Leder: Ufattelig naiv tilgang til data hos både politi og retsvæsen

Lederen i dagens udgave af Ingeniøren tager fat i problemerne med teledata.

Det er umuligt at overdrive omfanget af den skandale om brugen af teledata, som i øjeblikket hærger de danske domstole, politiet og Justitsministeriet. Mistænkte forbrydere bliver løsladt, andre mistænkte må forblive varetægtsfængslet i månedsvis pga. udsatte retssager, mens mindst 10.000 og sandsynligvis langt flere sager, hvori der er fældet dom, skal gennemgås for at finde ud af, om der kan være tale om justitsmord.

I mands minde har vi – gudskelov – ikke haft sådanne tilstande i kernen af vores retssamfund. Det hele bygger på en komplet mangel på forståelse for, hvad indsamlede data kan bruges til, parret med en usædvanlig mangel på rettighed omhu.

Lad os først minde om, at de data, som sagen omhandler, er indsamlet ulovligt. Det strider mod EU-chartrets ret til privatliv at overvåge borgerne på det niveau, som teleselskaberne er forpligtet til, og som gør det muligt for politi og efterretningstjenester at få udleveret data om, hvor vi befinder os, og hvem vi kommunikerer med. Det har EU-Domstolen fastslået for snart tre år siden, men alligevel har skiftende danske justits­ministre opretholdt reglerne.

Det er en skandale i sig selv, ligesom det er stærkt kritisabelt, at der end ikke findes en statistik over, hvor ofte politiet stikker snablen i de enorme databaser. Vi ved kun, at selve politiet (og altså ikke efterretningstjenesten) fik dommerkendelser til at se, hvem godt 3.000 mistænkte kommunikerede med sidste år. Men i hvor mange sager der er udleveret positionsdata, aner ingen, for de data udleveres i enhver straffesag, helt ned til cykeltyverier, i det omfang, de bliver efterforsket.

Den nye teleskandale handler imidlertid ikke om indsamlingen af data, men om omfanget af, hvor meget politiet har klokket rundt i de selvsamme data. Den har været gal med den software, som politiet bruger for at skabe sig overblik over de lange regneark, som teleselskaberne udleverer. Softwaren har ganske enkelt smidt nogle data helt væk, så ikke alle opkald og sms’er er blevet præsenteret for forsvarere, dommere og politiets egne efterforskere. Desuden har softwaren placeret nogle af masterne forkert og dermed indført en fejl i, hvor de mistænkte har befundet sig.

I sig selv nærmest utilgiveligt dumt, men så kunne Rigspolitiet have erkendt fejlen på stedet, igangsat en undersøgelse og suspenderet brugen af den fejlbehæftede software. Sådan gik det langtfra. De første advarsler om fejl kom fra menige efterforskere allerede sidste år. I marts indså Rigspolitiet, at noget var galt, men vi skulle på den anden side af et folketingsvalg, inden ministeriet blev orienteret. Derefter nedsatte en forståeligt bestyrtet justitsminister en undersøgelseskommis­sion til at finde rundt i den retspolitiske del af skandalen. Imidlertid nåede politiet først frem til, at det nok er en god idé at analysere selve softwarefejlen, i sidste uge, altså næsten et halvt år efter, at fejlen blev kendt.

Som om den sendrægtighed ikke var tilstrækkeligt, har politiet i de seneste uger i stadigt stigende omfang forsøgt at henvise til, at der også er fejl i de data, som teleselskaberne leverer, vel at mærke før de bliver kørt igennem politiets egen, fejlramte software. Et par mindre eksempler med udenlandske telefoner har politiet fremhævet, men det forbliver et mysterium, hvorfor hverken selskaber eller politiet har opdaget, hvis der var tale om systematiske, og ikke enkelte eller menneskelige, fejl.

Mest af alt virker det derfor, som om politiet ganske usmageligt forsøger at tørre en del af en historisk møgsag af på dem, der nu er mulighed for. Næsten værre er, at det selv i de seneste orienteringer lader til, at politiet og Justitsministeriet mangler en helt grundlæggende forståelse af, hvad data er, og med hvilke forbehold de bør behandles. F.eks. giver de formuleringer, som politiet senest har udsendt, grund til at spørge, om ordensmagten er klar over, at man kan sende en sms fra en telefon, uden at man behøver at sidde med den i hånden.

Dommerne og forsvarerne har også forsøgt at fralægge sig ethvert ansvar. Repræsentanter for begge har f.eks. udtalt, at de aldrig var blevet informeret eller advaret om de usikkerheder, der er, når teledata bliver brugt som bevismateriale. Det vidner om et behov for, at også de forholder sig langt mere skeptisk til databeviser og f.eks. spørger, hvor repræsentative, pålidelige og sikre data er. Ellers har politiet for let spil, og teleskandalen viser, at det ikke er en retsstat værdigt.

/mbr

Lederen er fra den trykte udgave af Ingeniøren, som udkommer i dag.


Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Dahl

få udleveret data om, hvor vi befinder os, og hvem vi kommunikerer med

Jeg ved ikke hvilken vægt teleoplysninger har i en retssag, men at en given person har erhvervet sig et telefonabonnement og en telefon, og at disse, for jeg antager det er koblingen af abonnement og telefon (ellers er det helt meningsløst), er forbundet til udstyret på en given telemast på et givent tidspunkt, fortæller da absolut intet om, hvor ejeren befinder sig.

  • 9
  • 0
Bjarne Nielsen

Fra artiklen:

I sig selv nærmest utilgiveligt dumt, men så kunne Rigspolitiet have erkendt fejlen på stedet, igangsat en undersøgelse og suspenderet brugen af den fejlbehæftede software.

Helt enig i, at Politiet her på ganske bekymrende og uklædelig vis formår at grave hullet meget dybere end det behøvede at være.

Men det virker unægteligt til at analysen i det hele taget, og i ganske lang tid, er foregået på lemfældig vis, og jeg håber sandelig at man omgår andre forhold i sagerne, som f.eks. vidneudsagn, afhøringer, fingeraftryk og DNA spor, med betydeligt mere omhu og respekt.

Og det synes jeg egentlig er langt det mest bekymrende aspekt i hele denne grimme sag. Det virker til, at der i hvert fald i en del af politiet er en temmelig rådden kultur, og at den har været der i længere tid. Det lange forløb med i det hele taget at ville erkende problemerne, bagatellisering og den store lyst til at skyde skylden på alle andre, er kun symptomer.

  • 10
  • 0
Christian Nobel

Dommerne og forsvarerne har også forsøgt at fralægge sig ethvert ansvar. Repræsentanter for begge har f.eks. udtalt, at de aldrig var blevet informeret eller advaret om de usikkerheder, der er, når teledata bliver brugt som bevismateriale.

Som jeg også skrev ovre på ingeniøren, så vidste man allerede i efteråret 2013, i forbindelse med Mette Hansen sagen, at man ikke kunne benytte lokationsdata:

https://www.information.dk/moti/2015/08/vidste-uskyldig

Så hvordan i alverden er det at man nu, seks år senere kan blive ved med at påstå at man ikke viste at lokationsdata er ubrugelige - seks år hvor man intet har gjort!!

Imo så ikke alene så lugter det, men det direkte stinker.

  • 8
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det virker til, at der i hvert fald i en del af politiet er en temmelig rådden kultur, og at den har været der i længere tid.


Det "sjove" er, at den ansvarlige direktør for den ansvarlige afdeling jo nu er trådt tilbage - og er blevet erstattet af politidirektøren for Lolland-Falster Politi. Hun havde en fremtrædende rolle i den nylige TV2-dokumentar "Hvor er politiet", og hvis jeg skal dømme efter hendes indsats der, så slår hun mig ikke umiddelbart som repræsentant for en mindre "rådden" kultur. Så jeg er ikke optimistisk som følge af den udskiftning...

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere