Leder: Smæk skoleporten i for tech-giganterne

16. april 2021 kl. 10:1623
Leder: Smæk skoleporten i for tech-giganterne
Illustration: TM Grafik.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Microsoft tablets, Apple iPads og Google Chromebooks har sammen med Googles digitale værktøjskasse til skolebrug, Education, indtaget den danske folkeskole. En rundspørge fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) viser, at mindst 560 danske skoler i dag anvender Google Education. Og det vurderes, at de fleste af disse også har købt Chromebooks med apps, der ligger i skyen.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
23 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
23
20. april 2021 kl. 14:51

Jeg bruger selv YouTube på et Apple TV og tror at jeg holder mig til det. Men ellers bruger jeg ikke længere Google på eget udstyr.

Jeg tror at masserne er ligeglade i den forstand, at det ikke betyder noget for dem, at de betaler med deres data. De vil bare forsætte som i dag.

Google blev i sin tid startet som et In-Q-Tel samarbejde med NSA og CIA som forudså at nettet ville ændre sig. Når lande som Rusland, Kina, Nordkorea blokerer Google, så er det ikke kun fordi de har paranoia eller bærer sølvpapirhatte.

Og de har skam en officiel hjemmeside

Der kan du læse om hvordan billeder fra de amerikanske KEYHOLE spionsatellitter blev brugt til at skabe Google Earth

Hvis du vil lave dit eget check så sammenlig Googlesøgning med duckduckgo eller en anden uafhængig søgemaskine, hvor du søger på sammenhængen imellem Google og CIA.

Sjovt nok så har artikler som denne artikel det med at forsvinde fra Google, for artiklen er bestemt ikke den eneste artikel. Og især hvis du søger på Googles bestyrelsesmedlemmer.

Når jeg dvæler ved Google ophav, så er det for at fremhæve, at man (Google og deres ejere) vil man gå meget langt for at opretholde denne dominans overfor f.eks. open source-alternativer.

Forestil jer at jeres yderst effektive efterretningssystem bryder sammen fordi open source-alternativer dukker op!

Jeg er ikke i tvivl om at man vil gå meget langt, hvis en større del af søgninger fra Google eller visninger fra YouTube ”forsvinder” fra Googleuniverset.

Man vil i yderste konsekvens gøre det gratis for at bevare status qua og så er det kun for nørder – at lave sin egen YouTube server, for masserne, er ligeglade – bare de får deres daglige ”daglige fix”.

22
19. april 2021 kl. 18:11

"Hvis nu IT folk lod lærene undervise og leverede IT der virker hver gang [...]"

Sikke en stråmand du fyrrer af der, Jesper. Jeg har efterhånden talt med en hel del folkeskolelærere, og jeg har stadig til gode at møde bare een som er blevet taget med på råd mht. i hvilket omfang og hvilke produkter de mener er væsentlige for deres undervisning. Og langt de fleste jeg har talt med er ekstremt trætte af at få proppet software ned i halsen, som typisk er valgt og indkøbt af kommunens konsulenter og andre folk uden nutidig undervisningserfaring, og uden anden baggrundsviden om elevers og læreres behov end hvad big tech's sælgere har præsenteret dem for, og uden noget kendskab overhovedet til mangfoldigheden og kvaliteten af de open source produkter der frit kan benyttes, men som naturligvis også kunne risikere at lægge en dæmper på salgs og konsulent-cirkuset i og omkring KL og kommunerne.

Nu har jeg været nød til at agere hjemmegåendedeltidslærer for mine børn on and off det sidste års tid i en Microsoft kommune, og hold da op hvor er det synd for børnene at de skal spilde deres tid på så meget IT møj når de lige så godt kunne bruge åben software som samtidigt ville give dem en forståelse af hvad computere er og kan bag IT monopolernes datahungrende lock-in facader.

21
19. april 2021 kl. 16:34

Ganske typisk for tråden er at det viser sig igen at IT folk har en meget begrænset viden om undervisning og specielt når det kommer til grundskolen.

Jo, og lærerne har meget begrænset viden om IT, hvilket bla. gør at vi står med noget IT, som er indført, uden nogen som helst undersøgelse af om de lever op til helt basale krav om beskyttelse af elevernes frembringelser og personoplysninger.

Det er altså ikke IT-folk, som har tvunget disse værktøjer ned i halsen på skolerne. Det er skoler og kommuner som ikke har gjort deres hjemmearbejde.

Her i debatten kommer der nogle forslag til hvordan man kan redde sig ud af sumpen. Det kan jeg altså ikke se noget galt i.

Og det er også en meget relevant overvejelse, at rulle tilbage til man får fast grund under fødderne igen.

20
19. april 2021 kl. 16:12

Suk.. endnu en omgang "da jeg gik i skole" Stavekontrollen er for mange et redskab til at LÆRE at stave eller bøje ord ikke kun en blind retten ord ( var det sikkert i sin tid da du lærte at bruge datidens stavekontrol) Men du udviser en ganske standard evne ud i undervisning af grundskole elever, nemlig ingen viden overhovedet. Ganske typisk for tråden er at det viser sig igen at IT folk har en meget begrænset viden om undervisning og specielt når det kommer til grundskolen. Hvis man nu vendte det hele om så kan det da ikke være så svært at lave noget IT der virker det er jo enkelt.. og det med netværk.. kom nu det er da nemt.. " jeg har jo gjort det hjemme ved mig selv" Man kunne jo også bare.... Der er en grund til folk uddanner sig inden for et fag, lære og IT folk f.eks. It folkene glemmer brugerne, igen går man ikke ud og spørger dem hvad de har brug for.. nej men smider endnu et system i nakken på dem og fortæller dem at de bare lige skal.. mens der sidder 28 unger der ikke fatter en brik og senere kommer der 50 beskeder fra forældre der mener at det kan da virkelig ikke passe at det er så svært for da de gik i skole....

DK er for lille til noget der kommer i nærheden af det Google eller MS levere og selv på EU plan er skoleverden så forskeldig at man ikke kan lave noget fornuftigt og vedligeholde det.

Hvis nu IT folk lod lærene undervise og leverede IT der virker hver gang så er jeg ret sikker på at lærene gerne kommer med en kop kaffe og et stykke kage til IT folkene som bevis på hvor meget de værdsætter dem( hvis altså forældrerådet ikke har forbudt kage i kostpolitiken ;) )

17
19. april 2021 kl. 13:12

Alle EU-borgere har ret til at vælge hvem der kan få kløerne i deres data

Jeg troede at vi kollektivt havde solgt vore ret privatliv og data, for at købe og politisk "tryghed" - Det har statsministre sagt, siden 2012.

Vi har solgt lille malthes rettigheder, uanset om han bruger notepad til at skrive sin stil i, Så Arne kan føle sig tryg for slemme terrorister.

Jeg mener som du, at det er helt tosset, og håber på at EU formår at sætte en stopper for det udsalg af rettigheder, det danske folketing er villig til.

Men så længe Malthe kun bruger skolen IP, kan GØgle ikke stille meget op med malt8904@ellebelleskole.dk. Men andre landes efterretningstjenester kan!

Jeg tror ikke vej frem, er at gå tilbage til papir og blyant. Vejen frem har aldrig været tilbage.

16
19. april 2021 kl. 12:57

Hvordan det?

Alle EU-borgere har ret til at vælge hvem der kan få kløerne i deres data og vi har ret til at vide hvem der glor på det, hvor det befinder sig og præcis hvad det bruges til.

Den kontrol er tabt i samme øjeblik du lægger data hos et amerikansk selskab. Børnenes data sendes videre til skumle efterretningstjenester som deler med andre skumle efterretningstjenester og i sidste ende kan det blive brugt imod dig.

Eksempel:

Lille Malthe, 10 år, skriver en stil om indvandring. Malthes far mener at alle indvandrere er snyltere, så det mener Malthe også, hvilket han viderebringer i sin stil (skrevet i Google G-Suite). Spol 15 år frem og lille Malthe er nu medlem af Enhedslisten og er fantastisk taler. Han er en torn i øjet på den amerikanske regering og pludseligt dukker lille Malthes "racistiske" stile op på forsiden af Berlingske. Malthes karriere er nu lagt i ruiner for han er jo åbenbart "bedrager og skabsracist".

Børn skal beskyttes, også imod dem selv.

De rettigheder vi har, som de er udpenslet i EUs Charter, er helt grundlæggende for et demokrati og hvis vi ikke værner om dem, så er demokratiet truet.

15
19. april 2021 kl. 12:08

. . . the more they remain the same.

Jeg husker, at vi tidligere havde diskussioner om Microsofts dominans i undervisningen: Word, Excel, PowerPoint, osv. Forskellen er nu, at det er Google og deres værktøjer, der dominerer, men ellers er der ikke ændret meget (udover at det koster mindre).

Ja, hvis et værktøj bruges i skolen, er der en tendens til at eleverne fortsætter med at bruge det bagefter, hvilket er en fordel for leverandøren. Og netop derfor er de fleste leverandører villige til at give store rabatter til skoler, og de store spillere har bedre råd til dette end de mindre. Derfor er det stort set uundgåeligt at de dominerer. Open source er fint, men skal ofte tilpassses undervisningssituationen, så der skal være softwarefirmaer, der leverer denne tilpasning. Og de kan ende med at få snablen dybt nede i skolernes pengekasser.

Umiddelbart er den eneste løsning at nedsætte brugen af IT i undervisning. Der er også noget der tyder på, at overdreven brug af IT skader indlæringen. F.eks. har en undersøgelse for nogle år siden konkluderet, at brug af TI Interactive og lignende værktøjer til undervisning i matematik i gymnasiet har medført mindre forståelse af principperne: Der skal arbejdes med papir og blyant, før man får det ind under huden. På samme måde har brug af automatisk stavekontrol, mens man skriver, mindsket elevernes stavefærdigheder.

Jeg siger ikke, at man skal gå tilbage til håndskrevne stile, men man kunne bruge simple værktøjer, hvor stavekontrol er en særskilt proces efter indtastningen, som markerer forkert stavede ord uden at foreslå alternativer (det bliver alt for nemt bare bevidstløst at trykke "o.k." til alle forslagene). Matematik derimod kan sagtens være med papir og blyant -- hvis man bruger digitale værktøjer flyttes fokus fra forståelse til at rette syntaksfejl, så værktøjet ikke melder fejl. Ja, man får flotter matematikrapporter, men indholdet kan sagtens være vås.

At skrive i hånden hindrer ikke digital upload af afleveringer: Man kan tage foto af håndskrevne sider med sin mobiltelefon (der er apps, der retter op på skævheder og fjerner reflekser, så kvaliteten er god nok), eller man kan bruge en tablet med pen.

12
19. april 2021 kl. 10:59

De kunne for den sags skyld skrives i Notesblok, eller lignende. Jeg tror at der er masser af FOSS værktøjer, som så rigeligt kan opfylde de reelle behov.

Google education og microsoft ditto er langt mere end blot et tekstredigeringsprogram. Det er en samling af undervisningsredskaber, specielt til skoler, der hænger nogenlunde sammen, så lærene kan holde styr på klassen i realtid, og eleverne har overblik over diverse undervisningsmatrialer, opgaver, gruppearbejde og fag mm.

Noteblok er blort et skriveredskab.

... Og ja de er gratis at bruge for skoler. Der er helt sikkert noget tilvenningsstrategi i det. der er brug for regler!

