris, Lenovo har betalt Microsoft for styresystemet.

»De $21 (115 kroner, red.) er vores cost på den pågældende licens. Bemærk, at den lave cost skyldes, at det er en speciel XP-licens til netbooks. Eneste grund til, at vi kan oplyse den specifikke cost, er fordi dette OS (styresystem, red.) nu er udgået,« forklarer Lenovo-produktchefen.

Mads Boserup Lauritsen har afslået at tage imod de 115 kroner.

Selv mener han, at beløbet burde være højere ? set i lyset af sagen fra januar, hvor Forbrugerklagenævnet afgjorde, at en forbruger havde ret til få 850 kroner tilbage for en ubrugt Windows Vista-licens på en computer fra producenten Medion.

»Det virker lidt som om, at de forbarmer sig over mig. Som jeg ser det, har de trukket det i langdrag, og nu spiser de mig så af med 115 kroner,« siger Mads Boserup Lauritsen.

Men da du kontaktede sælger og Lenovo i 2009, oplyste du jo selv, at du ville afvente resultatet af sagen mellem Poul-Henning Kamp og Lenovo. Burde du ikke bare være tilfreds med de 115 kroner nu?

»Jo, men det er heller ikke pengene, det handler om. Det er jo bare håndører,« siger Mads Boserup Lauritsen.

»Det handler om, at jeg betvivler deres prissætning. Der er ingen sammenhæng mellem det, man betaler for Windows XP i løssalg, og så de 115 kroner. Det virker lidt nemt for dem (Lenovo, red.), for de kan bare sige, at det er prisen. Forbrugeren har jo ikke indsigt i aftalerne mellem Lenovo og Microsoft,« siger Mads Boserup Lauritsen.

Så du vil gerne kunne gennemskue, hvad man kan forvente at få i refusion for en Windows-licens?

»Ja. Det interessante for mig er, at man ikke skal påtvinges at betale for et styresystem, når der findes reelle alternativer til Microsoft. Ubuntu er kommet så langt, at almindelige mennesker nu kan begynde at overveje det som alternativ til Windows,« siger Mads Boserup Lauritsen.

Produktchef Flemming Märtens, Lenovo har tidligere oplyst, at selskabet af princip ikke giver penge tilbage for præinstalleret Windows. Hvad er årsagen til, at I alligevel vælger at gøre det i det aktuelle tilfælde?

»Forbrugerstyrelsen gav en bruger ret, i at han kunne få licensen returneret (sagen med de 850 kroner for en Vista-licens, red.).«

Hvilke kriterier skal man som kunde opfylde for at få refunderet licensen?

»Det gælder kun forbrugerkøb, og kun for en maskine med Windows Vista og ældre, hvor licensen ikke er taget i brug - det vil sige et nyt køb. Vi henholder os til den licens, der er på Windows 7, der klart skriver, at vi som producent kan vælge at kræve hele systemet tilbage,« forklarer Flemming Märtens.

Hvad havde prisen været, hvis Mads Boserup Lauritsens bærbare havde været bestykket med en almindelig Windows XP, og ikke netbook-udgaven?

»Så havde det havde en anden og højere cost, vi havde talt om.«

Havde det så været 850 kroner?

»Nej, de 850 kroner er helt ude i hampen. Det er logisk, når maskinen koster 2.500 kroner, så passer det beløb jo ingen steder.«

Er I parat til at betale 850 kroner i tilfælde af, at en Lenovo-kunde kræver refusion for en Vista-licens?

»Det kommer vi til at tage stilling til, når vi ser det. Men det er ikke særligt sandsynligt, for Vista-licenserne er udgået for lang tid siden, så det skal være i forbindelse med et nyindkøb. Den aktuelle sag er jo speciel, fordi kunden gjorde indsigelse rettidigt,« siger Flemming Märtens.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. marts 2011 kl. 09:52

Den aktuelle sag er jo speciel, fordi kunden gjorde indsigelse rettidigt

Hehe, er jeg den eneste der ser den udtalelse som en indrømmelse af at denne retur-ordning i praksis er en joke?

Screw browser valg. Det her er da den egentlige anti-trust overtrædelse. Man har jo i dag i praksis ikke mulighed for at købe laptops uden en Microsoft licens. Microsoft laver jo tydeligvis kontrakter der gør at laptop producenter ikke kan tilbyde deres kunder rabat på en bærbar hvis de køber den uden en Windows licens, uden at få massive "dummebøder" af MS i form af højere licensomkostninger.

Det er i mine øjne ren monopolmisbrug. I forhold til dette er browser-valget en joke og spild af EU midler.

9
10. marts 2011 kl. 11:55

Hehe, er jeg den eneste der ser den udtalelse som en indrømmelse af at denne retur-ordning i praksis er en joke?

Åbenbart ikke, men hvorfor forstår jeg ikke.

Det Lenovo siger med den udtalelse er jo blot at grunden til at Mads nu kan få refunderet sin licens som er købt sammen med en netbook i December 2009 er at han rettidigt (få dage efter at han købte netbooken i December 2009) gjorde dem opmærksom på at han ikke skulle bruge licensen.

Så var Mads først kommet nu, mere end et år efter at have købt netbook'en og påstået at han aldrig havde benyttet den medfølgende windows licens og derfor ville have pengene tilbage så var sagen en anden.

Og det synes jeg jo sådan set er helt fair. Ellers vil der jo komme et rend af folk som vil forsøge at se om de ikke lige kan snyde Lenovo til at få lidt penge tilbage for en gammel licens, med påstand om at de aldrig har brugt den.

Man kan diskutere alt muligt andet omkring muligheden for refundering af licenser, men lige præcis det at køber i forbindelse med købet bør gøre opmærksom at licensen ikke skal benyttes og ikke først kan komme rendende flere år efter og påstå at licensen ikke er benyttet, synes jeg faktisk er et meget rimeligt krav.

10
10. marts 2011 kl. 12:04

Hvis jeg har en Windowscomputer, som brænder af, så har jeg allerede betalt for én licens. Nu køber jeg så en ny computer ved Levono, og kommer til, at betale for endnu en licens. Det er sgu en smart måde, at "tjene" penge på.

3
10. marts 2011 kl. 10:27

(erstat gerne Elgiganten og Lenovo med passende alternativer ovenfor)

Lad os prøve med Apple! ;)

"Hvis nu en masse mennesker alle gik i Apple på ca. samme tid, købte en Apple maskiner (sic) og derefter krævede Mac OS X licens pengene (sic) tilbage, hvorefter Apple siger, at så skal man returnere hele maskinen...

så går alle disse mennesker i Apple med deres brev fra Apple, der siger at nu skal Apple tage maskinen retur.

Hvor lang tid ville der mon gå, får (sic) Apple droppede Apple fra deres sortiment?"

Så er der vist ikke andre, der behøver trolle tråden. :)

8
10. marts 2011 kl. 11:38

Forskelllen er at Apple tillader at du videresælger din OSX licens hvis du har slettet OSX fra maskinen, hvis man skal tro diverse udsagn v2 debatten.

6
10. marts 2011 kl. 11:17

Jesper Stein Sandal:

Lad os prøve med Apple! ;)

Jesper, i relation til Svantes indlæg ovenfor, bør du inddrage det faktum, at Microsoft har en dominerende stilling på desktop-OS markedet - og at Apple ikke har...

16
10. marts 2011 kl. 14:56

Jeg kan nu ikke rigtig se at Microsofts position på desktopmarkedet er relevant i denne situation.

Hvis jeg køber en macbook og kun ønsker at anvende windows på den, er det da meget rimeligt at jeg ikke ønsker, og heller ikke skal, betale for OS X.

17
10. marts 2011 kl. 15:16

Hvis jeg køber en macbook og kun ønsker at anvende windows på den, er det da meget rimeligt at jeg ikke ønsker, og heller ikke skal, betale for OS X.

Kære Christian.

Hvor mange gange skal man forklare dig det samme igen og igen? Apple producerer [u]BÅDE[/u] HW og SW - ergo Mac og OSX er [u]ET[/u] produkt.

Microsoft producerer ikke laptops... (heller ikke desktops).

19
10. marts 2011 kl. 15:53

Kære Jarle.

Du behøver ikke forklare noget som helst.

At en computer, et stykke hardware, er et produkt og at et styresytem, et stykke software, er et andet, er indlysende for enhver. At producenten er den samme gør ingen forskel.

18
10. marts 2011 kl. 15:33

Hvor mange gange skal man forklare dig det samme igen og igen? Apple producerer BÅDE HW og SW - ergo Mac og OSX er ET produkt.</p>
<p>Microsoft producerer ikke laptops... (heller ikke desktops).

Nu er vi så faktisk ude i en lidt pudsig gråzone. En OEM-version af Windows kan faktisk sidestilles med en komponent til en pc. Det er derfor, du får pengene tilbage fra Lenovo og ikke Microsoft.

Man kan så også sige, at hvis du ikke har tænkt dig at benytte den Fujitsu-disk, din Lenovo-pc kommer med, skal du så også kunne få pengene retur, hvis du i stedet vil sætte en Intel SSD i?

Lad mig lige sætte en ting på plads: Fri konkurrence på styresystemer vil være fedt. Men det her synes jeg også handler om producenternes frihed til at sammensætte deres produkt, og ikke kun forbrugerens mulighed for at købe a la carte.

Lad os sammenligne med en tur på en fastfood-burgerkæde: Ofte vil prisen for at vælge en ’stor menu’ med en burger, stor sodavand og stor pommes frites være billigere end at købe en burger, en stor pommes frites og en mellemstor sodavand a la carte. Skal man som kunde så kunne returnere den mængde sodavand, man ikke har tænkt sig at drikke, og få penge retur, hvis man har købt den store menu, men kunne nøjes med en mellemstor sodavand?

Selvfølgelig er der argumentet om, at du på pc-markedet ikke kan købe a la carte fra de store producenter, men spørgsmålet er, om det er noget, vi skal blande os i, eller lade det være op til markedskræfterne at give plads til nye producenter.

Det er selvfølgelig klart, at hvis der er dominerende spillere, som sætter disse markedskræfter ud af funktion med ulovlige metoder, så kan man ikke forvente, at markedet regulerer sig selv. Hvad der så skal gøres ved det afhænger af, hvor man befinder sig i det politisk-økonomiske spektrum.

20
10. marts 2011 kl. 16:21

skal du så også kunne få pengene retur, hvis du i stedet vil sætte en Intel SSD i?

Det ville da være go service :-) Men nok om det. Det er (som mange har gentaget mange gange) muligt at videresælge f.eks. harddisken. Hvis du sidestiller OS'et med en komponent, så er det sjovt nok den eneste man ikke må sælge. Bla. derfor er det vel en dårlig ide at sammenligne dem.

21
10. marts 2011 kl. 18:46

@Christian og Jesper:

Hvis et OS er en komponent i HW/SW pakke, hvorfor man ikke må sælge det videre heller ikke give bort som man kan med alle de andre komponenter?

Nej, det er ingen grå zone her.

Hvis producenten ikke ønsker at tage tilbage OEM licenser, giv os så muligheden at sælge dem videre (på lig linje med andre komponenter).

Hvor svært kan det være?

4
10. marts 2011 kl. 11:05

De ved styresystemet er på varen. De kan da bare vælge en anden bærbar

Det svarer til jeg går til en bilhandler efter at have købt en bil og vil have pengene tilbage for de Goodyear dæk der sidder på bilen fordi jeg hellere vil have Bridgestone på.

Og samtidig forventer jeg at få et beløb svarende til min stykpris hvis jeg går ind for at købe dem løs.

Det eneste fornuftige i disse sager er at Linux heldigvis stadig fylder minimalt i landskabet og der er ingen udsigt til det vil ændre sig. Selv iOS har overhalet Linux på nettet.

15
10. marts 2011 kl. 13:18

"De ved styresystemet er på varen. De kan da bare vælge en anden bærbar"

Men jeg ville gerne købe en kvalitetsbærbar, og Lenovos IdeaPad s12 havde de bedste brugeranmeldelser på diverse Ubuntufora. Den grafiske software jeg bruger, Open Source selvfølgelig.. ;-) , udvikles ofte først til Linux, hvilket var et væsentligt argument for at installere Ubuntu.

Jeg er fuldt ud tilfreds med hardwaren, og argumentet om, at jeg bare kan købe en anden bærbar er for så vidt ok, hvis der bare var en anden bærbar jeg kunne købe.

Men det som jeg betegner kvalitetsbærbare, som kan bruges til grafisk arbejde, og er tilgængelige via danske hjemmesider: Lenovo, HP, Dell, Acer, Asus mv. har alle præinstalleret Windows.

11
10. marts 2011 kl. 12:18

Det svarer til jeg går til en bilhandler efter at have købt en bil og vil have pengene tilbage for de Goodyear dæk der sidder på bilen fordi jeg hellere vil have Bridgestone på.

Det kan man meget ofte godt forudsat at du siger til ved bestillingen... du kan også ofte vælge hvilken radio du vil have i (det kunne man dengang jeg arbejdede for SAAB tilbage i 1990erne: vi kunne sætte Clarion, Pioneer, Blaupunkt efter kundens ønske og levere med Michelin, Good Year, Pirelli dæk).

...Selv iOS har overhalet Linux på nettet.

Det er specielt korrekt i betragtning af at Android er en Linux.

13
10. marts 2011 kl. 12:46

http://www.edbpriser.dk/Search/Products.aspx?q=&qft=&s=&cpath=1-1-48&qt=Fql&nf=strmatrix1%3a^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+%2832%2f64+bits%29+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+%2f+XP+Professional+downgrade+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+%2f+XP+Professional+TwinLoad+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+64-bit+Edition+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Business+64-bit+Edition+%2f+XP+Professional+nedgradering+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Home+Basic+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Home+Premium+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Home+Premium+%2832%2f64+bits%29+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Home+Premium+%2f+Microsoft+Windows+7+Upgrade+Option+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Home+Premium+64-bit+Edition+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]^%22Microsoft+Windows+Vista+Ultimate+%C2%A40.0000000000%22%24[MultiValSep]%C2%A7specifictaxonomy%3a^Computer|1%2fB%C3%A6rbar|48%24

14
10. marts 2011 kl. 12:57

I forbindelse med fejl på en PC hvor man må afinstallere hele styresystemet eller det hele falder fra hinanden af anden årsag, er der ingen procedure der sikrer at licensen føres retur. Så når du får maskinen repareret "forventer" MS at du installerer en ny licens (f.eks. fra en coorporate)da det er for besværligt at claime den gamle(eller der er kun få brugere der orker eller ved at man kan ringe til MS for at få en ny kode til den afinstallerede (når man ikke har DVD'en))

7
10. marts 2011 kl. 11:26

[b]Henrik Sparvath, 10. marts 2011 11:05 skrev:[/b]</p>
<p>Det svarer til jeg går til en bilhandler efter at have købt en bil og vil have pengene tilbage for de Goodyear dæk der sidder på bilen fordi jeg hellere vil have Bridgestone på.

Dæk (eller enden HW) er din ejendom og du kan pille dem (det) ud og gøre med varen som du bare vil.

En OEM-licens kan hverken sælges, gives videre, heller ikke returneres (i det mindste en meget besværlig process - som vi har erfaret) dersom man ikke har brug for en.

De ved styresystemet er på varen. De kan da bare vælge en anden bærbar.

Hvilken anden bærbar fra Lenovo, Fujitsu, PB, HP, Dell, Sony osv. kan jeg købe uden Windows licens?

12
10. marts 2011 kl. 12:45

Jørgen Hansen

Hvem forhindrer dig i at sælge de Goodyear dæk der kom med bilen gennem den blå avis, og dække noget af tabet ved at skifte?

Eller bedre: Hvis køber en ny bil i DK og straks udfører den til et andet land, så kan du få registreringsafgiften retur fra Skattevæsnet.