Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium Illustration: MI grafik

Det er næppe gået op for mange danskere, at en 30-årig epoke med et billigt, politisk kontrolleret og meget gennemskueligt betalings­system er på vej til at blive afløst af et liberaliseret marked for betalingskort. Et marked, hvor gebyrer til internationale giganter som Visa og Mastercard bliver usynlige, og de samfundsøkonomiske konsekvenser tilsvarende uigennemskuelige.

Dankortforliget har siden 2005 beskyttet Dankortet mod konkurrence ved at tvinge Nets og butikkerne til at afholde omkostningerne. I international sammenhæng er butikkernes betaling imidlertid billig.

Det koster mellem 30 og 60 øre, når en kunde køber for 500 kroner med et Dankort, mens det kan koste butikken helt op mod 8 kroner i gebyrer med et Visa-kort. Indtægten fra de urimeligt høje gebyrer har været hæmmet af, at butikkerne har kunnet lægge dem synligt på regningen ved brug af f.eks. Visa-kort, hvorfor danskerne har foretrukket Dankortet.

Men fra nytår gør EU’s nye betalingstjenestedirektiv, PSD2, det ulovligt at vælte gebyret over på kundens regning.

Missionen er at skabe mere konkurrence og større gennemsigtighed for forbrugeren:

»EU-regler om betalingsløsninger forventes at åbne for flere og nyskabende betalingsløsninger. Reglerne kan lede til lavere omkostninger for jer, som betalingsudbydere, butikker eller forbrugere,« lyder det fra Konkurrencestyrelsen.

Men efter sidste uges indtog af Apple på markedet for betalingsløsninger advarer store supermarkedskæder og Dansk Erhverv om det stik modsatte: Når Apple Pay ikke under­støtter Dankortet, men trækker på Visa, bliver det dyrere for forbrugerne.

Med EU-direktivet bliver det højere gebyr bare ikke væltet over på den enkelte Apple Pay-­bruger, men på priserne i butikkerne til ulempe for alle forbrugere.

Og selv om man som forbruger har sat sig ind i gebyrjunglen, kan det blive umuligt at vælge, om vi vil aktivere et højt gebyr til Visa eller det noget lavere til Dankort i den enkelte købssituation. Ingeniørens it-­medie, Version2, har afsløret, at forbrugeren ikke nødvendigvis selv afgør, hvilket kort der rent faktisk bliver aktiveret.

Har man både Apple Pay, Mobilepay og Nets’ Mobil Dankort på sin telefon, kan den ene betalingsløsning overrule den anden alt efter, hvor langt man er i betalingsforløbet, eller hvordan man får bevæget mobilen hen mod terminalen.

En uhellig alliance mellem kort­indløsere og kortudstedere har nu incitament til med alle midler – bonusordninger, gratis lufthavnslounges mv. – at lokke forbrugerne væk fra Dankort og over på de langt mere profitable kort.

Derfor må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træde i karakter og ikke lade sig forblænde af, at et frit marked altid giver øget konkurrence, når aktørerne er få, store og har milliarder i ryggen.

Styrelsen holder i dag øje med omkostningerne ved driften af Dankortet og regulerer på den baggrund, hvor meget Nets må opkræve af butikkerne for at modtage Dankort. Det er langtfra en uproblematisk regulering, men den har været nødvendig, og det fungerer.

Hvis ikke et billigt betalingssystem for danske forbrugere skal lide en langsom død til fordel for dyre udenlandske betalingstjenester, som sender gebyrmilliarder ud af landet eller i lommen på kapital­fonde bag Nets, må styrelse og politikere vågne op og få gentænkt, om de nu også kan være så skråsikre på, at et frit marked med skjulte gebyrer er vejen frem.

Lederen stammer fra avisen Ingeniøren og udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium. Det består af ansv. chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard, redaktionschef og Version2-redaktør Henning Mølsted og nyhedsredaktør Magnus Bredsdorff.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
Mogens Bluhme

Er det kun mig der er idiot? Med risiko for at blve mistænkt for at være ignorant kan jeg ikke huske nogen debat op til vedtagelsen af PSD2. Den kom bare lige pludselig!!

Det er at bære brænde til bålet om at EU er nogen "derude", der bestemmer over os.

Men pas nu på den rygmarvsrefleks.

I næste omgang kommer rygmarvsrefleks nr 2, nemlig at hjemlige politikerne ikke orienterer os eller ikke fatter, hvad der foregår.

Det kan jeg ikke gennemskue fordi det vil være at gøre regning uden vært.

Og denne vært er pressen, som min viden er afhængig af!

Pressen har et ansvar for at formidle hvad der er på trapperne med politiske tiltag - jeg kan jo ikke se hvorfor der mangler information - er det politikerne eller pressen, som har negligeret det?

Så inden vi kaster os i ud i triviel EU-eller politiker-lede skal vi lige kigge på om pressen faktisk formidler det, som befolkningen ønsker at vide noget om. Det mener jeg ikke er tilfældet - især ikke hvis man sammenligner den eksponering som eksempelvis en kendis' ægteskabelige sidespring får.

Så politikerlede, vælgerlede og - som det nye - presselede - så er alle udfaldsrum dækket.

René Nielsen

Er der ikke en som kan forklarer mig problemet?

Idag og resten af året må en butik overvælte betalingstransaktionsomkostningen på kunden når vi taler om kreditkort men ikke på debetkort som dankort. Fra 1 januar 2018 bliver alle (betalings eller kredit-) kort ligestillet og butikker må ikke længere overvælte omkostningen på kunden.

Samtidig vil EU via PSD2 direktivet indfører “konto-til-konto” betalinger til 2 cent (15 øre) pr betaling overalt i EU.

En forretning har grundlæggende ikke brug for kreditkort. En butik har brug for at kunne modtage kundernes penge. En mellemmand som Nets derimod brug for en masse sikkerhed for at sikre at de “ikke sidder med aben” hvis der efterføgende er problemer med betalingen.

Derfor opfinder Nets en masse regler/administration ligesom de ansætter en masse mennesker og laver IT systemunderstøttelse. Men helt grundlæggende så har hverken forbruger eller butik brug for Nets eller deres services.

Tværtimod stiller det butikkerne bedre fordi der ingen kreditrisiko er, ligesom pengene øjeblikkeligt er til rådighed på butikkens konto, fremfor i dag hvor butikken reelt ikke ved hvornår pengene er på kontoen.

I en verden af fri konkurrence er det jo tilladt for butikkerne at tilbyde kunderne fordele hvis de betaler med “konto-til-konto” på samme vis som kreditkortselskaberne.

Så hvad er problemet?

Povl Hansen

ja, EU dummer sig igen

men de 2 store supermarkedskæder, kunne jo også havde valgt af beholde mobilpay, som er dansk, og som understøtter dankort, Dansk Erhverv burde vende sig om og lade skideballen galde ud over egne rækker

"umuligt at vælge, om vi vil aktivere et højt gebyr til Visa eller det noget lavere til Dankort "

Sådan har det da være altid ?
jeg har da aldrig møde en dankort automat der har spurgt om jeg ville bruge VISA eller Dankort

"Så hvad er problemet?"

At Mobilpay, som netop skulle kunne lave konto til konto (efter af det er blevet et selvstændigt firma, hvor alle bankerne deltager), er blevet smidt ud af de 2 store supermarkedskæder, man kan ikke både puste og have mel i munden, selv om de 2 store supermarkedskæder nu prøver af gøre det

Klavs Klavsen

Er der ikke en som kan forklarer mig problemet?

Citat fra artiklen:
En uhellig alliance mellem kort­indløsere og kortudstedere har nu incitament til med alle midler – bonusordninger, gratis lufthavnslounges mv. – at lokke forbrugerne væk fra Dankort og over på de langt mere profitable kort

Som eksempel - så lover mastercard "kickback" procenter (faktisk nogle promille) - hvis man betaler med sit mastercard. NÅR forbrugeren ikke længere skal betale mere - for at bruge mastercard - så vælger han det for at tjene sin 0,01 kr. i bonus - og butikken betaler mange flere kr. i gebyr til Mastercard, end de ville have skullet betale for dankort betaling.

Den regning ender kun ét sted.. hos os forbrugere, i form at højere priser for ALLE - og IKKE kun for dem, som er dumme nok til at falde for "bonus programmer" mm. hos mastercard osv.

Super fedt at alle kreditkortbetalingsudbydere nu har frit spil til at lave kreditkort - og overhovedet ikke informere forbrugerne om at firmaet tjener kassen(!) - når kunderne er dumme nok til at bruge det - og nu hvor butikkerne ikke længere kan gøre kunden vidende om det (vha. gebyret) - så er de fleste for dumme til at bekymre sig om andet, end den kortsigtede gevinst de blev lovet på 0,01 kr. i bonus..

Der er en GOD grund til at man har brugt gebyrer til at adfærdsregulere befolkningens adfærd.. og her kommer det IKKE Danmark til gode at den mulighed forsvinder på betalingskort markedet.

Søren Jensen

En noget ensidig debat der fordrejer dankortets økonomiske fordele, som ikke nødvendigvis er til gavn for alle, da prismodellen bag dankortet kun er til gavn for de største butikker, der har mere end 25.000 dankort transkationer om året.

Butikkerne betaler for det bånd (fast antal transaktioner i kvartalet), som butikken ligger i, uagtet om de udnytter dankortbåndet fuldt ud eller ej, der betyder at en dankort transaktion afhængigt af hvor i båndet butikken ligger, koster mellem 75 øre og 1,75 kr. pr. transaktion i de nedre dankortbånd.

De mindre butikker har oftest en lav omsætning pr. transaktion på mellem 50 og 125 kr. pr. kunde, der hos GoAppified på Visa og Mastercard Debet & Kreditkort koster 0,70% at gennemføre eller 35 øre til 85 øre pr. transaktion, eller godt halvdelen af hvad gebyret havde været for samme butik at tage imod en dankortbetaling!

Dertil kommer at vores betalingsvaner vil ændres, når gebyret ikke længere rammer forbrugeren, da incitamentet til at benytte andre betalingskort end dankort vil blive åbenlyst med de bonusordning og rabatordninger, der typisk følger de forskellige udbydere af Visa og Mastercard. Selv LO udbyder nu sit eget Mastercard der giver deres medlemmer op til 10% i rabat i de butikker de handler med deres LO kort, hvorfor varene jo netop bliver billigere for forbrugeren ved at benytte andre betalingskort end dankortet.

Så man kan kun undre sig over den nuanceret debat fra de forskellig interesseorganisationer, der stiller sig op og forsvare dankortet med argumenter om at forbrugeren bliver flået af de grumme banker når de benytter andre betalingskort end dankortet og konsekvensen er at varene bliver dyre for forbrugeren!

Da forretningsmodellen for dankortet i detailhandlen er at tage fra de mindre butikker og give til de store, hvorfor der vil være mange millioner for disse at skifte væk fra Nets og dankortet, men at tage fra de fattige og give til de rige er pludselig blevet Dansk Erhverv, Forbrugerrådet og nu Ingeniørens mærkesag?

Søren Jensen

Det har aldrig været lovligt at vælte gebyret på et debetkort over på forbrugeren, da der her sker et direkte træk fra den bankkonto der er knyttet til debetkortet og butikken får sine penge senest dagen efter.

Man forsøgte tilbage i 2013 at indføre 50 øre i gebyr på dankortet, som er et debetkort, men blev underkendt af politikkerne der tvang bankerne og detail handlen til finansiere brugen af dankortet, så dette var ligestillet med kontanter hos forbrugeren.

Det har indtil nu været lovligt for detail handlen at overvælte det faktiske gebyr på kreditkort til forbrugeren, men dette har EU nu gjort ulovligt fra årsskiftet, da dankortet i princippet har været ulovligt subsidieret og elimineret konkurrencen og hermed det økonomiske incitament hos butikkerne til at forhandle bedre indløsningpriser på betalingskort og hos forbrugeren til at benytte andre betalingskort end dankortet.

Hvorfor det nu er op til butikkerne har forhandle sig til bedre indløsningaftaler og hermed skabe den konkurrence, som betalingstjenestedirektivet PSD2 fra EU går ud på, med den ønsket liberalisering af betalings branchen, som EU også har ladet det gælde for eksempelvis Telebranchen.

Dette er bl.a. årsagen til at bankerne med PSD2 også skal stille et API til rådighed for udbydere af betalings tjenester, der giver adgang til deres konto til konto infrastruktur. Så denne ikke kun er forbeholdt bankerne, men at alle med få midler kan etablere sig som PISP (Payment Initiation Service Provider) og via en TPP Gateway (Third Party service Provider) "nøjes" med at betale for en bankoverførelse, eller FAB omkostning, som er ca. 14 øre pr. transaktion, når man tager imod betaling eller laver en betalings overførelse.

Så der skal nok komme gang i konkurrencen til gavn og glæde for butikkerne og ikke mindst forbrugeren med faldende indløsningpriser til følge og konkurrence om de kreditter, rabatter og ydelser der følger et betalingskort.

Gert Madsen

Så der skal nok komme gang i konkurrencen til gavn og glæde for butikkerne og ikke mindst forbrugeren med faldende indløsningpriser til følge og konkurrence om de kreditter, rabatter og ydelser der følger et betalingskort.


Det er kun i DK at man har et Dankort.
Jeg har svært ved at se, hvordan det skulle påvirke priserne på de internationale betalingskort, som dette mestendels handler om.
Priserne viser nærmere at konkurrencen ikke fungerer, og som i artiklen kan jeg kan ikke se hvordan det skulle være nogen hjælp.

Klaus Slott

Tak for forsøget på at forklare Søren Jensen, men jeg er har stadig svært ved at finde fornuft i reglerne, -muligvis fordi der ikke er det. Men alligevel.

Det har aldrig været lovligt at vælte gebyret på et debetkort over på forbrugeren, da der her sker et direkte træk fra den bankkonto der er knyttet til debetkortet og butikken får sine penge senest dagen efter.


Er det EU eller de danske politikere der stå bag dette forbud? Mon ikke at dette er et dansk påhit, og grunden til det relaterer sig til forbuddet mod dankort afgift i dit næste afsnit

Man forsøgte tilbage i 2013 at indføre 50 øre i gebyr på dankortet, som er et debetkort, men blev underkendt af politikkerne der tvang bankerne og detail handlen til finansiere brugen af dankortet, så dette var ligestillet med kontanter hos forbrugeren.


Dengang dankortet blev indført lovede banker og detailhandel at alt ville blive meget billigere når vi fik dankort. Der ville derfor ikke være nogen ekstra gebyr når man skiftede til Dankort. Mit gæt er at politikerne så det som løftebrud (og en god sag at score nogen stemmer på, på folkets forargelse), at dankortet nu skulle koste gebyr.

Derfor synes jeg stadig mit spørgsmål står ubesvaret: Er det fordi at en Dansk lov fra ruder konges tid gør, at man ikke må pålægge kunden den reelle udgift* for brug af Dankort - og EU (for at ligestille andre kortløsninger) siger, at så må forretningen heller ikke pålægge kortudgiften for andre kortselvskaber direkte på handelen.

Har jeg ret i min antagelse, så er det mere vores politikere, der skal se på om lovene trænger en modernisering. Det rimeligste må da være at alle udgifter bliver synlige, og pålægges den forbruger der medfører udgiften for sælger.

*) jeg er helt klar over at det også koster at håndtere kontanter, så en kontant afgift ville også være på sin plads.

Søren Jensen

Hvis butikkerne har kunnet videreføre gebyret til forbrugeren, har de ikke haft incitament til at forhandle gebyret på indløsning ned, hvorfor bl.a. Nets og deres indløser Teller har levet godt af, at tage sig op til 3,75% i indløsning gebyr på internationale betalingskort.

Nu er der kun butikkerne til at betale gebyret og hos GoAppified tager vi eksempelvis kun 0,70% på alle internationale betalingskort udstedt indenfor EU. Hvorfor det er de frie markedskræfter der nu vil sætte prisen på gebyret med EU´s indgriben, og ikke et monopol, som Nets der har været beskyttet af en forældet lovgivning, hvor Nets også har bestemt gebyret på internationale betalingskort.

Butikkerne må forvente en stærk stigning i brugen af andre betalingskort end dankortet fra næste år med bl.a. Apple Pay, da forbrugeren jo vil nyde godt af rentefri kreditter og store rabatter i butikkerne, uden selv at skulle betale gebyret fra årsskiftet, som eksempelvis Mastercard fra LO. Der jo netop ønsker deres medlemmer de bedste økonomiske vilkår med op til 52 dages kredit og mere end 10% i rabat i de butikker, hvor deres medlemmer betaler med deres LO Mastercard eller Apple Pay i.

Hvorfor jeg som butik ville skynde mig og finde en anden betalingudbyder, når jeg fra årsskiftet både skal betale gebyret og give rabatten og ved blot at skifte min indløsningaftale til GoAppified kan jeg i det mindste spare op til 80% på gebyret ift. standardvilkår fra Nets/Teller

Når selv fagforeningerne ikke bakker op om dankortet, bør det være stof til eftertanke og et bevis for at dankortet kun har en stakket frist, da bankerne er ude af Nets, der har monopol på at indløse på dankortet. Bankerne har ingen indtjening af at udstede dankortet, som de har på Mastercard og Visa med 0,08%, som kortudsteder af den realisere omsætning på disse kort. Samt at det politiske dankortforlig udløber i år 2020, som ikke længere forpligter bankerne til at tilbyde deres kunder et dankort, hvorfor dankortet ligesom så meget andet, vil blive ramt af globalisering og konkurrencen udefra, samt den liberalisering EU indføre fra 2018, og derfor vil dø i år 2020.

Søren Jensen

Vi har valgt at være med i EU og EU drejer sig i høj grad om den fri bevægelighed af vare over landegrænser indenfor EU og fri konkurrence og prisdannelse på produkter. Og ligesom med debatten om Euroen, tror jeg ikke at det finder gehør i Bruxelles, at de enkelte lande i EU må favorisere lokale betalingsudbydere og udkonkurrer dem som går på tværs af EU landene. Hvorfor jeg tænker, da jeg ikke har andet belæg end mine tanker om dette, at dette er en del af den harmonisering vi har valgt at være med i, medmindre vi kan få indført endnu et forbehold om dankortet af vores medlemskab af EU.

Nets har monopol på at indløse på dankortet og har udnyttet dette til at tage sig uforbeholden høje gebyrer på at indløse på øvrige betalingskort, som har ramt forbrugeren. Nets har til trods for det indførte loft fra EU på interchange gebyret på 0,20% på debetkort og 0,30% på kreditkort på Mastercard og Visa. Valgt modsat alle andre indløser, at lade deres priser hæve i år, ligesom at Dansk Erhverv den 17 marts i år har hævet deres egen rammeaftale med Nets overfor deres egne medlemmer med mere end 100% på at indløse på Mastercard og Visa!

Prisdannelsen på gebyret på andre betalingskort er således ikke styret af de fri markedskræfter, men af et monopol og desværre en såkaldt "uvildig" arbejdsgiver organisation som Dansk Erhverv, der iøvrigt har investeret 100 mio. kr. af medlemmernes penge i det mobile dankort, som EU nu sætter ind overfor, hvilket jeg kun syntes er til fordel for os alle.

Nb! Nu da man er sur over at dankortet ikke kan komme i Apple Pay, kunne man jo fristes til at spørge om Dansk Erhverv og Forbrugerrådet vil kæmpe samme sag for at Mastercard og Visa kan komme i den mobile dankort app?
Som jo er en betalings app på lige fod med Apple Pay og debatten jo netop drejer sig om det frie valg for forbrugeren og at forbrugeren ikke skal pålægges et bestemt betalingskort, det er ihvertfald Dansk Erhvervs og Forbrugerrådets argumenter mod Apple...., men man kan åbenbart godt lide monopoler, når man selv er i kontrol og har økonomisk udbytte af dem, ellers kan jeg ikke forklare hvorfor man har valgt at investere 100 mio. kr. i det mobile dankort, der snart er ejet af en kapitalfond igen!

Jan Juel Nielsen

Det rimeligste må da være at alle udgifter bliver synlige, og pålægges den forbruger der medfører udgiften for sælger.

Jeg er egentlig fuldstændig enig.

Man kunne også pålægge sælgeren at synliggøre samtlige omkostninger forbundet med varesalget (arbejdsløn ifb. med vareproduktionen/ydelsen, transport, oplagring, marketing, sælgers dækningsbidrag, profit etc.)
Man kunne også tvinge dem til at deklarere informationer om diverse miljøbelastninger, arbejdsulykker, skattebetaling fra samtlige led i værdikæden, osv. osv.

Men det er nok primært fordi jeg har den holdning at der bør være sammenhæng med de reelle fremstillingsomkostninger og varens pris.
Det er bare ikke spillereglerne i en markedsdrevet økonomi!
At have forventninger til at det skulle være anderledes er naivt.

Problematiseringen af betalingssystemer på nationalt og internationalt plan er dog særdeles relevant.
Den nærværende problemfremstilling er desværre baseret på svage fakta og manglende forståelse for markedsmekanismer.

Søren Jensen giver et godt eksempel på en markedsfejl man er blevet blind for - Netop den uhellige alliance mellem Dansk Erhverv og bankerne, som har betydet at dankort-systemet har kunne afskærme markedet, og den manglende konkurrence har netop betydet for høje priser og manglende produktudvikling

Jeg ville foretrække at økosystemerne vedr. min egen økonomi, er under direkte dansk parlamentarisk kontrol. Men salget af Nets, bankernes manglende samfundssindelag, samkøringen af data og profilering, fusionen af finans-entiteter (bank, kreditforening, forsikring og pension) har betydet at jeg seriøst overvejer andre (udenlandske) tjenester i den grad jeg kan.

Kjeld Flarup Christensen

Man kunne også pålægge sælgeren at synliggøre samtlige omkostninger forbundet med varesalget (arbejdsløn ifb. med vareproduktionen/ydelsen, transport, oplagring, marketing, sælgers dækningsbidrag, profit etc.)


Mange af disse ting er på en måde ikke relevante.
Kreditkort gebyret er lidt specielt, fordi kundens valg påvirker sælgers omkostninger.

Et andet sted hvor købers opførsel påvirker sælgers omkostninger, er internethandel, hvor sælger betaler fragten, også ved retur. Forskellen er dog at sælger kan vælge at lade være og kan vælge den billigste transportør. Resultatet har været et kraftigt fald i fragt priser.

På samme måde kunne man forestille sig et kraftigt fald i gebyrer på kreditkort. Men det forhindrer EU ved at fjerne valget!

Jan Juel Nielsen

Kreditkort gebyret er lidt specielt, fordi kundens valg påvirker sælgers omkostninger.

Ja - Det har du ret i.
Men jeg mener at det er en meget snæver måde at betragte sin forretning på.

Hvis man går ud fra at “kunden altid har ret” så må man vel også imødekomme kundens foretrukne måde at betale på!
Ligesom mange grænsebutikker modtager valuta fra begge sider af grænsen, og mange internationale lufthavne modtager USD og EUR - Simpelthen for at kunne sælge mere.
Det handler vel først og fremmest om at kunne tilbyde de ydelser og services som kundesegmentet foretrækker.

Omkostningerne til håndtering af betalingsform bør indregnes i dækningsbidraget på lige fod med omkostninger til produktionsmidler, lager, arbejdsløn, marketing osv.

Kjeld Flarup Christensen

Ligesom mange grænsebutikker modtager valuta fra begge sider af grænsen, og mange internationale lufthavne modtager USD og EUR - Simpelthen for at kunne sælge mere.


Nu har de så muligheden for at hente lidt på kursen der, og som regel slipper de også afsted med at hente et kortgebyr (indtil 1 januar)
Og ja, kunden har altid ret. Det vigtige er blot at forretningen har ret til at sige, at det har kunden ikke. Ellers kan prisen på betalingsmetoden ikke presses.

Jan Juel Nielsen

Det vigtige er blot at forretningen har ret til at sige, at det har kunden ikke. Ellers kan prisen på betalingsmetoden ikke presses.

Jeg tror jeg forstår dig, - men når det handler om prisen på betalingsmetoden er det vel igen markedskræfterne i det frie marked der fastlægger denne pris. Og her handler det så om at sikre en sund prisdannelse (altså det modsatte af Nets’ monolignende ejerskab over dankortet)

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder