Lavmælt hurra for Sundhedsplatformen: Ambulatorier kører på 93-97 pct. af fuld kraft

I dag er det Sundhedsplatformens fødselsdag, og i den anledning har en række overlæger skrevet en kronik, hvori de be- og afkræfter nogle af de historier, som i den seneste tid har præget medierne.

»Grundlæggende fungerer Sundhedsplatformen nogenlunde for os.«

Sådan skriver en gruppe overlæger fra Herlev-Gentofte Hospital, som har været ved Sundhedsportalens (SP) side siden fødslen – 'go-live' – den 21. maj sidste år. De otte forfattere bag en kronik i Politiken har stået for sammenlagt 160.000 årlige akutte forløb, 'flere hundrede sengepladser og titusindvis af ambulante forsøg'.

Læs også: Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

Og i bund og grund er holdningen til SP da også en anelse afventende. Det fungerer ikke perfekt, slet ikke, men det er heller ikke nødvendigvis den omvandrende katastrofe, som det til tider er blevet fremstillet som, i hvert fald ikke ifølge overlægerne.

Ambulatoriefunktionerne nu nogenlunde med

I kronikken skriver overlægerne, at ambulatoriefunktionerne (håndtering af blodprøver osv.), som ad flere omgange har været udskældt i medierne, nu er oppe på 93-97 procent af produktionen fra før, SP blev sat i gang.

Læs også: Overlæge: Jeg tvivler på gevinster med Sundhedsplatformen i overskuelig fremtid

Samtidig skriver de også, at det ikke kun skyldes, at SP fungerer bedre end for et år siden, men også, at læger og sygeplerjesker har løbet endnu stærkere det forgangne år:

»En indsats, der bør anerkendes.«

Tidligere har vi på Version2 fortalt historien om, at bestilling af blodprøver tager ti gange så lang tid, som det gjorde før, man satte SP i gang.

Må ændre arbejdsgange

De gamle systemer, som lægerne på hospitalerne brugte, var præget af lange svartider, pludselige nedbrud og en generel usikkerhed omkring systemets stabilitet. Dette er ifølge overlægerne blevet bedre med SP:

»(…) man er i gang på få sekunder. SP arbejder generelt hurtigt og går sjældent ned,« skrives der i kronikken.

Samtidig skriver de dog, at selvom SP er mere pålideligt end de forrige, har det også tvunget brugerne til at ændre arbejdsgange.

»Vi har måttet nytænke mange af vores arbejdsgange og patientforløb. Sekretærfunktionerne er blevet kraftigt beskåret, og lægerne skal nu vænne sig til selv at skrive notater, booke tider og ordinere undersøgelser,« står der.

Læs også: Riget-direktør: »Vi har en del udfordringer med Sundhedsplatformen«

Dette har dog på den positive side ført til, at en journal er opdateret, når lægen forlader patienten, hvilket har mindsket risikoen for fejl i forhold til, hvis det blot blev skrevet i hånden. Alligevel påpeges det senere i kronikken, at der er grund til at overveje, 'i hvor høj grad det er hensigtsmæssigt, at læger udfører opgaver, som kan varetages af sekretærer'.

Det er i det hele taget et lidt tøvende hurra, som følger SP's fødselsdag. Lidt som at synge fødselsdagssang for et kolikramt barn, som skriger strømme af gråd samtidig. Men at dømme ud fra forfatterne bag kronikken er systemet på rette vej - vi skal bare gennem de værste børnesygdomme.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... kommentaren fra Anne-Marie Mehl Knudsen i kommentarfeltet, inden alle ånder lettet op:
"Læg venligst mærke til at mine kolleger alle er højrangerende og derfor er NØD til - for deres jobs skyld - at være så positiv som muligt i forbindelse med SP. Og læg venligst mærke til de på INGEN MÅDE repræsenterer mine for 80-90% vedkommende kun meget bedrøvelige erfaringer med SP. SP er den enkeltstående værste hændelse i mit snart 20 årige lægeliv. Og så har jeg slet ikke fortalt om hvor livsfarlig SP er for patienterne liv (og sekundært for min - og mange af mine kollegers - arbejdsglæde) P.S.: Morten Lind er kendt for at være lallegladt positiv overfor SP. "

  • 3
  • 0
Bente Hansen

Hvad ville det ikke have betydet for samfundet som et hele, og det mens alt ferie er inddraget, og der er meget overarbejde.

Så de 11% vi har set andre steder, er nok mere retvisende. De ansatte på hospitalerne, skal også huske på at deres nuværende hurtigt løb, bliver sat som standard mål, for hvor meget der kan arbejdes i fremtiden. Så hvis nogen af de værste knaster forsvinder, skal der arbejdes i samme tempo, og produktionen skal op. Men kan også udpege dem der ikke laver nok, og smide dem ud af vagten.

Så Sundhedsplatformens kommer til at virke efter hensigten på DJØF siden.
Og det er det eneste som har betydning for ledelsen.
Som dog er taget på ferie, mens alle andre har fået inddraget deres fridage og ferie.

  • 6
  • 0
Jesper Frimann

Nu tænkte jeg jo.. at det kunne være sjovt lige at checke business casen for hvordan gevinstrealiseringen pga. de forventede mere effektive arbejdsgange så ud. Sådan set i forhold til at man stadig med øget bemanding var nede med 5-7% under den effektivitet man så før.
Jeg konsulterede det regneark som var vist her på version2:
(https://www.version2.dk/artikel/professor-forventet-milliardbesparelse-m...)

Og det var så 10% gevinst første år for det første forretningsområde af totalen, men hov.. det var jo 10% for alle forretnings områderne.. sådan næsten på decimalen.. og næste år var der så 20% gevinst af totalen.. også for alle forretningsområder.. og så 40% og så 80 og så 100%.. igen for alle forretningsområder og sådan næsten på decimalen.

Sagt med andre ord.. da man har lavet business casen så har man brugt en 'slag på tasken model' der hed 10%, 20%, 40%, 80% og så 100%. Det er jo sådan set ikke unormalt at gøre sådan noget .. i starten.. men man må da forvente at når der kommer rigtig kød på projektplanerne og man har et overblik over udrulningsplanen for projektet, at så justerer man modellen for gevinstrealiseringen til noget realistisk, for det er jo ligesom den man forventer at fyre folk efter......

Men det ser det ikke ud til at man har gjort her. Måske så burde Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard, nok have fanget det da han har analyserede business casen :)=

// Jesper

  • 3
  • 1
Bente Hansen

man har et overblik over udrulningsplanen for projektet, at så justerer man modellen for gevinstrealiseringen til noget realistisk, for det er jo ligesom den man forventer at fyre folk efter......


Nu ser det nok ud til at man må ansætte flere, eller betale dyre overarbejdspenge, hvis man bare vil prøve at bibeholde effektiviteten som i det gamle system.
Men da systemet åbenbart virker når topledelsen er på ferie, så kan man jo skære dem væk. Det bør også kunne give 5-10 klik personale per top stilling, forhåbentligt ikke flere.

Det er nok også derfor at vi slet ikke får nogen (rigtigt) information om hvordan det går. Ellers det nye systems spidskompetence. Fordi de sikkert viser en stor nedgang i produktionen, og slet ikke de lovet 20-60% effektivisering, så det virker heller ikke :-(

Hvor mange andre steder var man stadig ansat, som ledelse og beslutningstager, hvis man havde indført et system, som kostet kassen, og betød en produktionsnedgang på 10%. Et stor PR tab, længere ventelister, og i sidste ende død og ødelæggelse, nok for især kræftpatienter, som nok ikke kan vente de 3-4 år, det går, før man er ved break even, fra før dette makværk af IT indførelse startet.

Husk der sammen med kommunalvalget, også er region valg, så kan man samtidigt vise sin mening om 118, og akutmodtagelsen på Herlev.

http://www.dr.dk/nyheder/indland/boerneafdeling-holdt-igen-med-antibioti...

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere