Dataloger, softwareudvikler og it-arkitekter bør uddannes langt bedre i, hvordan digitale teknologier ikke bare er med til at skabe velfærd og redde verden, men også skaber cybersecurity-problemer og ligefrem kan være skadelige.
Det er en af pointerne i et debatindlæg i Politiken, som Jesper Balslev, der er lektor på Københavns Erhvervsakademi og ph.d.-stipendiat på RUC, har skrevet.
Den FN-rapport, som i sommer udnævnte Danmark til at være verdensmester i offentlig digitalisering, slår ganske vist fast, at digitalisering af forvaltningen bidrager til at opnå FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling om bl.a. helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige job og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Men der er også en række bagsider ved digitalisering og it, som trænger til et øget fokus - også hos de it-professionelle, mener lektoren.
Nemlig »risici forbundet med digitale investeringer, for eksempel urovækkende fænomener som fake news, cyberbullying, hacking af demokratiske processer, øget økonomisk ulighed, privacy-problemer, og man kunne her tilføje sociale mediers aggressive spekulation i outrage og helbredsrisici forbundet med overdreven skærmbrug,« skriver lektoren.
Men det er måske også værd at overveje, om sparsommelighed kan bidrage til at nå målene:
»Det er nok relativt ligegyldigt, at alle danskere har en iPhone 23S og et biometrisk NemID i et 2030-scenario, hvor landet er oversvømmet eller plaget af tørke på sjette måned,« lyder det fra Jesper Balslev som opfordrer til et nyt fokus.
»Tiltag såsom at begrænse datalæk, at begrænse energiforbruget forbundet med opbevaring af redundant data, at identificere faktorer, der skaber mistillid i og over for befolkningen, at udpege domæner, hvor digitale teknologier (over en vis tærskel, altså) bliver til distraktioner,« skriver han.
