Leder: Nedskæring i Datatilsynet er et pinligt symbol på en it-forskrækket regering

9. september kl. 12:4510
Leder
Illustration: Ingeniøren.

Datatilsynet er på få år gået fra at være en mere eller mindre obskur afdeling under Justitsministeriet, som ingen interesserede sig for, til at være en helt central tilsynsmyndighed og aktør i den offentlige debat.

Mængden af grelle sager fra både offentlige myndigheder og private virksomheder, der skalter og valter med danskernes persondata, viser, at Datatilsynets tilsynsopgave aldrig har været vigtigere eller mere nødvendig, end den er i dag. 

Tilsynet modtager ugentligt mere end 100 anmeldelser om brud på persondatasikkerheden, myndigheder, virksomheder og senest universiteter bliver kompromitteret af hackerangreb konstant, og andelen af SMVer, der har haft hackere inden for dørene, er fordoblet på få år.

Samtidig har et samlet dansk erhvervsliv, siden en afgørelse fra EU-domstolen i 2020 gjorde det mere end almindeligt svært at sende data til USA på lovlig vis, været i tvivl, om deres Google-, Microsoft- eller AWS-baserede it-infrastruktur nu er ulovlig og skal skiftes ud med et alternativ, der muligvis ikke eksisterer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheder og myndigheder overalt skriger på præcedens, der kan sige noget om, hvad man må og ikke må med de amerikanske cloud-tjenester, som store dele af samfundet i dag er afhængigt af. Den præcedens kommer blandt andet via Datatilsynets sager, og den massive offentlige interesse er bedst illustreret ved, at en sag om bærbare computer og læringssoftware i Helsingør Kommune kan rydde landsdækkende sendeflader flere uger i træk. 

I lyset af ovenstående er det intet mindre end beskæmmende, at Regeringen i sit forslag til en »stram og ansvarlig« finanslov lægger op til at beskære Datatilsynet.

Tilsynet har i år fået sin højeste bevilling nogensinde på 54,5 millioner kroner. Men hvis det står til S-regeringen, skal det tal falde med hele 10 millioner kroner over de kommende år, og allerede næste år skal tilsynet skære 3,4 millioner kroner på centrale tilsynsopgaver, ligesom lønudgifterne skal barberes med to millioner kroner allerede til næste år. Det vil sige, at der skal skæres fem årsværk fra tilsynet allerede i 2023.

For det første virker det rent praktisk som en ekstraordinært dårlig idé at tage muskler fra Datatilsynet, når der i den kommende tid skal kastes lys over, om myndigheder og virksomheder skal smide Microsoft og Google på porten, om centrale it-løsninger som Aula må køre på AWS, og om den danske folkeskole bør basere sin digitale læring på billige Google-produkter.

Det er store spørgsmål, der skal besvares, og tilsynets bunke med opgaver ser kun ud til at vokse.

Derudover er finanslovsforslaget desværre meget illustrativt for en regering, der gennem flere år har gjort sit bedste for at ignorere de massive problemer med databeskyttelsen, der rider det danske samfund som en mare.

Når de centrale myndigheder ikke vil blande sig, håndterer man problemerne efter bedste evne lokalt. Og som Version2 flere gange har afdækket, er konsekvensen blandt andet, at danskernes databeskyttelse svinger massivt afhængigt af, hvilken kommune de tilfældigvis bor i. Det er naturligvis uacceptabelt - danskernes databeskyttelse er reguleret af lov og skal derfor være ens alle steder.

Men det har været - og er - umuligt at få regeringen til at til reelt at forholde sig til problematikkerne, og fra både Justitsministeriet og Undervisningsministeriet lader holdningen til at være, at der ikke er nogen overordnet problemstilling at adressere nationalt - det er op til den enkelte organisation at finde sin vej.

Det er muligvis stramt - men det er på ingen måde ansvarligt.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
10. september kl. 14:33

Naturligvis er det ikke de enkelte kommuner og virksomheder, der skal 'lægge arm' med big-tech. De nationale myndigheder kan tilsyneladende heller ikke.

GDPR-regler er EU-lovgivning, så måske skulle det være EU, der tager opgaven på sig ? Så er vi også oppe i en størrelsesorden, hvor myndigheden er sammenlignelige med tech-giganterne.

5
9. september kl. 22:09

Det er ikke regeringen der er IT forskrækket, det er kommuner og virksomheder der ikke tager sikkerhed alvorligt nok. Kommuner og virksomheder kan ikke forvente at staten/regeringen vil/skal påtage sig øgede udgifter for deres lemfældige omgang med sikkerheden.

7
10. september kl. 07:23

Kommuner og virksomheder kan ikke forvente at staten/regeringen vil/skal påtage sig øgede udgifter for deres lemfældige omgang med sikkerheden.

Jo, det synes jeg godt, vi borgere kan forvente. Det er vore rettigheder, det handler om. Det er statens/regeringens opgave at stille med et funktionsdygtigt kontrolorgan for det hovedløse digitaliseringsamokløb, man tvinger ned over hovedet på alt og alle. Ellers er det staten/regeringen, som svigter.

Og det er jo i den grad regeringen, som bruger digitaliseringen som flagskib/trojansk hest, de ustandseligt kører frem foran sig. Det er staten/regeringen, som har fostret den syge idé med "tech-ambassadører", som om BigTech er stater i egen ret - så kan de ikke samtidig løbe fra ansvaret.

Det er meget svært ikke at få det indtryk, at Datatilsynet er blevet en sten i skoen på regeringens længsel efter endegyldig forlovelse med BigTech. Ligesom andre magtkritiske tiltag og institutioner i øjeblikket udsættes for det ene knæk efter det andet. Selv Mørklægningsloven, som man lovede at "kigge på", har man kigget på på den forkerte måde, og strammet i stedet for at løsne.

Det ser ud til, at Bigtech allerede - i kulisserne - har magten herhjemme, og at magteliten retter ind. Det er skræmmende.

9
11. september kl. 21:44

Nej tak til flere vildt voksende styrelser/myndigheder der skal godkende andre myndigheders gøre og laden. Kommuner kan selv arbejde sammen om lovligheden af deres selvvalgte indkøbte programmer. Nu sidder kommunerne bare og brokker sig over Datatilsynet men de har selv svigtet.

10
12. september kl. 07:17

Kommuner kan selv arbejde sammen om lovligheden af deres selvvalgte indkøbte programmer.

Det hverken kan eller vil kommunerne jo tydeligvis. Tvært imod - hvis der ingen kontrolinstans er, går kommunerne entydigt efter at forlove sig ukritisk med BigTech, enten af hensyn til egne fremtidige karrierer eller af hensyn til kommunekassen. Love og regler rager dem en høstblomst, hvis det ikke har konsekvenser at overtræde dem. Se bare på Helsingør.

Høflig og venlig egenkontrol har været prøvet alt for meget af i mange sammenhænge, og har gang på gang svigtet.

3
9. september kl. 19:40

Problemet er at regeringen, eller politikerne, for den sags skyld, ikke er it-forskrækkede. De er ansvarsforskrækkede.

De vil meget gerne have en masse it systemer og en masse digitalisering. De er bare ikke interesseret i at stå til ansvar for andet end den positive pressedækning.

1
9. september kl. 14:24

"I lyset af ovenstående er det intet mindre end beskæmmende, at Regeringen i sit forslag til en »stram og ansvarlig« finanslov lægger op til at beskære Datatilsynet."

Det er da i den grad en forskønnet underdrivelse for noget, som kun - sammen med udnævnelsen af Microsofts danske direktør som formand for Digitaliseringsrådet, samt oprettelsen af flere danske "tech-ambassader", som om Bigtech udgør legitime selvstændige stater, vi skal forhandle med - kan betegnes som et fuldfed, hovedrystende skandale.

Hvad er efterhånden de personlige forbindelser mellem regeringen og diverse BigTech-topfolk og lobbyister? Hvordan er sammenhængen mellem diverse erhvervsklubber og BigTechs top og lobbyister? Hvordan ser det ud med BigTechs bidrag til partistøttekasserne? Belært af Prehn-sagen: Hvor mange fine middage har regeringen beværtet Bigtech-topfolk og lobbyister med - og omvendt? Hvilke klemmer har BigTech via sin totalovervågning på den danske regering?

Og - helt ærligt - hvor mange millioner koster de to danske tech-ambassader statskassen og finansloven? Et par år gamle tal ser sådan ud:https://www.computerworld.dk/art/252241/saa-meget-koster-det-danmark-at-have-en-tech-ambasadoer?utm_source=news.dk&utm_medium=link&utm_campaign=jubii

Det er næppe blevet billigere, og i mellemtiden har vi også fået en tech-ambassadør i Kina.

Så hvor mange millioner er der sat af til "tech-ambassadører" (som i praksis fungerer som bigtechs ambassadører overfor Danmark, ikke omvendt) på den nye finanslov?

Måske var det en god idé at flytte disse mellem 10 og 20 årlige millioner til Datatilsynet?

4
9. september kl. 21:33

Kære Anne-Marie Krogsbøll, stærkt skrevet og jeg kan kun være enig.

6
10. september kl. 07:13

Tak, Bo Voigt. Ha' en god dag :-)

2
9. september kl. 16:28

Her er organisations-chart for tech-ambassadøren:https://techamb.um.dk/team/organisation-chart

Så vidt jeg kan se, er der nu mindst 16 ansatte verden over. Skal vi gætte på 16 millioner til løn? Dertil kommer jo dyre huslejer og dyre rejseaktiviteter og dyre diæter og dyre driftsomkostninger til rengøring, køkkenpersonale, havepleje, diverse vedligeholdelse og drift, dyre biler (eks. velsagtens meget dyre energi-udgifter lige nu), dyre middage for tech-guruerne (det er jo komet frem for nyligt) - og garanteret dyre fratrædelsesgodtgørelser med få års mellemrum.

Så vidt jeg kan se, kan det ikke undgå at blive mange, mange, mange millioner.

Sikke et super Datatilsyn vi kunne få for de penge. Og de ville garanteret være givet bedre ud til Datatilsynet, end til disse usmagelige fedterier for BigTech, som bare burde have besked på at rette ind efter vores lovgivning.

Dette tech-diplomacy er i mine øjne et rigtigt grimt eksempel på eksponentielt knopskydende stor-pamperi.

Hvornår mon forhenværende ministre finder givtige og interessante poster der?

I mine øjne er det udtryk for decideret råddenskab, selv om det måske ikke er juridisk ulovligt. Et eksempel på det typisk danske statsautoriserede , lovlige, korruption. Det er simpelthen så groft, at det ikke er til at holde ud, at man så samtidig med dette aldeles unyttige pamperfråseri tillader sig at foreslå store nedskæringer på Datatilsynet, i stedet for de store opskaleringer, man burde foreslå.

Selv om jeg hører til på venstrefløjen (det gør regeringen ikke ), så opfatter jeg dette som decideret råddenskab.