Lektor advarer: Google Analytics kan snart blive ulovligt i Danmark

Google Analytics
Illustration: bigtunaonline | Bigstock.
Efter det østrigske Datatilsyn har dømt brugen af det populære statistikværktøj ulovlig i EU, er der en reel risiko for, at tjenesten kan blive ulovlig i Danmark, fortæller lektor i persondataret. Men intet er afgjort endnu.
11. februar kl. 03:45
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der har spredt sig en nervøs fornemmelse hos erhvervslivet, efter det østrigske datatilsyn i starten af januar offentliggjorde afgørelsen i en sag med Google Analytics.

Myndigheden erklærede brugen af den amerikanske tech-gigants tjeneste ulovlig, og med en ambition om at harmonisere håndhævelsen af GDPR på tværs af EU’s nationale grænser, sidder flere nu med spørgsmålet om, hvad det kan betyde for dataansvarlige virksomheder og myndigheder i Danmark.

»Den yderste konsekvens er, at man ikke længere kan bruge Google Analytics. Det er sådan set det, det østrigske datatilsyn siger.«

Sådan lyder svaret fra Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret og menneskerettigheder ved Syddansk Universitet. For selvom det Østrigske Datatilsyns vurdering går på én en enkelt virksomheds brug af tjenesten, kan den komme til at gælde mere generelt.

Tilsynsmyndigheden har undersøgt de supplerende foranstaltninger, Google har sat i værk i et forsøg på at sikre personoplysningerne, når de sendes til moderselskabet i USA. Det er egentlig de dataansvarlige selv – og ikke databehandleren, Google – der skal sørge for at sikre overførslen, men da mange ikke har ressourcerne til at udføre det komplekse stykke juridiske arbejde, har tech-giganten forsøgt at hjælpe sine kunder.

Log ind og få adgang
Du kan læse indholdet ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger.
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
12. februar kl. 08:00

Artiklen omtaler mange problemer ved at skifte fra Google Analytics, men glemmer lidt hvorfor det bliver ulovligt - og efter min og mange andres mening allerede er det:

Google indsamler enorme mængder oplysninger om danskere på internettet og skaber profiler der kan afsløre følsomme oplysninger såsom sexualitet, politiske ståsteder og helbredsoplysninger. Ikke nok med det opbevarer de data på en måde, så en fremmed magt (USA) til enhver tid kan kræve at få indsigt i dem uden at ofrene må få det at vide.

Da jeg var barn i 80'erne blev der snakket meget om Østtyske STASI og hvor ulækkert det var at de spionerede på folk. Google (Facebook mfl) er ikke spor anderledes og det accepterer vi bare.

Samtidig beklager vi os over at andre ikke kan levere lige så gode statistikker. Nej, tænk sig. Andre har måske en smule moral og overholder lovgivningen. Hvis jeg solgte cigaretter uden at betale afgifter kunne jeg gøre det meget billigere - eller bedre hvis det var til fuld pris.

Vi har gennem mange år vendet os til at IT var et nærmest lovløst område - nu er loven ved at indhente hvad der er rigtigt at gøre. GDPR er ikke irreterende compliance: Det er at behandle andre mennesker ordentligt.

7
12. februar kl. 04:37

På den anden side, må Google ikke få adgang til oplysningerne, fordi sikkerheden ikke er god nok. Det er to vilkår, som ikke kan forenes.

Men det er i sidste ende virksomheden selv der skal stå inde for lovligheden

GDPR beslutningen her er ikke jo den mest uoverskuelig - er du gravid eller ej ;)

Ja så, du blev altså også gravid med Goblens Analytics.

At du i dag [mis]bruger et produkt, som du har etableret nemt og billigt sammen med Goblen, at du kan bruge resultatet, bøvlet at genopbygge noget lignende, koster penge etc etc, er alene dårlige undskyldninger samt faktisk sagen uvedkommende.

Ærgeligt ja, men du anvender et forkert værktøj - festen stopper nu.

6
11. februar kl. 13:45

Det er virksomhederne selv der har ansvaret for at gennemgå de supplerende foranstaltninger. Det er en kompliceret affære, så det er en god ide at kigge på tilsynsmyndighedernes relevante sager (indtil videre Østrig og Frankrig). Men det er i sidste ende virksomheden selv der skal stå inde for lovligheden, og hvis nu det danske Datatilsyn finder setupet af Google Analytics ulovligt om 2 måneder - så vil det altså også betyde at det har været ulovligt dags dato, og virksomhederne vil have brudt lovgivningen. Der er dermed ikke noget som kommer til at blive ulovligt - men ting kan selvfølgelig blive slået mere fast i sten fremover.

5
11. februar kl. 13:27

Når nu Danmark og USA knytter tættere bånd på forsvarsområdet.

Tror at US myndighederne vil stille krav om lempeligere adgang til det danske marked, herunder diværste skoleprodukter fra apple, google, microsoft etc.

Man slipper sjældent ustraffet fra at spise kirsebær med de store.

4
11. februar kl. 10:04

helt enig med #3. det er ikke en risiko at de holder op med at profilere os, men snarere et fremskridt. Og så er der af mindre betydning om det er en USA baseret service med de deraf følgende juridiske problemer, eller om de er et dansk firma på Fyn.

Problemet er i bund og grund at de tager "billeder" af os allesammen når vi "kigger ind i deres forretninger" og følger os fra forretning til forretning og alt det andet snavs som er nævnt mange gange før. Dertil vil de meget gerne have deres næse i vores adressebøger, mail mm.

Alt ialt virkelig slemt og uanstændigt.

Hvis jeg fulgte mine børn på den måde ville de tænde fuldstændig af, men åbenbart ok når det er andre der gør det og gør det virkelig proff.

jeg undres som vanligt.

3
11. februar kl. 08:21
  • ikke risiko!
2
11. februar kl. 06:44

ind imellem tager stat og kommune gode initiativer og drosler ned på fx Google Analytics kortlink.dk/2eu5q det er kun et lille skridt, men positivt

1
11. februar kl. 06:43

Nej. Vi takker og bukker når de lukker.