Lektor: Problematisk at sælge NemID til udlandet

Ifølge Børsen er leverandøren af NemID, Nets, til salg. En lektor ved Københavns Universitet advarer mod at sælge, hvad han kalder for en 'kronjuvel', til udlandet.

Nets er til salg, og dermed også NemID, Dankortet og Betalingsservice - i hvert fald hvis Børsens oplysninger holder vand. Der har været spekulationer om, hvorvidt udenlandske investorer kunne have en interesse i at opkøbe Nets, men det er der flere problematikker ved. En af dem handler om NemID, lyder det fra Peter Erling Nielsen, lektor ved Københavns Universitets økonomiske institut, ifølge Politiken.dk.

»NemID er en kronjuvel. Man kan forestille sig et samfund med 20 kortsystemer, men vi kan ikke leve med to eller tre betalingsformidlingssystemer«, siger Peter Erling Nielsen til Politiken.dk

Læs også: NemID- og Dankort-firmaet Nets sættes til salg for milliardbeløb

Han henviser til det unikke system i Danmark med NemID, der adskiller os fra resten af verden.

»Hvis andre lande kan leve uden et fælles kortsystem, så kan vi også. Men NemID er et stort offentligt gode. Dér skal man tænke sig godt om«, siger Peter Erling Nielsen til Politiken.

Fordi NemID kan bruges til en lang række services, og ikke bare i bank-sammenhæng, skal man være ekstra påpasselig med at sælge til udlandet, lyder advarslen fra Peter Erling Nielsen.

»Det er blevet en generel indgang til det hele. Det er et kolossalt velfærdsgode. Det er et system, som er super-velkørende. Jeg kunne leve uden dankort, men jeg kan ikke leve uden den infrastruktur«, siger Peter Erling Nielsen om NemID til Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tore Green

Jeg har svært ved at få artiklen til at give mening.

Især disse to citater om NemID:

NemID er en kronjuvel. Man kan forestille sig et samfund med 20 kortsystemer, men vi kan ikke leve med to eller tre betalingsformidlingssystemer.

og

Det er - tror jeg - centralnervesystemet i vores privatøkonomiske system her i landet. Det har været utroligt godt for dem, der skal modtage og betale penge - ikke bare for dem, der skal formidle penge

I artiklen fremstår det som om han taler om NemId, men hvad har det med betalingsformidling at gøre? Mon det i virkeligheden er Betalingsservice han taler om og der er en journalist på Politiken der har blandet tingene lidt sammen?

NemId som en fælles indgang til mange tjenester kan måske være positivt for digitaliseringen af den offentlige sektor, det er vist en del af pointen. Men Nets' rolle i det er at de har vundet et udbud, den løsning forsvinder vel ikke selvom Nets skifter ejer?

Der findes vel nogle få lande som har tilsvarende fælles logon-løsninger. Norge har BankID hvor driften varetages af et selskab som for nylig er blevet solgt til udlandet - nemlig til Nets :-).

  • 6
  • 0
Michael Kristensen

Med ejerskab af både Nets og Rejsekortet vil et firma (eller en IT medarbejder med dårlig moral) kunne få adgang til informationer om danskernes færden (Rejsekort), indkøbsvaner (Dankort) samt økonomi, sygdomme o.m.a (e-boks). Med disse informationer vil man kunne lave en drøm af en profil på hver eneste dansker og målrette reklamer o.lign. med hidtil uset effektivitet.

  • 3
  • 0
Mark Urup

Det undre mig virkelig at det er en økonom der udtaler sig her.

Hvilken relation har professoren til nets/nemId, siden har bruger så rosende ord om et system der har flere huller end en si?
NemID er på ingen måde et godt system; skulle det gå hen og blive solgt kunne man da håbe på at vi faktisk fik en løsning der var sikker/moden/velfungerende.

Siden hvornår er økonomer de bedste til at vurderer hvordan vores it-infrastruktur skal hænge sammen (sikkert derfor den ikke gør det i store dele).

Ellers er dette bare endnu et godt eksempel på version2's manglede journalistiske evner, som vi desværre set alt for ofte herinde.

  • 7
  • 2
Michael Nielsen

først opretter man en monopol, så sælger man den til "højstbydende"..

NemID er lavet til at være den ultimative malkeko, da alle SKAL havde en, og færrer og færrer ting kan bruges uden.

Så ikke nok med det er dette århundreded største sikkerhedsfiasko, så bliver det også den nye malkeko, for at få snablen ned i alle Danskerens lommer (selvom der ikke er meget mere at komme efter der)

  • 6
  • 0
Morten Grøftehauge

Hvorfor er det egentlig at kontanter er et statsanliggende, men digital betaling ikke er? Hvorfor er det acceptabelt at to firmaer skal håndtere stort set hele verdens digitale betalinger? Hvis der var nogen der skulle købe Nets var det da den danske stat. Hvis Dankortet blev billigere at bruge kan det da kun stimulere den danske økonomi.

  • 5
  • 0
Daniel Udsen

Jeg ville nok kalde det noget andet. NemID på fremmede hænder ville være en sikkerhedsrisiko. Som Henrik Madsen påpegede i går, er også jeg glad for ikke at have noget NemID.

NemID har aldrig været under statsburokratiets kontrol(er nets iøvrigt ikke realt norsk?), det har folketinget fra starten klart favalgt, og når først du har udliciteret til markedet gælder EU's totale forbud mod at favorisere lokale virksomheder så jeg har svært ved at se et forsøg på at blokere et evt salg ender specielt godt for den danske stat.

PBS har heller adrig været andet end et privat firma så her det også altid været på "fremmede hænder".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere