Leder: Virkeligheden kalder offentlige it-bosser

Gang på gang tages offentligt ansatte og borgere som gidsler, når forvaltningen skal digitaliseres, og et nyt offentligt it-projekt tages i drift.

Redaktionschef Henning Mølsted, Version2 Illustration: Das Büro

Borgerne overlades til en offentlig service, som unødigt forringes, og de ansatte til helt urimelige arbejdsforhold, fordi politikere og topembedsmænd i regioner og stat kræver spareøvelser – typisk afskedigelser af fagpersonale – gennemført, inden der er grundlag for dem.

Det peger på ledelsesmæssig naivitet eller forblændelse af konsulentløfter om hurtige gevinster, når man tror, at et digitaliseringsprojekt vil udfase dyr manuel sagsbehandling eller service i en rasende fart.

Ren McKinsey-valuta er det, når besparelser indhøstes hurtigere, end de reelt er realiserbare. Det samme er gældende, når man fra et blankpoleret konsulentbord iskoldt lægger fragmenterede tidsbesparelser i minutter sammen til hele stillinger.

Det er verdensfjernt at tro, at to minutters besparelse på en blankethåndtering hos 200 forskellige medarbejdere med et snuptag kan omsættes til en fuld – spare­mulig – stilling.

Virkeligheden er, at produktiviteten næsten altid falder i den første tid med nye fagsystemer. Effektivisering i sådanne projekter kræver både tid, dygtig forandringsledelse og projekter med kvalitet.

At det ikke er den herskende logik, vidner mange offentlige it-projekter desværre om.

Borgere måtte vente i måneder

Det innovative projekt Digital Tinglysning udviklede sig til en skandale, fordi man nedlagde de lokale tinglysningsretter og fyrede medarbejdere, der håndterede papirtinglysning, inden det nye system fungerede. Resultatet var borgere, der måtte vente i måneder på sagsbehandling.

Ifølge Finansministeriet skulle Digital Post kunne skære tidsforbruget på ét brev ned fra 2,5 minutter til et halvt minut. I alt skulle offentlige myndigheder dermed spare én milliard kroner. Men det er altså ikke sket – man må håbe, at det er til Finansministeriets bitterlige fortrydelse, at ministeriet ikke engang selv kan levere den forventede effektivisering.

Ved alle tiders moder over it-skandaler, Skats EFI-system, begyndte fyringer af pantefogeder allerede i 2005, og Finansministeriet gennemtvang besparelser på 850 årsværk – størstedelen var gennemført i 2009. Men EFI var af mange grunde ikke køreklart – resten er kendt historie.

Seneste skud på stammen er Sundhedsplatformen til 3 mia. kr. på Sjælland. Her forudsætter ledelsen millionbesparelser som følge af mere effektive arbejdsgange fra år ét. Men de ansatte oplever en faldende produktivitet, fordi it-systemet for mange er nyt, kompliceret og uoverskueligt – og nu halser man rundt på afdelingerne i et ædelt forsøg på at opretholde aktiviteten.

Danmark i verdensklasse, men...

Digitaliseringen af den offentlige sektor skal naturligvis fortsætte, og Danmark er blandt de fremmeste i verden til disciplinen. Men vil man sikre opbakning fra befolkning og medarbejdere, er politikere, departements- og styrelseschefer pinedød nødt til at skærpe deres kvalifika­tioner inden for digitalisering.

Et besnærende alternativ kan meget vel blive at tage it-ledelsen ud af hænderne på de daglige chefer og lægge den i en central, kyndig it-­komité. I Storbritannien har man sådan en uafhængig gruppe, Government Digital Service, som opstiller de rigtige forudsætninger – og i tide skærer halsen over på it-projekter, som aldrig vil fungere.

Denne leder stammer fra den trykte udgave af avisen Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

God leder, tak.

"Seneste skud på stammen er Sundhedsplatformen til 3 mia. kr. på Sjælland. Her forudsætter ledelsen millionbesparelser som følge af mere effektive arbejdsgange fra år ét. "

Men i virkeligheden er man jo i gang med at sætte flere (mange flere ) penge af - desværre bare til de "kolde" hænder, mens man - så vidt jeg har forstået - sparer på de varme.

"I Storbritannien har man sådan en uafhængig gruppe, Government Digital Service, som opstiller de rigtige forudsætninger – og i tide skærer halsen over på it-projekter, som aldrig vil fungere."

Har det så hjulpet?

Måske skulle man sadle endnu mere om - en helt ny retning, måske? Ægte "disruption" - hoppe lidt ned af den digitale "kæp"hest i det offentlige?

Lederen kan med fordel læses sammen med tre debatindlæg i Politiken de seneste uger:

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5971164/Giv-magten-til-mennesk...

http://politiken.dk/debat/art5968257/Hvad-laver-et-Disruptionr%C3%A5d-og...

http://politiken.dk/debat/kroniken/art5951306/Fri-os-fra-sundhedsplatfor...

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Peter Hansen.

Inspirerende tanke, men har du forslag til hvad man/vi ellers skulle gøre?


Måske nedsætte et "ide-råd" - en "tænketank", som målrettet arbejder på at få de gode, brugbare *ikke-digitale" ideer - de ideer, som kan erstatte de digitale løsninger, som aldrig rigtigt fungerer efter hensigten? A la historien for nogle uger siden om kuglepennen og telefonen, som med succes erstattede et skrantende IT-system - og som oven i købet tilførte den pågældende kommune ny værdi i form af bedre service, overblik osv., end den digitale løsning kunne levere? (det var vist noget med hjemmepleje - jeg husker det ikke lige).

Eller et råd, som primært peger på alle de positive ting ved ikke-digitale løsninger - eks. den funktion gammeldags landpostbude havde i form af at være livliner for isolerede ældre? Altså inden de blev sparet ihjel med henvisning til den digitale udvikling? Et råd, som ikke kun fokuserer på alle buzzordene vedr. nye it-systemer, men som også har øje for det vi mister og risikerer.

Alle disse kreative mennesker, som har rigtigt mange gode ideer - de må også kunne finde gode ideer til ikke-digitale løsninger, så vi ikke behøver at fortsætte med fuld fart mod den digitale afgrund. For det er jo der, vi er på vej hen.

Ingen kan mere overskue udviklingen - alle ved, at det kommer til at gå galt - men alle siger "hvad skal vi ellers gøre?"

Vi skal tænke anderledes - rette blikket i en anden retning - gennemskue disruption-sælgernes bullshit, som primært er til gavn for dem selv - og til skade for alle os andre. Sundhedsplatformen er et godt eksempel - besluttet på basis af bullshit-bingo, nu æder den sig som en kræftknude ind på de varme hænder og det gode forløb.

Vi skal sige "nej" lidt oftere, når disse folk taler.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til min kommentar ovenfor:
Jeg får vist rode hele to gode antidigitaliseringshistorier sammen ovenfor. Dels historien om skatteindkrævning via mand+telefon (stor succes), dels en historie fra en hjemmepleje, hvor man var gået tilbage til papir og blyant i stedet for håndholdt (ligeledes stor succes - bedre service, overblik osv).

  • 0
  • 0
Dina Myrup

Jeg vil slå et slag for, at det er meget vigtigt, man ikke fjerner ansvaret fra cheferne og lægger det over i en særlig afdeling, da det er fagcheferne, der skal sikre forankringen og ændringen af processer i den afdeling, som bliver berørt af digitaliseringen.

  • 1
  • 0
Markus Hornum-Stenz

For en del år siden var jeg til et ESDH-seminar, hvor en topchef fra Statens Museum for Kunst (SMK) skulle dele erfaringer med deres overgang til digital journalisering.
En af de vigtigste pointer, fremhævede foredragsholderen, var at man holdt fast i at høste rationaliseringsgevinsten med det samme, fordi medarbejderne ellers fandt andre opgaver i den nye digitale arbejdsgang, som gjorde det for svært at skære ned, efterhånden som effektiviseringerne viste sig.

Det har jeg tænkt en del over siden.
På den ene side er der jo nok noget om snakken - hvis man indfører et system og siger til medarbejderne "når nu I er blevet gode til det her, så se vi frem til at kunne afskedige nogle af jer", så er motivationen nok ikke i top.
Men på den anden side, så duer det åbenlyst heller ikke, at nogen uden egentlig praktisk indsigt siger "hvis vi gør X, kan vi spare Y" og så på forhånd erklærer, at hvis dem som i praksis skal realisere besparelsen, siger fra, er de bare vrangvillige og deres indvendinger ikke til at stole på, fordi de ikke vil spares væk

  • 3
  • 0
Jesper Frimann

Men på den anden side, så duer det åbenlyst heller ikke, at nogen uden egentlig praktisk indsigt siger "hvis vi gør X, kan vi spare Y" og så på forhånd erklærer, at hvis dem som i praksis skal realisere besparelsen, siger fra, er de bare vrangvillige og deres indvendinger ikke til at stole på, fordi de ikke vil spares væk

Igen så ligger hunden måske begravet i "nogen uden egentlig praktisk indsigt siger "hvis vi gør X, kan vi spare Y" ".
Det er jo utroligt komplekst i offentligt regi at lave en 'rigtig business case der kan holde vand, når man ser på det med 'os' borgerne/ejerne af det offentlige's øjne.
Altså forstået på den måde, at et IT-projekt kan sagtens spare for 2 millioner lønkroner et sted, men så kost 1.5 millioner et andet sted. Og hvis projektet så har kostet 600.000 kr. så ja er det et tab for os borgerne. Men det kan sagtens betyde af en offentlige chef, så lokalt opnår nogle sparemål, og får sin bonus.

Ud over det så skal man huske på pga. skattetrykket i Danmark, så de offentlige lønkroner man bruger, der kommer langt langt størstedelen jo tilbage i form af skatter og afgifter.
Så med mindre at en fyret offentlig ansat kan få job i det private, så er udgiften (dele af udgiften) jo bare flyttet et andet sted hen.

// Jesper

  • 2
  • 0
Denny Christensen

Eksemplet med at 2 min 200 gange opsummeres til fyring er rendyrket idioti, men kommer naturligt fordi forudsætningen for forandring er besparelser og ikke effektivisering.

Effektvisering kunne også betyde bedre service for borgerne/kunderne/medlemmerne, eller at en proces bliver afviklet hurtigere (lånet godkendes på 1 dag isf 1 måned, borger for ja/nej til sin byggeansøgning på mindre end 3 mdr..., etc), eller at kvaliteten af beslutningerne bliver bedre, eller at de data der opsamles undervejs over tid kan give forbedringer, eller...
Så kan det være man på et senere tidspunkt kan konstatere at der er for mange ansatte, det kan man så håndtere til den tid, eller at man kan løse andre opgaver man altid har skullet løse men ikke har fået gjort, ...

Men når forudsætning for at ibrugtage et nyt system er at fyre ansatte og man vil gevinstrealisere inden gevinsten er i hus (noget med at skyde bjørne falder mig ind..) så bliver man nemt blind overfor realiteter og så er der sikkert også nogle bonusmål man gerne vil opnå.

Taberne er de resterende ansatte samt de borgere/kunder/medlemmer der får dårligere service i en periode.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize