LEDER: Vi kan ikke have en Microsoft-chef i spidsen for Danmarks digitalisering

12. maj kl. 04:007
Leder ingeniøren mener
Illustration: Teknologiens Mediehus.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selvom Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, har vi været uden nogen fælles plan for digitaliseringen i mere end et år, siden den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udløb 31. december 2020 og indtil for få dage siden.

Her præsenterede regeringen endelig sin længe ventede (og forsinkede) plan for den videre digitalisering af Danmark, og selvom man kan mene både godt og skidt om de 70 siders digitale ambitioner, så står en ting lysende klart: S-regeringen har inviteret erhvervslivet helt ind i maskinrummet på et niveau, der giver strategien et massivt troværdighedsproblem.

Sammen med strategien annoncerede en række S-ministre nemlig et såkaldt digitaliseringsråd, der skal følge indfrielsen af de digitale ambitioner for Danmark, og rådgive regeringen om, hvilket it-initiativer og teknologier, der skal satses på i fremtiden.

I spidsen for rådet har man valgt at placere Nana Bule, der er administrerende direktør for Microsoft Danmark og Island, og i virkeligheden kunne man stoppe med at skrive her, for problematikken giver sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen har valgt en person, der lever af at sælge it- og digitaliseringsløsninger til den offentlige sektor, til at rådgive om, hvorvidt der er brug for at købe flere it-og digitaliseringsløsninger, og hvordan de skal se ud.

Erhvervslivet skal naturligvis være repræsenteret i sådan et råd - naturligvis også i form af kompetente teknologivirksomheder som Microsoft, der leverer glimrende løsninger, som mange er glade for. Men formanden for sådan en institution bør være uangribelig - og som minimum ikke leve at sælge den vare, man skal rådgive om status på implementeringen af.

Det er bestemt ikke fordi, det skorter på andre kandidater i form af kommercielt uafhængige videnskapaciteter indenfor offentlig digitalisering. Så sent som i 2018 etablerede IT-Universitetet i København et nyt forskningscenter for offentlig it, og det er befolket af tunge profiler, der kunne have været oplagte bud på formænd for digitaliseringsrådet.

Professor Bent Flyvbjerg er således blandt verdens førende forskere indenfor de store it-projekter, der så ofte løber løbsk for den offentlige sektor herhjemme. Centerleder Jens Schmidt sidder i forvejen i statens it-tilsyn og har erfaring fra både den akademiske verden på ITU, hvor han sidder i dag, og den private it-branche, hvor han har været chef for det tidligere CSCs offentlige samarbejder. Professor Brit Ross Winthereik bedriver vigtig forskning i det, der vel må være kernen i regeringens strategi: Hvordan påvirker digitaliseringen borgerne?

Alle er oplagte kandidater til at sidde for bordenden, når regeringen skal have løbende input til, hvilke teknologier man skal satse på, hvor man skal satse på dem, og hvad man kan forvente at få ud af dem. Og vigtigst af alt: ingen af dem lever af at sælge teknologi til det offentlige og har altså ingen interesse i at presse flere nye løsninger igennem til egen virksomheds fordel.

Det er endnu ikke meldt ud, hvem der ellers skal sidde i det nye digitaliseringsråd, og man kan kun håbe på, at mange af de resterende pladser bliver besat af uafhængige eksperter og kloge hoveder uden åbenlyse interessekonflikter.
Indtil videre ligner det blot en manglende forståelse for, at digitalisering som alt mulig andet i denne verden også styres af købere og sælgere og kolde kontanter.

»Jeg ser frem til at følge arbejdet med strategiens vigtige initiativer og rådgive regeringen om de nye digitale muligheder,« lød det fra den danske Microsoft-direktør, da den nye strategi blev præsenteret. Det samarbejde forstår man godt, at hun glæder sig til./adf

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
16. maj kl. 11:53

Det er jo absolut ikke nyt i at sætte nogle sælgere i toppen af de råd og udvalg, som skal rådgive politikerne om IT. Jeg kan faktisk ikke komme på tilfælde, hvor man har prøvet noget andet.

Og vi kan jo alle se, hvor fremragende det er gået. Ingen katastrofer, ingen alvorlige forsinkelser, ingen tilfælde, hvor gevinsten er tabt etc.

/sarkasme off

Hvorfor bliver man ved?

Hvordan kan man seriøst mene at man skal fortsætte ned ad det spor?

Er der virkeligt ingen politikere, som kan se gennem salgstalerne fra erhvervsklubber og lobbyister?

5
12. maj kl. 13:24

Det er forbavsende, at Microsoft får til opgave at rådgive staten, når de har haft den pinlige funktion at ødelægge det danske skriftsprog for de mange danskere, der støtter sig til Microsofts stavekontrol. En pudsig følge af dette er at udgiverne af romanen/filmen 'Marco effekten' har lavet stavefejl i titlen!

6
12. maj kl. 13:35

Bjørn Ørding-Thomsen skrev: Microsofts stavekontrol.

Jeg tror, effekten er ældre. Englænderne klarede det samme helt uden tekst behandling (!).

4
12. maj kl. 12:12

Det var en rigtig god leder og tak for at bringe problemet frem i lyset.

Der er på alle måder en absurd situation, men understreger måske meget godt, hvor lidt herrer (m/k) vi er i eget hus.

Vi taler alt for lidt om digital suverænitet, men det kunne tyde på at vores politikere foretrækker det på den måde.

Desværre tror jeg at bedste vi kan håbe på, er at Bule erstattes af en fyr som Henning Mortensen fra "Rådet", og så er vi lige vidt.

1
12. maj kl. 06:52

Får man løn/honorar for at sidde i rådet?

2
12. maj kl. 08:28

"Får man løn/honorar for at sidde i rådet?"

Og især: Hvad får formanden?

I øvrigt: Der er meget rigtigt i lederen, men jeg savner, at buddene på alternative medlemmer og formænd også indbefattede nogle decideret tech-AI-digitaliseringskritiske (ikke nødvendigvis modstandere, men bare nogen med lidt virkelig kritisk tænkning i behold). De foreslåede har måske ikke direkte privatøkonomiske interesser, men de arbejder trods alt (bortset fra Brit Ross Winthereik, som måske kunne været et godt bud - jeg kender hende ikke rigtigt) - er det mit indtryk - indenfor tech-begejstrede områder. Jeg tvivler på, at de er direkte kritiske. De saver ikke den gren over, de selv sidder på.

Hvorfor ikke sætte Anders Kjærulf i spidsen? Ja, jeg ved godt, at det er en utopi, men en utopi med mening i. For jeg tør vædde på, at langt, langt størstedelen, hvis ikke direkte alle, medlemmerne kommer til at være tilhængere af regeringens aggressive, hovedet-under-armen digitaliseringsstrategi, og at decideret kritiske røster ikke får plads. Og det sender et signal, nemlig det signal, at borgerne skal rette ind, linjen er lagt, og kritikere kan lige så godt klappe i. Så meget for lydhørhed overfor alle befolkningsgrupper.

Bigtech har i forvejen alt for meget at skulle have sagt, så jeg ser ingen grund til, at de også skal have plads i disse for vort land så vigtige organer. De kan blive inviteret ind, hvis/når man synes, der er noget bestemt, man vil have belyst. De skal ikke have stemmeret.

I går havde SIRI- kommissionen et debatindlæg i Politiken om AI's uundgåelige fremmarch i samfundet - for det bliver netop fremstillet som helt uundgåeligt - det er som at høre Singularity Universitys trosbekendelse: "Vi kan intet gøre, andet end at prøve at manøvrere lidt. Alt er godt, ja det kan blive fantastisk". Et af de fra den side sædvanlige på overfladen kritisk tænkende indlæg, som dybest set er teknologibegejstring i højeste potens. Den på overfladen kritiske eftertænksomhed ser for mig at se ud til mest at være tech-lobbyisme i kritisk forklædning, ganske som beskrevet af Shoshana Zuboff: På overfladen simulerer man kritisk tænkning, og at man retter ind - under overfladen tromler man videre med sin private techdagsorden. Der er ingen egentlig kritisk stillingtagen til, om vi faktisk skal vælge "fuld fart frem" - det fremlægges som om, det ikke er noget valg, det er bare noget, der sker, befalet af VorHerre. Og det er da heller ikke så mærkeligt, for også der sidder tech-giganterne med ved bordet.

Så at sætte en som Anders Kjærulf i spidsen, ville sende et beroligende signal: "Ja, vi har forstået, at vi måske er faret lidt for hårdt frem med digitaliseringen hidtil, men nu begynder vi at lytte til de lidt mere kritiske og menneskelige stemmer også. Vi tager magten tilbage fra tech-giganterne, så også fremtidens samfund har plads til alle, og så vores fælles statskasse og private privatliv ikke fortsat bliver en evig guldgrube for tech-industrien"

www.analogist.dk