11
19. april 2021 kl. 10:16

Det er desværre ikke nok at overholde GDPR.

Som vi har set, så presses EU til at lave aftaler med den amerikanske regering, som undergraver GDPR. De første to er som ventet skudt ned af EU Domstolen, men det forhindrer jo ikke den amerikanske regering i at presse på for at lave endnu én.

Vi skal træde et skridt tilbage og se på cloud-løsninger med de etiske briller på, inden vi ser på dem gennem de juridiske briller.

Det første spørgsmål man skal stille sig, er ikke om løsningen overholder GDPR, men om løsningen sender persondata videre til myndigheder i usikre/ikke-godkendte tredjelande.

Hvis svaret er "ja", som det vil være i alle løsninger som involverer amerikanske selskaber, uanset om databehandlingen foregår i Boulder eller Ballerup, så er der ingen grund til at bruge mere tid på netop den løsning.

Der findes flere brugbare alternativer til f.eks. Office-pakken, som respekterer vore svageste borgeres rettigheder fsva. data, så det er et nemt sted at starte. Og de koster ikke mere end de amerikanske løsninger.

Når det er sagt, så skal der naturligvis investeres i andre løsninger til læring også, men hvis ikke vi kommer i gang med det, så får vi aldrig kæmpet os op af hullet.

Vi må leve med at vi skal vente lidt på nogle nye brugbare løsninger, men det er jo en hønen-og-ægget situation. Hvis ikke vi investerer i dem, så bliver de aldrig gode nok.

10
19. april 2021 kl. 09:36

Der findes FOSS alternativer. Men det bedste, er langt fra at være på højde og specielt bredte.

Ja, men i forhold til hvad?

Det er ingen grund til at en matematikaflevering eller en stil skal ligne en reklame.

De kunne for den sags skyld skrives i Notesblok, eller lignende. Jeg tror at der er masser af FOSS værktøjer, som så rigeligt kan opfylde de reelle behov.

Og så har jeg lidt ondt af Netcompany. Når man har læst udtalelserne fra Kombit, så får man ikke lige den tanke, at det var blevet bedre med en anden leverandør.

9
17. april 2021 kl. 17:15

"Netcompany har således udviklet skolernes kommunikationsplatform, Aula, hvor kommunerne ... "

At udvikle en concurrent webbaseret tekstbehandlingsapp som google docs, og Miscrosoft office365, der fungere som en bruger forventer det, er ikke noge lille bedrift.

I Danmark får man indtryk af at offentlig software skrives af jurister og andet godtfolk, Der kan afkrydse features i et skema, men ikke ejer sans for brugbarhed og UX.

Jeg tør ikke forestille mig hvormange ekstra skoleår man skulle lægge til grundskolen, hvis undervisningsredskaberne skulle udvikles efter denne danske IT model.
Men et er sikket, danske skoleelever ville blive nogle at verdens mest tålmodige og nøjsomme mennesker.

Jeg har 100% sympati for artiklens målsætning. Men vi skal have aflivet en hel generation af beslutningstageres overtro om IT udvikling, før vi kan lave noget folk og børn har lyst til at bruge af egen drift.

Der findes FOSS alternativer. Men det bedste, er langt fra at være på højde og specielt bredte. Hvis vi investerede nogle milliarder, klogt og på verdensplan, i sådanne projekter, kunne vi nok nå langt.

Der er også væsentlige problemer med streng DRM for skolematerialer, der tvinger eleverne ud i alle mulige selvgjorte og tumpede systemer. En centraliseret abonnementsordning, med større tillid og frihed til lærerne ( hvor materialet er tilgængeligt almindelige formater) ville spare mange frustrationer.

Indtil de to ovenstående problemer er løst, kan vi i det mindste anonymisere børnenes skolemailkonti, når de bruger værktøjerne, og håbe at EU kommer med noget lovgivning og cloud og dataindsamling.

8
17. april 2021 kl. 02:18

Først og fremmest skal hardware snakken ikke blandes sammen med software.

Nej, men dette udelukker både Chromebooks og alt Apple laver så det er med god grund at de nævnes. Medmindre du mener Apple skal sælge hardware uden OS med mulighed for Linux osv. Det kommer aldrig til at ske og Apple bør derfor være bandlyst i det offentlige, sammen med Chromebooks, Google Analytics og alt hvad der har med SoMe at gøre.

7
16. april 2021 kl. 21:14

Det er uden tvivl domineret af behaviorisme i nye forklædninger. Midt i al tech-diskussionerne må man ikke glemme, at den dygtige lærer og fagdidaktiker bliver umyndiggjort grundet hensyn til techno-features og IT-magisk sovs.

Godt jeg ikke er lærer i dag - under pres fra techgiganter og deres tilbedere (ledere, politikere, embedsmænd, journalister) og teaching-to-the-test i forbindelse med nationale test samt PISA (med økonomer, som kloger sig på et område, de ingen ekspertise har i).

6
16. april 2021 kl. 15:43

Rigtig god og fornuftig leder, der lægger op til en tiltrængt debat om det hensigtsmæssige i at fortsætte ad den vej Danmark hidtil har fulgt.

Men så længe politikerne på Borgen ikke har et udvalg eller instans, hvor de kan drøfte og forstå problematikken og finde løsninger til de gode forslag, som Ingeniøren og Version2 bringer til torvs, bliver det en kamp op ad bakke.

For til syvende og sidst er det en politisk beslutning om udviklingen skal gå i den retning som Lederen beskriver. Ellers vil Techgiganterne og skolerne m.fl. blot (desværre) fortsætte som hidtil.

5
16. april 2021 kl. 14:11

Lidt ligesom ham der står lige uden for skolegården og tilbyder det første fix gratis.

4
16. april 2021 kl. 13:58

...giver massive rabatter for at få fat i de yngste så er det ikke svært at forstå an man vælger dem!

3
16. april 2021 kl. 11:45

Apple iPads og Google Chromebooks har sammen med

Først og fremmest skal hardware snakken ikke blandes sammen med software.

Det er udelukket at lille Danmark udvikler egne mobiler, tablets eller pc'ere.

Men det er heldigvis også ligegyldigt, hvis man undlader at gå over åen efter vand.

HTTPS via en opdateret browser må og skal anses, som eneste demokratiske, sikre og fornuftige digitale platform for alle offentlige services, herunder systemer til læring i skolerne.

Det skal derfor være et standard krav fra de institutioner, der køber disse services.

Googles digitale værktøjskasse til skolebrug, Education..

Hvad havde man regnet med? Hvis ikke folkeskolen selv udvikler et API, eller køber sig til at etablere en sådan platform, så vil kommercielle kræfter gøre det.

Igen mangler der en implementerbar digital strategi, som udmunder i centrale services og APIer, som den kommercielle industri både kan stole på, skal benytte, og tjene penge på at udvikle i.

Men hvis ikke der er en soleklar strategi og tydelige krav, så ender elever og lærere med løsninger, som enten bor hos The Big Five eller tit og ofte ikke holder driftskvalitet.

Spørg en tilfældig folkeskolelærer, om det er tit hun oplever, at en eller anden "undervisningsplatform" går ned eller er i knæ, mens 28 elever er ved at nedsmelte af utålmodighed.

Hvis ikke der er en central certificering af digitale undervisningssystemer, så kan det ikke betale sig for udviklerne at levere bedre services.

2
16. april 2021 kl. 11:05

:-)

1
16. april 2021 kl. 11:04

Der skal helt sikkert arbejdes hen mod open source til offentlige løsninger. Men i denne sammenhæng er det vel mere et spørgsmål om at finde (eller skabe) mindst en generel Ofiice leverandør som leverer hele pakken (incl. drift) og som man med sikkerhed kan tvinge til at overholde GDPR.