LEDER Vi mangler fælles indsats mod kinesisk overvågning

En række politikere har i den seneste uge haft travlt med at slette det sociale medie Tiktok, efter at Center for Cybersikkerhed gik ud med en advarsel til ansatte i statslige myndigheder om at have appen installeret på tjenstlige enheder. TikTok beder om »meget vide rettigheder og adgange på enheden«, og »der er en risiko i forhold til den kinesiske sikkerhedslovgivning«, lyder advarslen.

Mandag frarådede Folketinget alle medlemmer og ansatte at have TikTok på deres devices – en praksis, som ifølge Ingeniørens nye søstermedie Radar længe har været gældende på Frederiksberg Rådhus og for minister og medarbejdere i Udenrigsministeriet.

I lyset af de voldsomme forandringer i vores verdensorden, synliggjort i den stigende anspændthed mellem USA og Kina og senest kulmineret i Putins krig mod Ukraine, er det på tide, at de danske myndigheder reagerer. Tiden, hvor global samhandel og diplomati lignede vejen til en varig verdensfred, er forbi, og der er nu behov for, at vi forholder os langt mere kritisk til, hvem vi deler viden og indsigt med. Derfor bliver også teknologien – i særdeleshed fra et techkyndigt autokrati som Kina – en storpolitisk kampplads.

Allerede i 2019 forbød det amerikanske militær sine soldater at have Tiktok installeret på deres enheder med et argument om, at selskabet bag Tiktok, det Beijingbaserede firma ByteDance, kan kompromittere den nationale sikkerhed. Det scenarie gik fra hypotetisk frygt til konkret virkelighed i december, da det blev afsløret, at TikTok har overvåget amerikanske journalister i et forsøg på at opsnappe deres kilder. Og i Sverige har man for længst anbefalet alle politikere og statsansatte at slette TikTok.

At Danmark nu følger efter i forhold til TikTok er om ikke helt rettidigt så i hvert fald et rigtigt træk. Men det har samtidig karakter af en tilfældig nålestiksoperation og en symbolpolitik, som kun løser et mindre hjørne af et større problem. Der er brug for en bredere afdækning af, hvorvidt såvel sociale medier som teknologi og samarbejder generelt kan bruges til at overvåge og påvirke os. Det er således ikke en fjern tanke at forestille sig, at det kinesiske styre tager temperaturen på europæiske borgeres loyalitet over for Taiwan forud for overvejelser om en mulig invasion.

TikTok-affæren er ikke første gang, vi diskuterer kinesisk teknologi. For tre-fire år siden kom en leverandør af teleudstyr, Huawei, i søgelyset med sit 5G-udstyr, der potentielt kunne sende data til Kina. Sagen, som også omfattede et slet skjult pres fra Kina på det færøske landsstyre for at få dem til at vælge Huawei, endte med, at Huawei blev fravalgt til fordel for svenske Ericsson til at drive telenettet i Danmark og senere også på Færøerne.

Til gengæld udestår fortsat overvejelsen om, hvorvidt det så er OK at installere en kinesisk router – eksempelvis i forsvarsministerens sommerhus, hos Lundbecks forskningschef eller i dansk politi og forsvar – med potentielle risici for industrispionage og trusler mod national sikkerhed og et frit demokrati.

Også overvågningskameraer fra kinesiske Hikvision har været i søgelyset. I efteråret stoppede Region Hovedstaden indkøb fra den kinesiske producent på baggrund af en sikkerhedsvurdering fra PET. I november købte Vejdirektoratet Hikvisions udstyr til overvågning af de statslige veje. Indstillingen til kinesisk overvågningsudstyr og risikoen ved denne er således overladt til de enkelte institutioner, og beslutningerne bliver sporadiske og uden en fælles linje.

Samme tilfældighed hersker, når vi ser på forskningsverdenen. For nylig kom det frem, at 250 kinesiske ph.d.-studerende finansieret af det kinesiske program Chinese Scholarship Council er bundet af kontrakter med den kinesiske stat, der indeholder krav om at varetage regimets interesser og aldrig deltage i aktiviteter, der er i modstrid med de kinesiske myndigheders ønske.

En række af universiteterne har til Ingeniøren oplyst, at de har stoppet eller vil stoppe optaget af CSC-studerende og samtidig skærpe overvågningen af internationale forskningssamarbejder. Det er et skridt, som man kun kan bifalde, men også her kunne man ønske en samlet indsats. I Holland har undervisningsministeriet sammen med landets universiteter vedtaget nationale retningslinjer for sikkerheden, herunder at undersøge risici ved sådanne finansieringer.

Indgreb mod årtiers international udveksling af såvel varer som viden og studerende er en hårfin balance. Grænseoverskridende samarbejde – også med lande som Iran og Rusland – er generelt til stor nytte for udvikling af ny viden. Samarbejde kan også skabe en forståelse på tværs af kulturer, der kan være farlig at bremse netop i en tid, hvor spændingerne er store.

Der er brug for fælles retningslinjer, som rammer den svære balance mellem vigtige sikkerhedshensyn, udviklende samarbejder og berigende samhandel på såvel nationalt plan som i EU-regi. Vi er midt i et storpolitisk spil, hvor de politiske og sikkerhedsmæssige tektoniske plader forrykkes. Det er hverken klogt eller rimeligt at lade de enkelte universiteter, institutioner og virksomheder selv afklare spillereglerne. /HM & TRB