Leder: Voldsbekæmpelse med øget tv-overvågning er et politisk og frihedsskadeligt suttebolsje

Politidirektør Anne Tønnesen var i sidste uge til eksamen i disciplinen gode miner til slet spil, da hun på et pressemøde optrådte side om side med justitsminister Nick Hækkerup (S). Ministeren fremlagde udspillet 'Tryghed og sikkerhed i det offentlige rum', som skal dæmme op for sprængninger og bandekriminalitet, som nedskydningen på åben gade i Herlev i juni, hvor to unge mænd blev dræbt.

Blandt redskaberne i udspillet er en tredobling af antallet af nummerpladekameraer, ANPG, foruden at data herfra kan gemmes i dobbelt så lang tid som hidtil, inden de skal slettes. Dertil kommer 300 ekstra overvågningskameraer, som politiet fremover kan sætte op - ud over det ukendte antal, som etaten allerede har monteret ved politibygninger, motorvejsbroer og andre steder. Samtlige skønnede 1,5 mio. private såvel som offentlige kameraer i Danmark skal dertil registreres, og regeringen vil ikke mindst give politiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) adgang til i »ekstraordinære situationer« at overtage videoovervågningen i Danmark, uanset hvor den foregår.

Forskningen er rimelig klar, når det gælder, hvilken forebyggende effekt kameraovervågning har i forhold til hærværk mod bygninger, herunder bombesprængninger. Et omfattende metastudie af 40 års forskning i kriminalpræventive effekter af kameraovervågning, som blev offentliggjort i marts af universiteterne i Cambridge, England, samt Northeastern University, Boston, og City University of New York, konkluderer, at overvågningen medfører et klart og statistisk signifikant fald i hærværk mod ejendomme og især på biler på parkeringspladser. Derimod er der ingen evidens for, at kameraovervågning, i international sammenhæng kendt som CCTV, forhindrer voldskriminalitet. Offentlige myndigheder, der bekæmper voldskriminalitet, bør overveje, om ressourcerne er bedre anvendt på andre bekæmpende indsatser, lyder det direkte i den videnskabelige artikel.

Når det gælder, hvorvidt overvågning bidrager til bedre opklaring af kriminalitet, konkluderer forskere fra det australske institut for kriminologi, at overvågningen hjælper med 18 procent forbedret opklaringsniveau. Men også her er effekten kun til stede ved hærværk, tyveri og indbrud. Ved vold er der ifølge forskningen generelt ingen signifikant effekt, dog med undtagelse af vold, der sker mellem midnat og kl. 6 om morgenen. Generelt er overvågningsvideoer i opklaringsøjemed mere anvendelige til at efterprøve, om en voldshandling har fundet sted, frem for til at skaffe beviser.

Sammenlagt viser forskningen, at politidirektøren har en svær sag, når hun skal komme med politifaglige argumenter for at øge kameraovervågningen, hvad angår vold og drab. Argumentet blev måske af samme grund også reduceret til, at kameraer øger følelsen af tryghed, og direktøren måtte endda ifølge Berlingske synke så dybt, at hun kaldte nye overvågningskameraer for ‘tryghedskameraer’. Dermed påtager politibossen sig en opgave, som hun ikke er givet. Politiets opgave er ifølge Justitsministeriet »at opretholde sikkerhed, fred og orden« – der står intet sted, at etatens opgave er at uddele suttebolsjer, som borgerne kan labbe tryghed ud af. En tryghed, der oven i købet for personvoldens vedkommende er falsk betinget - med undtagelse midt om natten.

De mest begejstrede tilhængere af øget elektronisk overvågning vil sikkert mene, at det er alt rigeligt grundlag for de nye tiltag, at de i bedste fald kan hæmme tyveri, hærværk og indbrud. Selvsamme vælgere har åbenbart glemt, hvad der var en væsentlig årsag til, at vi for 30 år siden jublede, da Berlinmuren faldt, og det østtyske regime DDR's dage lakkede mod enden. Vi jublede blandt andet, fordi man i DDR med efterretningstjenesten Stasi havde etableret et overvågningsregime uden sidestykke, med 90.000 fuldtidsansatte agenter og 189.000 såkaldte uofficielle medarbejdere, der indrapporterede naboer, kollegaer eller familiemedlemmer.

I dag er agentovervågning og -øjne på befolkningen i Danmark erstattet af 1,5 mio. private og offentlige kameraøjer, som politiet kan få adgang til rådata fra. Men ikke nok med det: Regeringens nye forslag vil give PET og politiet mulighed for i ekstraordinære situationer at overtage og følge med live på tusindvis af kameraer, der findes hos myndigheder, trafikselskaber, butikscentre, fodboldstadioner og i boligområder.

Selvfølgelig skal bandekriminalitet bekæmpes hårdt, og mere overvågning kan selvfølgelig øge den kriminalpræventive og opklarende effekt – her kan man bare se på Kina. Storbritannien har også været gennemovervåget i årevis. Men jo mere panoptisk et system, man etablerer, desto mere nær ligger det at iværksætte social kontrol og internering af anderledes tænkende. Det åbner for en glidebane, hvor politi og retsvæsen med stor sandsynlighed vil ønske mulighed for at bruge kameradata til stadig flere og mindre forseelser. I værste fald kan det misbruges af en regering, der er mindre demokratisk og baseret på fundamentale retssikkerhedsmæssige værdier.

Udviklingen hører ikke hjemme i nationer, der i den grad er grundlagt på tillid og basale menneskerettigheder. Det må være tydeligt for enhver, at regeringen tager endnu et skridt mod Stasi-chef Erich Mielkes perfide, men effektive efterretningstjeneste fra 1980'erne. Millioner af kameraer i politiets varetægt kompromitterer – fuldstændig som DDR-agenter og brevåbning – vores privatlivs fred og er kun en politistat værdig. Vi ville jo heller aldrig acceptere det, hvis man udkommanderede titusindvis af politifolk til at overvåge os på ethvert gadehjørne.

Endelig er politiet efter teledataskandalen ikke en værdig forvalter af overvågningsdata. Politiets it-system har i mindst otte år leveret hullede eller fejlagtige teledata og får dem ikke slettet i tide efter reglerne. En undersøgelse fra Deloitte viser entydigt, at systemplatformen for teledata, herunder procedurer for udvikling og drift, er på et helt utilstrækkeligt niveau. Alligevel har regeringen tænkt sig, at alle de nye herlige overvågningsdata skal forvaltes af netop ordensmagten.

Fastholder man udbygningen af overvågningen, må der i hvert fald sættes helt klare grænser for, hvad kameradata må bruges til, og hvor længe de må opbevares, ligesom de situationer, politiet kan bestemme over de private kameraer, skal begrænses til de absolut mest kritiske situationer. Politikerne må ikke i deres iver for at please befolkningen, når der foregår bandeopgør og nedslagtninger (og desværre også på andre områder), ignorere, at Danmark er et land, der er udviklet på fakta og evidens. Ikke på at tilgodese behov i befolkningen for at føle sig bedre tilpas, oven i købet på et falsk grundlag. /hm

Illustration: MI Grafik
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Spørgsmålet er vel, om man skal gøre alt for at opklare og forebyge forbrydelser? Svaret virker så indlysende, og man er jo fristet til at svare "Ja", og det vil mange af tilhængerne af øget overvågning nok gøre. Men det svar fremtvinger så et yderligere, temmelig ubehageligt spørgsmål: I så fald, skal vi så også have chip i nakken?

  • 14
  • 1
Bjørn Damborg Froberg

Jeg er komplet alene i min omgangskreds om at være skeptisk over for masseovervågning, så denne leder falder på et tørt sted.

Jeg plejer gerne at bruge Hitler argumentet. Hvad nu hvis en Hitler-type overtager kontrollen med landet. Tør vi så have sådanne mekanismer på plads?

Det er nemt at give sin frihed væk, men nærmest umuligt at få den tilbage igen.

  • 11
  • 0
Bjarne Nielsen

Jeg vil, som andre debattører, godt påpege det underlige i, at vores Statsminister i sin åbningstale taler om det problematiske i at jordbærboder bliver kameraovervåget, samtidig med at politiet nu skal have "tryghedskameraer".

Og her er det i virkeligheden ikke de enkelte dele af forslaget, som f.eks. "tryghedskameraerne", som giver den største anledning til bekymring (ikke at delene derfor er uproblematiske i sig selv, så langt fra), men den kultur der ligger bag . Både bag forslaget og bag den tænkning, som gør at Statministeren i sin åbningstale samtidig, og uden at rødme, kan problematisere betydningen af kameraovervågede jordbærboder.

Hvis man lytter til Aflyttet fra i Søndags, så trækkes der også en linje tilbage til indførelsen af Palantir i Politiet, hvor vi dengang blev garanteret, at det ikke ville ændre den måde, hvorpå politiet arbejder, og så til, at denne "tryghedspakke" spiller lige ind i den måde Palantir arbejder på, og dens umættelige behov for baggrundsdata.

Man må også hæfte sig ved, at vicedirektøren for Justitia, Birgitte Arent Eiriksson (som har en fortid i Rigspolitiet og hos Rigsadvokaten) i en nylig kronik taler for et behov for en "gennemgribende kulturforandring", og ser den som "bydende nødvendig" for en forøget overvågning af befolkningen, med direkte henvisning til "tryghedspakken".

Det, som sker her, er ikke et IT problem; men det er et problem, som IT formår at mangedoble i alvorlighed.

  • 8
  • 0
Martin Lauritzen

Fin leder, men masserne er desværre ofte ligglade.

Man forstår ikke hvilke unikke frihedsrettigheder vi igennem det 20. århundrede fik opbygget, hvorfor de er særlige og hvad det har kostet at komme her til.

Man forstår heller ikke, hvordan digitaliseringen gør det så forfærdeligt nemt at underminere disse rettigheder og hvor nemt de indsamlede data i virkeligheden kan misbruges og eller håndteres/benyttes uforsvarligt.

Derfor giver de gerne køb på rettighederne, bid for bid, for en tryghed som velbegrundede undersøgelser ellers viser er falsk.

Det er lige før, at de nye kameraer bare er det mindste onde. Alle borgeres data omkring alt muligt (telefoni, lokation, dna, helbred, økonomi, familieforhold, etc. etc.) bliver i dag (mis-) brugt og opbevaret af stat, kommune, politi, efterretningstjenester og andre offentlige myndigheder, uden din viden og mulighed for at sige fra.
Der ud over deles især sundhedsdata med "forskere" fra hele verden uden ordentlig kontrol og med meget, meget ringe mulighed for indvending fra borgerne, hvis data det egentlig burde være.

  • 9
  • 0
Tommy Calstrup

Som altid, går de folkevalgte ind og symptombehandler, fordi forebyggelse koster både penge, resurcer og skrammer i lakken. Flere kameraer skal erstatte manglen på mennesker i det nedderste led af den udøvende magt, og på socialområdet, samt lappe på hullerne, skabt af berøringsangst og nedskæringer.
Og så skal udstyret naturligvis leveres af den billigste udbyder, så ingen kan genkendes på billederne, fordi opløsningen er 640*480, på en god dag.

  • 7
  • 0
Ole Kaas

Jeg er komplet alene i min omgangskreds om at være skeptisk over for masseovervågning, så denne leder falder på et tørt sted.

Slut de mange kamereaer til noget "AI" snask der helt automatisk og administrativt stanger bøder ud:

  • cykle i fodgængerfelt
  • gå over for rødt
  • glemme at vise af/blinke
  • læsse ungerne af 11m fra busholdeplads
  • manglende/defekt lys på køretøj

Så får "jeg har ikke noget at skjule" piben en anden lyd. Det var ikke lige sådanne forseelser man havde i tankerne med mere overvågning... det var jo kun "de rigtige skiderikker" der skulle fanges... Men når først systemet er der er det nemt lige at "skrue" lidt...

  • 4
  • 2
Ole Kaas

I så fald, skal vi så også have chip i nakken?

Det ender måske med at blive et fornuftigt tilvalg. Genkeldelse på biometri bliver rigeligt til at identificere dig (ansigt, gang, stemme osv). Med et kodeord vil du så have 2 faktor identifikation - med en chip øges det til 3. Det kan jo ende med at det bliver lige så vigtigt at dokumentere at man IKKE har været et givet sted på et givet tidspunkt.

  • 0
  • 2
John Foley

Meget relevant at henvise til det historiske. Husk på, at det var en politisk beslutning, under 2. verdenskrig, at man pålagde politiet at udlevere alle registreeede informationer om jøder og andre, herunder venstreorienterede politiske personer til Hitlers Gestapo, hvilket politiet gjorde velvilligt og meget effektivt, så de registrerede danskere kunne sættes i koncentartionslejre og mange dø i gaskamrene i konsekvens heraf.
Det kan ikke ske igen, siger mange, gerne dem der ikke har oplevet eller har lært af historien. Der er ingen garanti for at det ikke kan ske igen.
Forskellen er blot, at digitaliseringen og teknologien mu er meget mere effektiv og udbredt samt klar til at blive forkert brugt.

  • 5
  • 0
Ditlev Petersen

Husk på, at det var en politisk beslutning, under 2. verdenskrig, at man pålagde politiet at udlevere alle registreeede informationer om jøder og andre, herunder venstreorienterede politiske personer til Hitlers Gestapo, hvilket politiet gjorde velvilligt og meget effektivt, så de registrerede danskere kunne sættes i koncentartionslejre og mange dø i gaskamrene i konsekvens heraf.


Politiets register over kommunister blev ganske rigtigt "lånt" til tyskerne. Med død og lidelser til følge for mange af de registrerede. Men et jøderegister havde man ikke. Tyskerne benyttede så det næstbedste (så vidt jeg ved), ministerialbogen hos Mosaisk Troessamfund (fødsler, dødsfald, ægteskaber).

Det var ikke en politisk beslutning at udlevere kommunist-registret til tyskerne, det skete helt uofficielt. Men det var en politisk beslutning at dansk politi skulle foretage arrestationerne af kommunisterne. Og at man skulle arrestere mange flere end dem, der stod på den tyske liste. Og forresten også at dem, der sad i Horserød i dansk "varetægt" skulle udleveres i stedet for at slippe dem løs, som man faktisk havde lovet. Dette løfte gjorde, at fangerne havde stor ulyst til at flygte, da man ikke ville bringe myndighederne i unødige vanskeligheder.

Holland havde vist et "jøderegister", et felt i deres folkeregister på hulkort. Det er sikkert grunden til, at man ikke eller nødig registrerer trosforhold i mange lande. Men man er jo stadig nødt til at have et "medlemsregister" i et trossamfund.

  • 6
  • 0
John Foley

Fin præcisering, Ditlev Petersen, tak for det. Min pointe er, at der med digitaliseringen og den store trang til dataindhentning, er der gennemført/gennemføres en registrering af alle, herunder samkøring af data om befolkningen. Det muliggør udpegning af enkeltpersoner i en hidtil uset detaljeret grad, og er "second to none", i forhold til f.eks Stasitiden eller det kinesiske regimes overvågning af dets borgere. En registrering, der også i en dansk kontekst ville kunne misbruges politisk, til forfølgelse af andeledes tænkende, hvilket historien desværre har flere eksempler på, og som nu med teknologien og digitaliseringen er muliggjort og gennemføres meget mere effektivt og på ingen tid.
Derfor bør samfundets kontrolinstanser gøres meget mere effektive og gives vidtgående beføjelser til at sikre at muligheden for misbrug minimeres. Det er ikke tilstrækkeligt med en GDPR instans som Datatilsynet eller Tilsynet med Efterretningstjenesterne(TET).

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Der er åbenbart samme problemer med DNA-match som med teledata - man risikerer at finde den forkerte skyldige, hvis man stoler for meget på dem:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/politiet-skaerper-regler-fejlagtigt-dn...

"Samtidig opfordres politikredsene i alle sager med dna at sikre, at der i videst muligt omfang anvendes 16 dna-systemer."

Hvorfor er det ikke direkte et krav? Kan der være gode grunde til, at man ikke i alle sager bruger 16-dna-systemer?

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Vi er enige om at "en tredobling af antallet af nummerpladescannere" med garanti ikke dækker over

"Politiet får 3 gange så mange biler med ANPG scanner på taget"

Men :

"Vi opsætter 3 gange så mange stationære ANPG kamera'er som kun bruges til at overvåge hvem (Hvilken bil) der kører på en given strækning".

ANPG kamera på taget af en politibil KAN give mening, hvis der laves anonyme opslag og der INTET gemmes om de biler som slå's op og der ikke er et hit på, men den nuværende hvor man gemmer alt til evig tid, uanset om det har relevans for politiet nu, med begrundelsen at man jo ikke ved om det viste sig at det var interessant, en uge senere, er en vederstyggelighed som burde forbydes på stedet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere