Leder: Virkeligheden kalder offentlige it-bosser
Gang på gang tages offentligt ansatte og borgere som gidsler, når forvaltningen skal digitaliseres, og et nyt offentligt it-projekt tages i drift.
Borgerne overlades til en offentlig service, som unødigt forringes, og de ansatte til helt urimelige arbejdsforhold, fordi politikere og topembedsmænd i regioner og stat kræver spareøvelser – typisk afskedigelser af fagpersonale – gennemført, inden der er grundlag for dem.
Det peger på ledelsesmæssig naivitet eller forblændelse af konsulentløfter om hurtige gevinster, når man tror, at et digitaliseringsprojekt vil udfase dyr manuel sagsbehandling eller service i en rasende fart.
Ren McKinsey-valuta er det, når besparelser indhøstes hurtigere, end de reelt er realiserbare. Det samme er gældende, når man fra et blankpoleret konsulentbord iskoldt lægger fragmenterede tidsbesparelser i minutter sammen til hele stillinger.
Det er verdensfjernt at tro, at to minutters besparelse på en blankethåndtering hos 200 forskellige medarbejdere med et snuptag kan omsættes til en fuld – sparemulig – stilling.
Virkeligheden er, at produktiviteten næsten altid falder i den første tid med nye fagsystemer. Effektivisering i sådanne projekter kræver både tid, dygtig forandringsledelse og projekter med kvalitet.
At det ikke er den herskende logik, vidner mange offentlige it-projekter desværre om.
Borgere måtte vente i måneder
Det innovative projekt Digital Tinglysning udviklede sig til en skandale, fordi man nedlagde de lokale tinglysningsretter og fyrede medarbejdere, der håndterede papirtinglysning, inden det nye system fungerede. Resultatet var borgere, der måtte vente i måneder på sagsbehandling.
Ifølge Finansministeriet skulle Digital Post kunne skære tidsforbruget på ét brev ned fra 2,5 minutter til et halvt minut. I alt skulle offentlige myndigheder dermed spare én milliard kroner. Men det er altså ikke sket – man må håbe, at det er til Finansministeriets bitterlige fortrydelse, at ministeriet ikke engang selv kan levere den forventede effektivisering.
Ved alle tiders moder over it-skandaler, Skats EFI-system, begyndte fyringer af pantefogeder allerede i 2005, og Finansministeriet gennemtvang besparelser på 850 årsværk – størstedelen var gennemført i 2009. Men EFI var af mange grunde ikke køreklart – resten er kendt historie.
Seneste skud på stammen er Sundhedsplatformen til 3 mia. kr. på Sjælland. Her forudsætter ledelsen millionbesparelser som følge af mere effektive arbejdsgange fra år ét. Men de ansatte oplever en faldende produktivitet, fordi it-systemet for mange er nyt, kompliceret og uoverskueligt – og nu halser man rundt på afdelingerne i et ædelt forsøg på at opretholde aktiviteten.
Danmark i verdensklasse, men...
Digitaliseringen af den offentlige sektor skal naturligvis fortsætte, og Danmark er blandt de fremmeste i verden til disciplinen. Men vil man sikre opbakning fra befolkning og medarbejdere, er politikere, departements- og styrelseschefer pinedød nødt til at skærpe deres kvalifikationer inden for digitalisering.
Et besnærende alternativ kan meget vel blive at tage it-ledelsen ud af hænderne på de daglige chefer og lægge den i en central, kyndig it-komité. I Storbritannien har man sådan en uafhængig gruppe, Government Digital Service, som opstiller de rigtige forudsætninger – og i tide skærer halsen over på it-projekter, som aldrig vil fungere.
Denne leder stammer fra den trykte udgave af avisen Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
