Lav skat skal lokke flere it-eksperter til Danmark

En udvidelse af forskerskatteordningen strandede, da der blev udskrevet valg. IT-Branchen efterlyser større forbedringer og tilkendegivelser fra blandt andet Ny Alliances Leif Mikkelsen tyder på, at det kan blive en realitet.

Den nuværende forskerskatteændring er tåbelig, utilstrækkelig og bør ændres, mener interesseorganisationen IT-Branchen.

Såvel it-virksomhederne som resten af erhvervslivet lider under mangel på it-arbejdskraft, og det vil en udvidelse af forskerskatteordningen være med til at råde bod på, lyder vurderingen.

Forskerskatteordningen, der omfatter både forskere og særlige nøglemedarbejdere, gør det muligt for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark og arbejde i tre år med en bruttobeskatning på 25 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag.

Gennem de seneste tre år er antallet af personer, der er omfattet af ordningen, steget med godt 30 pct., så den nu omfatter omkring 2200 personer, jævnt fordelt på alle brancher. 
 

Gradueret overgang

Regeringens strandede forslag lægger op til, at man kan vælge enten den nuværende ordning eller at få fem år i Danmark med en beskatning på 33 pct. IT-Branchen foreslår, at man ud over de tre år med 25 pct. skat kan få to år med en lavere beskatning ? enten 33 eller 40 pct.
 
»Med den nuværende ordning går det første år med at blive integreret, det andet med at arbejde, og det tredje med at søge videre. Det er ikke hensigtsmæssigt. Får vi i stedet en trinvis model, hvor overgangen til normalskat bliver mere gradueret, og de pågældende bliver så længe, at de kan nå at se, hvad man får for skattepengene i Danmark, vil vi få mere arbejdskraft for pengene i længere tid,« siger Jette Baade, der er underdirektør i IT-Branchen. 

»Virkeligheden er jo, at der er global konkurrence om den højtuddannede arbejdskraft ? både på it-området og andre områder. Her er skat et vigtigt parameter. Ikke mindst for Danmark, hvor vi har så mange andre ting imod os ? sproget, vejret og så videre,« siger hun.

Politisk opbakning
Et rundspørge til de nuværende ni it-ordførere, som Version2 har foretaget, tyder på, at der kan skabes opbakning til en forbedret forskerskatteordning. 

Således peger it-ordfører for Ny Alliance, Leif Mikkelsen, netop på skattepolitikken, når han skal finde en løsning på problemet med mangel på kvalificeret it-arbejdskraft. 

»Vi vil føre en skattepolitik, der sikrer, at folk gider lave noget, så de med uddannelse til at tjene mange penge bliver i Danmark. Vi skal holde på arbejdskraften og tiltrække arbejdskraft. Vores skattepolitik vil sikre, at der bliver it-folk nok i Danmark,« siger Leif Mikkelsen. 

Også den radikale it-ordfører, Morten Helveg Petersen, peger på skattesystemet. Han siger:

»Vi skal sørge for, at det bliver nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark og arbejde. Det system, vi har opbygget i dag, virker på alt for mange leder og kanter nærmest afskrækkende på udenlandsk arbejdskraft,« siger han.

Læs de øvrige it-ordføreres kommentarer i den seneste udgave af Version2 på tryk. 

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anonym

EFter vores erfaringer med modellen er det største problem at modellen nærmest tvangseksporterer forskerne igen.

Hvis de har været i Danmark i en periode skal de jo betale hele "gevinsten" tilbage. Stillet over for det valg er flytning til udlandet igen helt uundgåeligt.

Dermed mister man ikke bare en højtuddannet medarbejder, men også den opbyggede erfaring som med stor sandsynlighed går til en konkurrent.

Men modellen med at konkurrere med andre lande på ekspertskat er glimrende - så sikrer man også at danske veluddannede for at få de samme fordele hurtigst muligt flytter til udlandet - for aldrig at vende hjem igen.

Super - godt tænkt.

  • 0
  • 0
Henning Jensen

Det er vist OK, hvis det udføres i forskellige lande. MEN i samme land/region/kommune/matrikel ?

Hvad var der så lige galt med Lars Kolind's forslag om Fynboer skulle betale 40% ??

Hvorlænge skal jeg bytte arbejde med en svensker/tysker før vi begge kan vende tilbage med skattefordelen.?

/Henning

  • 0
  • 0
Thomas Ammitzbøll-Bach

Det er udtryk for en afsporet tankegang, for der sker en masse værdistigninger i vores samfund, der ikke er resultat af lønarbejde, og derfor ikke beskattes, alt i mens der er arbejde, der ikke bliver udført, fordi den høje marginalskat gør det urentabelt.

Flyttes skatten over på forbrug af de naturgivne ressourcer (jord, luft, ild og vand), ville borgerne betale skat af, hvad de tager i stedet for, hvad de giver.

Men højrefløjen og venstrefløjen i dansk politik er så optaget af diskutere, om vi skal have et højt eller et lavt skatteprovenu, at der ikke er plads til at tale om alternativer til skat på arbejde.

Thomas

"Der er afgifter på tobak, fordi det er skadeligt for individet. Der er afgifter på benzin, fordi det er skadeligt for miljøet. Men den største afgift ligger på arbejde; hvem mon det er skadeligt for?"

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Som andre nævner, er det et problem, at ordningen kun omfatter udlændinge, og at der skal betales tilbage, hvis disse bliver i landet permanent.

En bedre ordning er at give alle med en længerevarende uddannelse skatterabat, men kun indtil de fylder f.eks. 35.

Hvis en nyuddannet datalog eller ingeniør kommer til landet som 25-årig på grund af rabatten, så er der en god chance for, at vedkommende bliver efter han/hun er fyldt 35. Til den tid er der nemlig en god chance for at vedkommende har ægtefælle og børn, som gør det mindre oplagt at flytte ud.

En mulig model kunne være:

For hvert års uddannelse efter gymnasiet gives 2% mindre skatteprocent indtil personen er fyldt 35, men kun hvis der arbejdes indenfor det fag, man er uddannet til.

Hvis man f.eks. har en kandidatgrad i dansens æstetik og historie, men arbejder som sekretær, så gives ingen skattelettelse.

En sidegevinst ved ordningen vil være, at den giver studerende en gulerod for at komme hurtigere igennem deres uddannelse, hvor de nuværende tiltag til dette mere har form af pisk (stopprøver, stramme tidsfrister for specialer, osv.) eller at rette bager for smed (universiteterne får færre penge, hvis de studerende ikke tager sig sammen til at gøre sig færdige til tiden).

I stedet for at skatterabatten bortfalder helt ved det fyldte 35te år, kan man evt. lade den trappe ned med 1 procentpoint om året fra man fylder 30.

Eksempler:

Peter afslutter sin femårige ingeniøruddannelse som 25-årig. Han vil derfor få 10% skatterabat indtil han fylder 30, hvorefter rabatten nedtrappes med 1% om året indtil han fylder 40.

Hanne bliver kandidat i datalogi som 24-årig, men fortsætter med en Ph.D.-uddannelse, som hun afslutter som 26-årig. I de to år, Hanne er Ph.D.-studerende, får hun 10% skatterabat, og bagefter får hun 14% indtil hun fylder 30, hvilket nedtrappes med 1% om året, indtil hun er fyldt 44.

Jesper afslutter sin bachelorgrad som 23-årig og vælger derefter at tage studierelevant arbejde på halv tid samtidig med, at han tager sin kandidatgrad. Han får 6% skatterabat på dette arbejde, men han er længere tid om sit studie, så han først afslutter kandidatgraden efter fire år som 27-årig. Han har nu kun 3 år med 10% rabat, indtil denne nedtrappes, men han har haft glæde af en lavere rabat, mens han studerede.

Det største problem i en sådan ordning vil være at afgøre, hvornår man kan siges at arbejde i samme fag, som man har studeret. I nogle tilfælde er det ret oplagt: Hvis en lægeuddannet lever af at være rocksanger, giver det ikke nogen rabat. Men hvad hvis en person med bachelorgrad i dansk skriver en roman?

  • 0
  • 0
Michael Schade

En anden model var simpelthen at eftergive studiegæld ved at folk efter uddannelse arbejdede i en periode på 7-10 år her i landet, lidt a la det man gør i frankrig. Derved opnår du at de højtuddannede mange gange når at stifte familie og derved får større binding til DK.

Forresten alle de it-eksperter som dansk erhverv efterlyser....hvilke lande skal de komme fra, der er vel tale om at disse eksperter, hvis de skal have en reel kompetence, kun kan komme fra 'vestlige' lande som usa, canada, england, tyskland etc... og ikke fra indien, kina, somalia etc...(gråzone er østlandende)..medmindre det reelt bare er et spørgsmål om lavere løn?

  • 0
  • 0
Søren Jensen

Fjernelse af studiegæld:
Det med at fjerne studiegæld kan dog også have en slagside, da det således ikke vil kunne betale sig andet end at stifte studiegæld... (det er jo ikke alle der har dette behov, og syntes ikke man skal opfordre til unødige lån...)

Skat på forbrug:
Det er en interessant tanke i virkeligheden... men ikke uproblematisk i et globalt samfund. Er det momsen man tænker på, køber man jo bare varerne i et land hvor de ikke er så dyre...
Pointen med miljøskatter slags skatter er at den helst skal være unødvendig, men der er stadig fortove der skal holdes ved lige, et politi der skal opretholde lov og orden....
Hvis staten skal leve af miljøafgifter mv. har de jo også lige pludselig en modsat rettet interesse i at øge transporten og forbrug f.eks. da dette vil give flere penge i kassen... (den gevinst får de jo allerede nu ved at nedlægge de små skoler, flytte retskredse og sygehuse, når folk får længere til alting).

Amerikansk istedet for Skandinavisk model:
Hvad med at man lod tilflytterne vælge om de vil betale skat efter den nuværende model eller den amerikanske...(Betaler en lavere skat, men frivillig om man vil have en sundhedsforsikring - hvis man har råd).
Vi er jo så småt ved at indføre den armerikanske model herhjemme alligevel...

  • 0
  • 0
Anonym

Michael

"Forresten alle de it-eksperter som dansk erhverv efterlyser....hvilke lande skal de komme fra, der er vel tale om at disse eksperter, hvis de skal have en reel kompetence, kun kan komme fra 'vestlige' lande som usa, canada, england, tyskland etc... og ikke fra indien, kina, somalia etc...(gråzone er østlandende)..medmindre det reelt bare er et spørgsmål om lavere løn?"

Hvorfor i alverden skulle de ikke komme fra Indien eller Kina, hvor man ofte finder it-ekspertuce mindst på højde med eller på hejere niveau end i Danmark?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Som jeg så forleden, så var der en der sammenlignede dette felt med abonnementer på nye aviser - få den billigt i XX måneder og så enten sig fra eller fortsæt til fuld pris.

Problemet er blot at eksisterende abonnenter føler sig tørret, da det jo er dem der skal betale regningen for at skaffe nye kunder.

Og det samme gør sig gældende med foldbold^^^ forskerordningen - de allerede højt beskattede danskere skal betale gildet.

For at sige det bredt og unuanceret, ordningen er totalt tåbelig, og det IT-branchen ønsker at bruge en udvidelse af ordningen til er kun at importere billig arbejdskraft!

Start i stedet med at putte nogle ressourcer i de mennesker der allerede er i landet, men som tilfældigvis er født før 1960, har et fornavn der ikke er danskklingende etc, etc.

/Christian

  • 0
  • 0
Michael Schade

Brian

'Det med at fjerne studiegæld kan dog også have en slagside, da det således ikke vil kunne betale sig andet end at stifte studiegæld... (det er jo ikke alle der har dette behov, og syntes ikke man skal opfordre til unødige lån...)'

Det vil jo netop binde de uddannede specialister til landet og dæmme noget op for den såkaldte hjerneflugt. Behov for lån eller ej, en tilsvarende model findes med succes som nævnt i frankrig.

Stephan

'Hvorfor i alverden skulle de ikke komme fra Indien eller Kina, hvor man ofte finder it-ekspertuce mindst på højde med eller på hejere niveau end i Danmark?'

Gør der ? Findes der tonsvis af indere og kinesere med de kompetencer som der efterspørges?

Et udsnit af det der efterspørges i dagens job annoncer er: .Net, SOA, UML, X++, SCM, C++, Java, C#, MFC, ATL, STL, CMS eller Notes, Script, CSS, SQL Server, Gemini, MQ series, DB2, PL/1. Listen er længere, og i nogle tilfælde med 3-6 års erfaring....ikke fra fritiden, men fra job.

  • 0
  • 0
Anonym

Michael

"Gør der ? Findes der tonsvis af indere og kinesere med de kompetencer som der efterspørges?"

Det gør der i høj grad. Vi har en kineser ansat til udvikling og jeg har både arbejdet sammen med indere og er pt. i et stort forskningsprojekt med nogle yderst kompetente it-folk fra Slovenien. Vi arbejder sammen med hardware partnere i Shanghai som reagerer fra dag til dag - lynende hurtigt.

Hvis du tager til Indien finder du it-skoler på ethvert gadehjørne. Når du først har lært et sprog, er det næste ikke et problem. Men der er selvfølgelig stor forskel på kvaliteten - i Indien såvel som i Danmark. Det er et marked, hvor udbuddet kommer i alle former.

På London Business School lavede vi i starten haf 90erne en analyse af det indiske marked - en statestik, der slog mig, var at de havde 2 mio. arbejdsløse ingeniører. Selvfølgelig var de fleste ikke fuldt på højde med en dansk civilingeniør - men niveau er hastigt stigende og der er masser af gode folk imellem. Det afspejler eftertiden jo også.

Dermed ikke sagt at de er nemme at finde eller at de kulturelt vil fungere i virksomheden. Kinesere og indere er typisk stjenegode til matematisk og rå teknologi, men mindre gode til det bløde - problemet er at danske ingeniører ofte også glemmer hvad de er komparativt gode til og ikke koncenterer sig nok om kundernes behov.

  • 0
  • 0
Kristian Østergaard

På mit arbejde bruger vi indere til det arbejde som er umuligt at finde kompetencer til i Danmark, og ikke andet.
Det drejer sig pt om 20-25 mand.
Så ja, ind i mellem findes der langt højere kvalificeret arbejdskraft i fx Indien end der gør i Danmark.

  • 0
  • 0
Michael Schade

Mit spørgsmål er hvor mange ressourcer der så bruges på at skaffe udenlandsk arbejdskraft til dk eller på at finde udenlandsk a-kraft til opgaverne og i hvilket forhold disse ressourcer står i forhold til at finde tilsvarende i dk?

Det med at skaffe udenlandsk a-kraft står nævnt så meget i medierne at jeg har mistanke om at der bliver brugt en masse ressourcer på dette fremfor at anvende ressourcer på at finde eller uddanne danske arbejdsløse til det. I mange tilfælde drejer det sig jo bare om at give allerede uddannede en mulighed for at sætte sig ind i lidt nyt stof, som en skrev 'når du først har lært et sprog er det næste ikke et problem'.

Obs, jeg har kodet i mere end 40 højniveau sprog og ca. 20 lavniveau m.m. og det er virkelig ikke noget problem at sætte sig ind i et nyt sprog, undtagen måske apl, det har jeg ikke prøvet endnu ;-)se http://en.wikipedia.org/wiki/APL_(programming_language)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere