Da Ingeniøren og Version2 i sidste uge kortlagde TDC’s totalovervågning af virksomhedens tre millioner kunder, var det ikke blot slående, i hvor høj grad selskabet kan følge kundernes færden rundt i landet et helt år tilbage. Det var også overraskende vanskeligt at finde ud af.
Den totale overvågning af danskerne er indført som en tyv om natten, stort set uden politisk debat.
Hverken teleselskaberne selv eller myndighederne oplyser, i hvilket omfang de kan spore, hvor danskerne bevæger sig rundt med deres smartphones.
Heller ingen skilter med, at disse data udleveres til myndighederne på mistanke om selv den mindste forbrydelse, f.eks. et cykeltyveri.
Kun reglerne om registerindsigt i egne data fra teleselskaberne sikrer en vis form for gennemskuelighed.
Teleselskaberne kan næppe klandres for at holde tæt med, hvilke data de indsamler og udleverer til myndighederne.
TDC dækker sig ind under krav om at logge mms og giver en lang teknisk forklaring på, hvorfor kundernes position så skal registreres over 100 gange om dagen, uanset at de ikke sender eller modtager den slags beskeder.
Forklaringen holder ifølge uafhængige jurister næppe vand, men desværre stikker de myndigheder, der burde holde selskaberne i ørerne, hovedet i busken.
Justitsministeriet, der udsteder reglerne om logning af teleoplysninger, er lukket som en østers.
Datatilsynet, som burde sikre omgangen med vores mest private data, har overhovedet ingen beføjelser inden for teledata. Den opgave ligger hos Erhvervsstyrelsen.
Styrelsens manglende prioritering af persondata-området bliver understreget af de cookie-regler, som styrelsen også administrerer. Langt de fleste danske hjemmesider lever ikke op til reglerne, som Ingeniøren dokumenterede for halvandet år siden.
Cookie-reglerne kan være vanskelige at navigere i, men det er helt åbenbart, at Erhvervsstyrelsen ikke er sin opgave voksen, når den trods juridiske advarsler og en klage fra en insisterende internet-aktivist undlader at gribe ind over for totalovervågningen af danskerne.
Helt sort er det, at TDC selv får lov til at skubbe afgørelsen et halvt år, og at styrelsen stiller spørgsmål om den kommende revision af reglerne til TDC og ikke til Justitsministeriet, som skal skrive dem.
Politi og andre myndigheder har stor nytte af de oplysninger, som teleselskaberne indsamler. Forbrydernes kommunikation ændrer sig, ligesom det gælder for resten af befolkningen og ordensmagten.
Ved at overvåge, aflytte og spore øger ordensmagten muligheden for at opklare forbrydelser og forhindre terror. Hvorvidt det mål helliger midlet, en massiv indsamling af data om os allesammen, er en væsentlig politisk diskussion.
I dag fører vi den stort set ikke, og når det sker, er det på et meget løst og hemmelighedsomgærdet grundlag. Det skal vi gøre op med.
Danmark har brug for én stærk myndighed til at holde øje med overvågning og sporing af vores privatliv.
Om den hedder Datatilsynet er ikke afgørende, men den skal have både midler og magt til at gribe ind og kortlægge alle de områder, hvor vores digitale fodaftryk bliver sporet og udnyttet. Vi kan ikke være tjent med dagens stækkede Datatilsyn og tandløse styrelse.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
