Lars Frelle-Petersen bliver digital direktør i Dansk Industri

Illustration: Agnete Schlichtkrull
Statens tidligere digi-boss går over til det private.

Dansk Industri har ansat Lars Frelle-Petersen i jobbet som digital direktør.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Læs også: Lars Frelle-Petersen stopper som direktør i Digitaliseringsstyrelsen

Frelle skal stå i spidsen for branchefællesskabet DI Digital og en ny digitaliseringspolitisk enhed i DI. Han bliver desuden en del af DI’s direktion, lyder det.

Skiftet til DI kommer omkring syv måneder efter Frelle i juni sidste år fik en stilling i Finansministeriet som afdelingschef for offentlig innovation. Her skulle han have ansvar for regeringens såkaldte Sammenhængsreform, der står til at blive præsenteret i starten af 2018.

På Twitter skriver Frelle, at de bedste tilbud kommer på ubelejlige tidspunkter.

Fra 2012 til 2017 var Lars Frelle direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

»Jeg har beskæftiget mig med digitaliseringsdagsordenen hele mit arbejdsliv og glæder mig over at blive sat i spidsen for området i Danmarks ubetinget største erhvervsorganisation,« lyder det fra Lars Frelle i meddelelsen.

»For mig er det et drømmejob og en enestående mulighed for at gøre danske virksomheder til frontløbere på denne dagsorden. Det glæder jeg mig til at bidrage til,« siger Lars Frelle-Petersen.

Læs også: Digitaliseringsstyrelsen får ny direktør efter Frelle-exit

DI’s adm. direktør Karsten Dybvad bedyrer, at Dansk Industri de seneste år har arbejdet målrettet for at sætte digitalisering på dagsordenen.

»Lars Frelle-Petersen er en af de mest kompetente og erfarne ledere i Danmark inden for digitaliseringsområdet, så han er den helt rigtige at sætte i spidsen for det arbejde i DI,« siger han.

DI tidligere digitale direktør - Adam Lebech - fik i oktober jobbet som vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere