Lektor i datavidenskab: Privat surfing er ikke så inkognito som du tror

Illustration: VladNikon/Bigstock
Hvor privat er privat surfing egentlig? Tobias Pulls, lektor i datavidenskab, undersøger, hvordan mulighederne ser ud. Kan man være helt anonym på internettet?

De fleste browsere tilbyder muligheden for at surfe anonymt på nettet – såkaldt inkognito browsing. Den anonyme tilstand blev oprindeligt skabt, for at personer, der deler computer eller en anden enhed, og som også anvender samme browser, skulle kunne surfe anonymt.

Lektor i datavidenskab ved Karlstad Universitet, Tobias Pulls Illustration: Karlstad Universitet

Det kan for eksempel være en god ide, hvis en person vil købe en gave til den anden, uden at surfingen efterfølgende kan ses i browseren i form af annonceringer.

Der kan også være så mange andre ting, man gerne vil foretage sig i ‘private mode’. Det har også været fremme, at rejsebureauer og flyselskaber tilpasser de priser, som vi præsenteres for, efter hvor mange gange man tidligere har søgt på en destination.

Uanset årsagen er pointen helt klar: Når du lukker din browser, skal der ikke længere kunne findes en webhistorik.

Men det centrale spørgsmål er – ifølge Tobias Pulls, som er lektor i datavidenskab ved Karlstad Universitet – for hvem eller hvad er du egentlig anonym? Den anonyme browsertilstand er nemlig ikke rent teknisk set en særlig solid beskyttelse.

»Din internetleverandør eller din arbejdsgiver kan se, hvad du foretager dig, selv om du er i privat tilstand – det kan ses på netværket. Det er ellers en almindelig misforståelse, når det gælder inkognito-browsing. Selv om man er i en privat fane, betyder det ikke, at dine søgninger ikke kan spores,« siger Tobias Pulls til Ny Teknik.

Chrome slår ad blocker fra

Han hævder endvidere, at selv om der er en form for teknisk beskyttelse, så betyder det ikke, at browseren ikke kan opføre sig anderledes i privat tilstand sammenlignet med almindelig fane-søgning. Hjemmesiderne ved, at du er i privat tilstand, og opfører sig sådan, som du vil have, at de skal opføre sig. Men siderne lagrer data, selv om det ikke kan ses.

Benytter man Googles browser, Chrome - og benytter man ovenikøbet ad blocker - så har man dårligere beskyttelse i inkognito-tilstanden.

»Chrome slår som standard tillægsprogrammer fra i privat tilstand, og så er du overordnet set dårligere beskyttet,« siger Pulls.

Når du surfer i privat tilstand, er det vigtigt at huske at lukke browseren helt, når du er færdig. Hvis du bare lukker din private fane eller vinduet, men ikke lukker browseren, så er der risiko for, at cookies lækker information.

»Browserne gør det, så godt de kan, men en gang imellem sker der fejl, eller der opstår problemer i forhold til, hvordan operativsystemet fungerer. Hvis du er rigtig paranoid, så genstarter du din pc.«

Firefox tilbyder teknisk beskyttelse

Firefox har i en tid tilbudt en form for teknisk beskyttelse i inkognitotilstanden. Den blokerer nu som standard en hel del tredjepartsmateriale, som kan spore dig, og ideen er, at du rent faktisk er anonym, når du vælger at browse inkognito. Beskyttelsen er ikke perfekt, men dog betydeligt bedre end tidligere.

Chrome fulgte trop og har lavet sin egen ad blocker, som har været standard fra februar - også selv om man ikke er i privat tilstand. Men de forskellige browsere har meget forskellige formål, hvad angår anonymiteten. Chromes ad blocker er ikke skabt for, at det skal blive sværere at spore dig, men kun for at du kan undgå annoncer, som opleves som ekstra irriterende.

»Det er jo lidt deres forretningsidé, som også ses i den slags detaljer.«

Er det overhovedet muligt at være privat på nettet?

»TOR-browseren. Den tilbyder uden tvivl den bedste tekniske beskyttelse. Den er lige så nem at anvende som en normal browser. Ja, logger du ind på f.eks. Facebook, så ser Facebook, at du er logget på. Men Facebook kan ikke se, hvor du befinder dig - du kan ikke spores. Der er heller ikke risiko for, at din operatør eller arbejdsgiver kan se, hvad du foretager dig i browseren.«

TOR-netværket har i dag over to millioner aktive brugere. Og disse er svære at spore, selv for den bedste.

»Der findes næppe en eneste organisation i verden, som systematisk kan overvåge, hvad alle brugere gør i TOR-netværket hele tiden. En stærk angriber kan se små glimt af noget, men langtfra hele billedet,« siger Tobias Pulls.

Denne artikel er fra nyteknik.se.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere