Leder: Data economy kræver større politisk mod end et partnerskab

Illustration: TM Grafik

Fra nærværende medie skal der ikke lyde nogen dom over, hvorfor der skulle en pandemi til for at vække regeringens – og ikke mindst statsminister Mette Frederiksens – ellers dvalende forståelse for, hvor afgørende et højt niveau af digitalisering i et samfund som vores er. Både i fredstid og i krisetid må det være (blevet) åbenlyst for enhver, at digitale redskaber, og både høje og brede kompetencer til at anvende dem, er en styrke for vores evne til at tilpasse os nye vilkår.

Som udgangspunkt er det derfor positivt, at regeringen og Dansk Industri har nedsat et partnerskab, der skal forløse et ‘enormt’ potentiale i øget digitalisering. Fint med en anerkendelse af det private erhvervslivs ‘erfaringer, kompetencer og løsninger’ i den fortsatte offentlige innovation og digitalisering – selv om det i parentes bemærket synes underligt, når regeringen med den anden hånd smider konsulenter på porten og udvider de offentlige udviklingsafdelinger f.eks. i skatteforvaltningen.

Danmark har år efter år ligget forrest i kapløbet om offentlig digitalisering. Ved FN’s seneste E-Government Survey 2020 indtog Danmark igen førstepladsen. Men det har hidtil først og fremmest været myndighedsprocesser, vi har været gode til at digitalisere og effektivisere, f.eks. når vi ikke længere skal indfinde os på et kontor med kort åbningstid for at tinglyse vores bolig eller svede om aftenen med at udfylde selvangivelse.

Så selv om vi står på et solidt digitalt grundlag, der begyndte tilbage i 1960'erne bl.a. med indførelse af CPR-nummeret, og vi er blandt verdens førende efter i årtier at have opbygget registre over befolkningens sundhed og adfærd, ejendomme, miljø og klima, halter vi efter resten af EU, når det gælder data­deling. Trods vores digitale selvbillede indtager Danmark ifølge OECD en ikke imponerende 27. plads i forhold til at anvende data. Det kniber med at skabe arbejdspladser og vækst oven på vores digitale styrkeposition og derigennem sikre vores velfærd. Kun fire danske it-virksomheder har formået at vokse til over 1.000 arbejdspladser, bl.a. Systematic og 3Shape.

Der er derfor brug for nye takter, når 3. generation af samfundets digitalisering skal drives frem. Især savnes et strategisk sigte på at ville mere end at effektivisere offentlige services – f.eks. at understøtte den grønne omstilling, gøre kulturen mere tilgængelig eller styrke befolkningens sundhed via innovative løsninger fra startups, der kan vokse sig til nye danske unicorns. Det offentlige bør vende sig udad og stille sine data til rådighed for erhvervslivet. I dag er data ofte samlet i et utal af silo-registre med hver deres adgangskriterier, tekniske opbygning og gatekeepere.

En endnu større indsamling af vores data, der sker i privat regi – mest i gigantiske og magtfuldkomne amerikanske og kinesiske virksomheder – er en anden stor opgave for partnerskabet at se på. Det bør sikres, at data herfra kommer vores samfundsudvikling til gavn ud fra devisen, at data skabt af borgerne skal komme borgerne til gode. Her kan man skele til PSD2-direktivet, som skal fjerne bankernes monopol på kundernes data. Den mission bør bredes ud til alle væsentlige dataejere.

Data er det digitaliserede samfunds ‘råstof’. Så længe ejerskabet af data er det styrende konkurrenceparameter, vinder mastodonterne, mens nye, innovative virksomheder ikke får en chance. Det bør ikke være data, men evnen til at bruge dem smart – og ansvarsfuldt – der bliver fremtidens konkurrenceparameter. Derfor må der udtænkes en data-governance, der sikrer open access på en ansvarlig måde, så behandling af persondata sker i overensstemmelse med basale borgerrettigheder og i anonymiseret form.

Som en tredje ting at holde sig for øje i arbejdet med at sikre Danmark en førerposition i the new data economy er arbejdsdelingen mellem det offentlige og det private – især i en tid med overvejelser om både statslige vaccinefabrikker og en igangværende konsulent fatwa. Det offentlige er bedst til at stille assets til rådighed og sikre de rette rammevilkår, universiteter er rigtig gode til at producere kandidater og finde ny viden, mens de private virksomheder er bedst til at produktudvikle og kommercialisere ny viden.

**Det nye it-partnerskab **– hvor Finansministeriet sidder for bordenden – skal heldigvis se på, hvordan også danske virksomheder bedre får udnyttet mulighederne i data economy. Det betones, at der både sigtes mod et datadrevet samfund, og at der skal skabes ‘vellønnede danske arbejdspladser’ med brug af data og it, ‘vækst og et omstillingsparat og robust erhvervsliv’, og ‘at styrke eksporten’. Spørgsmålet er, om endnu et råd, der primært består af den faste garde af folk fra industri, brancheorganisationer og fagbevægelse, er dem, der er bedst til at tænke nyt. Lignende sammensætninger er set i Globaliseringsrådet og Disruptionsrådet. Fraværet af nye iværksættere, der har banket en virksomhed op med smart brug af data, er ikke bare slående, men også uheldig for rådets succes med at få udpeget de rigtige håndtag til at sikre Danmarks position i en datadrevet økonomi. /hm

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Teknologiens Mediehus
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Sven Kolstrup

Fin leder og helt enig i konklusionerne. Der er intet nyt i "Det nye it-partnerskab" - det er gammel vin på nye flasker, hvor de sædvanlige folk, hvoraf mange ikke har den nødvendige faglige og praktiske viden, bliver trukket ind i manegen uden at kunne bidrage med nye tilgange. Spild af tid.

Etisk råd er et andet godt eksempel, hvor en række Tordenskjold soldater er udpeget. Men der er ingen repræsentanter med en IT faglig baggrund som kan bidrage med de rent faglige vinkler. Det ender let med at blive en snakkeklub.

Man ser det samme i diverse it-råd og nævn under digitaliseringsstyrelsen og Skat. Her fortsætter skandalerne trods "eksperternes" overvågning. Heller ikke her er der tænkt nyt i udpegning af "eksperter".

Man forledes indimellem til at tro, at mange af disse råd og nævn ikke er en del af løsningen, men en del af problemet.

Der findes masser af folk der til daglig arbejder seriøst med moderne anvendelse af data, AI og agile udviklingsmetoder osv. som kunne bidrage på et helt andet niveau - hvorfor ikke få dem inddraget?

  • 5
  • 0
#2 Christian Nobel

selv om det i parentes bemærket synes underligt, når regeringen med den anden hånd smider konsulenter på porten og udvider de offentlige udviklingsafdelinger f.eks. i skatteforvaltningen.

Der er intet odiøst i offentlige udviklingsafdelinger, det burde vi faktisk have noget mere af, så ejerskab ikke er deponeret hos private virksomheder - og selvfølgelig baseret på en fællesoffentlig OSS model.

halter vi efter resten af EU, når det gælder data­deling.

Det har heller aldrig været meningen - systemet har digitaliseret til gavn for systemet, og indsamlet data til gavn for systemet - at tro at det er til glæde for borgerne er naivt.

  • 6
  • 0
#3 Gert Madsen

halter vi efter resten af EU, når det gælder data­deling.

Det har heller aldrig været meningen - systemet har digitaliseret til gavn for systemet, og indsamlet data til gavn for systemet - at tro at det er til glæde for borgerne er naivt.

Det tror jeg også kræver noget underbygning. Jeg har ikke hørt noget hos de kontakter jeg har i andre europæiske lande, som peger mod, at de skulle have mere datadeling end DK. Bevares der var en periode, hvor mantraet var "indtægtsdækket virksomhed", men det handler om prisen - ikke om tilgængelighed.

  • 1
  • 0
#4 Louise Klint

... halter vi efter resten af EU, når det gælder datadeling.

Version 2 kunne jo prøve at se på det nyligt fremsatte lovforslag om Åbne Data, L 160. Videredeling af alle de data, den offentlige sektor ligger inde med:

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l160/index.htm https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l160/20201_l160_som_fremsat.htm

Bygger på dette, fra 2005: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/596 Udvidet, 2008: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/551 Og senest 2014: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/553

Det gælder implementeringen af et EU-direktiv, men man går videre end det. Det er ganske vidtgående, for mig at se, og dækker snart sagt alle områder og arkiver.

(GDPR har forrang. Men altså – databeskyttelseslovgivningen, hvad er det efterhånden værd? Når vi ved, hvor meget vores sundhedsdata er liberaliseret).

Prøv at tjekke det ud.

  • 5
  • 0
#5 Louise Klint

Medlemmer af regeringens Digitaliseringspartnerskab om Danmarks digitale fremtid i alfabetisk rækkefølge:

  1. André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany
  2. Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv
  3. Casper Hansen, adm. direktør, Technicon
  4. Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
  5. Esben Gadsbøll, bestyrelsesformand, Brancheforening for Tech Startups
  6. Eva Berneke, adm. direktør, KMD
  7. Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  8. Gregers Kronborg, adm. direktør og ejer, Rulebreaker Ventures
  9. Jacob Bundsgaard, formand, Kommunernes Landsforening
  10. Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand, A.P. Møller Mærsk, bestyrelsesformand, Siemens AG
  11. Kim Fausing, adm. direktør, Danfoss
  12. Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
  13. Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri
  14. Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  15. Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted
  16. Martin Præstegaard, viceadministrerende direktør og finansdirektør, ATP
  17. Michael Holm, adm. direktør, Systematic
  18. Michael Rasmusssen, adm. direktør, Nykredit
  19. Mikkel Flyverbom, professor mso, Copenhagen Business School
  20. Nana Bule, adm. direktør, Microsoft Danmark & Island
  21. Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen
  22. Per Christensen, forbundsformand, 3F
  23. Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, Dansk Industri
  24. Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT
  25. Stephanie Lose, formand, Danske Regioner
  26. Stephen Alstrup, professor, Københavns Universitet
  27. Stine Mangor Tornmark, adm. direktør, Legal Monster

^^ #10 er formand.

Det, partnerskabet skal drøfte og komme med anbefalinger til regeringen (på strategisk niveau) omhandler 5 hovedspor:

  1. Fremtidens offentlige sektor
  2. Fremtidens digitale erhverv og arbejdspladser
  3. Bedre mulighed for samskabelse, offentlig-privat samarbejde og innovation
  4. Et datadrevet samfund
  5. Danmark i fremtiden

Link hertil nederst i pressemeddelelsen. Link til kommissoriet findes også her: https://em.dk/nyhedsarkiv/2021/marts/nyt-digitaliseringspartnerskab-skal...

  • 5
  • 0
#6 Rune Hansen

Hmm.. interessekonflikt/inhabilitet? Man kan jo næsten visualisere de løsningsforslag der kommer ud af dette hold (Microsoft+Netcompany+KMD). Det er lige før man kunne foretrække en US model hvor politikkerne rent faktisk bliver kompenseret økonomisk af virksomhederne for den slags.

Det sætter jo al nytænkning, innovation og uafhængige/gratis/open source løsninger ud af ligningen i offentlig kontekst (hvor det egentlig burde høre hjemme).

  • 6
  • 0
#7 Louise Klint

Ja.

Det er de samme parter – ”partnere” – der skal være med til at udvikle løsningerne sidenhen. Jeg synes, det ser ud til, at de får meget stor indflydelse her (selvom der skal være udbud). Det gælder leverancer af systemer og tech til den offentlige sektor, bl.a.

Spørger du fx. #6, KMD, vil de givet sige, at der er behov for mere biometrisk teknologi. (Ansigtsgenkendelse og via fingeraftryk, mv.) Efter at de er opkøbt af japanske NEC, der er global markedsleder og specialister på området.

Efter det aktuelle narrativ om, at teknologien ”beskytter borgeren”. https://www.altinget.dk/sponsoreret/brug-biometrisk-teknologi-til-at-hja... https://em.dk/nyhedsarkiv/2020/oktober/europas-mest-digitale-lande-vil-v...

”Tryghedsskabende velfærdsteknologi” https://politikensundhed.dk/debat/art8094108/D%C3%B8ralarmer-tr%C3%A6dem...

I familie med regeringens ”tryghedskameraer”. https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8145087/Vi-kommer-ikke-udenom... Pkt. 4 (side 6): http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddele...

  • 6
  • 0
#8 Louise Klint

Jeg ved ikke, om jeg tager fejl.

Men efter Justitsministeriets overraskende forslag, onsdag, om ny lovgivning om telelogningen, https://www.version2.dk/artikel/regeringen-vil-overvaage-tidligere-doemt... satte det en række tanker i gang. Noget om magt og koncentration af magt.

Ser man på medlemmerne ^^ af regeringens nye Digitaliseringspartnerskab, er det i høj grad erhvervslivets tunge drenge og piger, som tilsyneladende får indflydelse (stor?) på planlægningen af fremtidens offentlige sektor og vores samfund i øvrigt. Kun Flyverbom er vel umiddelbart neutral.

For mig at se, trumfer dette snildt tidligere erhvervsminister, Brian Mikkelsens, Disruptionråd og Digital Hub Denmark mv., hvad angår medlemmer og indflydelse. Strategierne dengang var også i højere grad rettet imod det private erhvervsliv og virksomhedernes anvendelse af digital teknologi og data.

30.01.18: https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/januar/ny-strategi-skal-goere-danmark-til... https://em.dk/media/9126/oversigt-initiativer-strategi-for-danmarks-digi... 2018, Digital Hub Denmark: https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/maj/digital-hub-denmark-er-nu-skudt-i-gang/ https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/september/advisory-board-for-digital-hub-... https://em.dk/nyhedsarkiv/2018/september/camilla-rygaard-hjalsted-bliver... https://digitalhubdenmark.dk/

Som det ser ud nu, er en god del af ”partnerne” ^^, identiske med de, som også kunne tænkes at skulle levere løsningerne, når den tid kommer.

Digitaliseringsplanen skal først ligge klar ved årsskiftet. Og skal vi have valg engang efter sommerferien (når alle, der vil, er vaccineret og samfundet genåbnet, således krisehåndteringsmandaterne kan høstes inden de løber ud i sandet af nye problemer) får partnerskabets medlemmer i mellemtiden lejlighed til at komme til lommerne og spæde til partikassen, hvis det skulle falde dem ind.

Der er også en ny life science-strategi på vej. Hvis primære sigte er bedre vilkår for medicinalindustrien:

https://sum.dk/nyheder/2021/marts/faelles-indgang-til-sundhedsdata-skal-... https://em.dk/nyhedsarkiv/2021/marts/faelles-indgang-til-sundhedsdata-sk...

En plan, som i høj grad er afhængig af deling af vores sundhedsdata med industri og med forskere. Som vækstmotor for Danmark. En plan som skal bygge videre på den tidligere regerings tiltag for branchen og Trial Nation Denmark-strategien. (Planen om, at vores land skal være verdens foretrukne at udføre medicinske forsøg med mennesker. For medicinalindustrien og forskere, fra hele verden, på de offentlige hospitaler. Med du og jeg – danske patienter, som alligevel er i behandling på hospitalet, med helbred og private sundhedsdata).

https://www.version2.dk/artikel/minister-hvis-regeringen-falder-bedste-a... https://www.version2.dk/artikel/minister-hvis-regeringen-falder-bedste-a...

Det var vel statsministerens rejse til Israel, der sendte mine tanker i denne retning. Det afsluttende pressemøde, med kun de danske journalister, hvor den politiske leder fik sagt ”life science”(-sektoren/branchen) 5 gange, på det lille kvarter, mødet varede. Man kunne ikke undgå at lægge mærke til det. Jeg tænker, der muligvis også er bidraget fra denne kant.

Hvilket jeg såmænd ikke tror, har været anderledes under tidligere regeringer. (Ekstra Bladet har senest afdækket de særlige omstændigheder vedr. Lars Løkkes lejlighed). Jeg konstaterer bare, at der tilsyneladende oprustes i større stil. Jeg ved ikke, om det er godt.

  • 7
  • 0
#9 Lone Bech

En generel lavpraktisk overvejelse fra ikke it-fagperson: Måske skulle man ophøre med at anse al økonomisk omsætning i privat regi for per definition samfundsgavnlig, herunder dataudveksling som genvejen til paradis. Se mere på konkret nyttevirkning minus samfundsomkostninger, når man vurderer på tværs af både virksomheder og institutioner.

COVID19 er inddraget som ex på mulige yderligere dataudvekslinger til private - om dette er nødvendigt eller ej, ved jeg ikke. Men meget væsentlige risikofaktorer mht. COVID19 er fx rygning, overvægt, sukkersyge og stillesiddende liv. De lander i højere grad på intensiv. Den mest effektive måde at forebygge dette er at gøre det dyrt og bøvlet at ryge, spise for meget, for sødt og at røre sig for lidt.

Dette konkrete delproblem løses så ikke ved udveksling af flere 'smarte' data, men politiske indgreb overfor tilgængelighed og pris på en lang række nydelses- og levnedsmidler samt transport. Man kunne nok lave en liste over tilsvarende ex på bekostelige samfundsproblemer, direkte forårsaget af dele af det private erhvervsliv + letpåvirkelige borgere, der er mindst lige så lang som listen over private virksomheder, der forfærdeligt gerne vil have yderligere adgang til vore data.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere