Lektor: En halv it-projektsucces er godt nok!

Vilkårene for offentlige it-projekter er langtfra som i et laboratorium, men præget af forhindringer og hype, mediehysteri og politisk positionering, mener lektor på RUC.

Den er gal med politikerne og borgernes forventninger til de offentlige it-projekter. En halv succes med et offentligt it-projekt - eller en halv fiasko - er faktisk ikke så ringe endda, når man ser på vilkårene for disse projekter.

Det skriver lektor i offentlig administration, styring og forvaltning på RUC Peter Aagaard i et indlæg på sitet Den Offentlige.

»I den virkelige verden bliver resultatet som regel en halv succes eller en halv fiasko. I virkelighedens verden fyldt med vanskelige udfordringer og dilemmaer er det ikke nødvendigvis dårligt. Som borgere burde vores forventninger til offentlige digitaliseringsprojekters succes derfor snarere være relativ frem for optimal,« skriver Peter Aagaard.

Problemet med halve succeser er bare, at der ikke rigtigt er nogen, der gider at høre om dem, mener han. Og slet ingen tør tale højt om den halve fiasko, der faktisk blev til noget trods de vanskelige omstændigheder.

Men derudover er der faktisk mange it-projekter, som ifølge RUC-lektoren er endt som store successer. Det gælder dankortet, rejsekortet og e-Boks, som er en del af hverdagslivets it-infrastruktur.

»Jo jo, prisen for at komme fra projekt til funktion er ofte højere end forventet og lovet, men man kan med god grund hævde, at det meste it i den offentlige sektor fungerer. Alternativet er da også skræmmende, for uden alle de digitale løsninger ville vi leve i et it-uland. Vi hører bare meget sjældent om det, når det går godt,« skriver han.

Version2 kan tilføje Digital Tinglysning eller den del af Skats systemer, der kendes som TastSelv. Tidligere finansminister Pia Gjellerup var i et interview i sommer inde på nogle af de samme pointer: at vi skal øge begejstringen for vores digitale formåen.

Læs også: Pia Gjellerup om offentlig it: Storskalaprojekterne kan nemt gå galt

Peter Aagaard fastslår samtidig, at der selvfølgelig også er ægte skandaler, som skal forfølges. Men det blive bare ikke gjort særlig omhyggeligt rent it-fagligt:

»Det politiske system udviser klar vilje til at placere ansvar og pege fingre, når it-systemerne får milliarder til at fosse ud af statskassen eller forringer værdien af den offentlige service. Og en masse larm med kommissioner og omplaceringer senere er de involverede bortdømt med en hård straf som kommunaldirektør et sted i Udkantsdanmark,« skriver han.

»Selvfølgelig skal inkompetence og sløs påtales og bekæmpes, men desværre overskygger konkurrencen om at finde syndebukke interessen for at undersøge omstændighederne nærmere. For sløs og inkompetence er kun en del af forklaringen.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017