Google, Facebook, Amazon, Microsoft, Dropbox, Apple og WeChat er alle eksempler på selskaber, der opererer i skyen og massivt indsamler data om vores gøren og laden.
Men det er »gået over gevind med dataindsamlingen«, lyder det nu fra lektor Peter Kruize, Københavns Universitet. Han forsker i kriminologi, politi og retssociologi.
»Vi har ikke gennemtænkt, hvad den store dataindsamling kunne komme til at betyde. Den teknologiske udvikling er gået for stærkt til, at vi kunne følge med, og den er kommet i bølger, hvor man i første omgang syntes godt om for eksempel et overvågningsinitiativ, fordi det skaber en type tryghed eller sikkerhed, men først bagefter har overvejet konsekvenserne for privatlivet,« siger han, men erkender samtidig, at det er svært at pege på, hvad der kunne have været gjort anderledes.
»Men der bliver indsamlet alt for mange ikke-relevante data, som man ikke ved, hvad bliver brugt til. Vi har ikke gennemtænkt, hvad det betyder for vores verden,« siger Peter Kruize.
Udtalelsen kommer i ny rapport fra Forbrugerrådet Tænk om utryghed hos danskernes i forbindelse med de nye digitale muligheder med f.eks. nethandel, big data og usikre it-systemer.
Rapporten baserer sig dels på 1.026 webinterview med et udsnit af den danske befolkning og dels på interview med 14 eksperter, som ud over Peter Kruize bl.a. tæller Shehzad Ahmad, Head of Information Security (DK), Nets og Birgitte Kofod Olsen, partner i Carve Consulting, formand for Rådet for Digital Sikkerhed frem til juni 2015.
Eksempelvis mener han, at det er helt galt, at vi skal opgive CPR-nummer alle mulige steder, f.eks. hvis vi vil låne bøger, få abonnement til mobiltelefon eller gå til lægen, som ikke har noget med CPR at gøre.
Massive eksempler på misbrug af personlige data
Konsekvenserne for borgerne ved den massive dataindsamling er mangfoldige, men de væsentligste områder, vi er bekymrede for, er:
- Misbrug af betalingskortoplysninger.
- Opsnap af CPR-nummer til brug for indkøb på nettet i dit navn.
- Hacking af offentlige myndigheder, der ligger inde med personlige oplysninger, for eksempel
i din patientjournal. - Tjenester, som du deler personlige data med, og som herefter sælger dine oplysninger.
Det sidste - salg af data - er blevet en milliard dollarindustri i USA i form af de såkaldte 'datakøbmænd' (data brokers). Datakøbmændene er virksomheder, der lever af at indsamle personlige data om personer online, som de herefter sælger videre til virksomheder.
Data bliver kategoriseret og inddelt i lister, som virksomheder herefter kan købe og bruge til for eksempel at markedsføre deres produkter.
Data indsamles i hele verden også i Danmark. DR afslørede i april 2015, at:
- 2.500 danske diabetikeres personlige helbredsoplysninger var til salg.
- en virksomhed i Chicago har informationer om 359.000 danskere indsamlet ved hjælp af for eksempel cookies på hjemmesider, der følger internetbrugeres adfærd.
- der findes flere hundrede lister i USA med navn og adresse på danskere. For eksempel kan virksomheder købe listen 'Online Gamblers', hvor der er 5.522 danskere, der spiller spil online.
Det altoverskyggende problem er, at dataindsamlingen er uigennemskuelig for den enkelte.
Og det kan også sagtens foregå på dansk jord. En ekspert beskriver, at det eksempelvis kan have dramatiske konsekvenser for ens jobsøgning, hvis en mulig kommende chef kan gå tilbage og se informationer om en ansøger til et job, fordi data ofte kan ses mange år efter, at de er indsamlet.
»Grundlaget er, at hvis man ikke ved noget som helst om, hvordan de her ting fungerer, så kan man ikke stille spørgsmål til, hvilken situation man står i – for eksempel når man laver en statusopdatering på Facebook, så er det en meget simpel handling, men implikationerne af dem er der ikke nogen, der tænker over, fordi der ikke er nogen, der har fortalt dem, hvad Facebook bruger disse data til,« siger Henrik Chulu, der partner i Solobeta, Bitbureauet.
Privacy-bekymrede nægter at bruge NemID
Version2-redaktionen er bekendt med læsere, som af hensyn til deres egen privacy kun køber anonyme rejsekort og tanker dem op kontant og som nægter at bruge NemID, fordi de ikke vil risikere at deres autentifikationsdata overføres til USA.
Vicedirektør Vagn Jelsøe, Forbrugerrådet Tænk, mener, at det desværre er en kendsgerning, at der sker flere læk af persondata fra offentlige databaser end fra private, og at der de senere år er set en række tilfælde på, at disse data er havnet helt forkerte steder.
»At have et privatliv er et naturligt menneskeligt behov, og man behøver ikke have noget fordækt at skjule, fordi man ønsker at undgå overvågning. Jeg kan derfor sagtens forstå, at forbrugere, der ikke ønsker at blive overvåget, vælger løsninger, der gør dette sværere. Og hvis vi vil høste det fulde udbytte af den digitale teknologi, er det en bekymring, der skal tages alvorligt, for big data – og de fordele, det kan give - bliver mindre 'big', jo flere, der fravælger de digitale løsninger,« siger han til Version2.
»Det er derfor løsninger med indbygget privatlivsbeskyttelse, anonymiseret dataindsamling osv. er så vigtige at insistere på, hvad enten vi taler om rejsekort, sundhedsdata eller betalingsløsninger. Også på dette område er trygge forbrugere en forudsætning for, at samfundet fungerer optimalt.«
De interviewede fagfolk peger generelt på fire områder, hvor der bør ske en indsats:
Der er behov for tidssvarende lovgivning, der matcher den digitale udvikling. Forbrugernes it-kompetencer og handlekraft skal understøttes og udvikles. Der er behov for adfærdsændrende kommunikation og formidling for eksempel gennem kampagnelignende indsatser. Og endelig skal virksomheder, både private og offentlige myndigheder, tilbyde bæredygtige, sikre og brugervenlige tjenester og systemer.
Formålet med rapporten, som er udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk sammen med TrygFonden, har været at undersøge, om de mange sager om databrug fra ind- og udland, teknologiens kompleksitet og de nye krav om tvungen digital kontakt til det offentlige, ifølge eksperter på feltet, kan give anledning til utryghed hos danskerne.
Rapporten er en del af projektet Digital Tryghed, som er udviklet i samarbejde mellem TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk. Projektet har løbet over seks måneder i 2015, hvor viden om digitale udfordringer og opfattelser af tryghed/utryghed er blevet indsamlet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
