Lars Frelle om Polsag: »Det mest amatøragtige jeg har set«

18. maj 2017 kl. 16:001
Det var ikke rosende ord til folkene bag det hedengangne Polsag, som digitaliseringsdirektøren, Lars Frelle, uddelte til debatarrangement på ITU.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Jeg har ikke set et projekt før Polsag, som var så amatøragtigt grebet an,« sagde Lars Frelle, direktør for Digitaliseringsstyrelsen, til onsdagens debatarrangement på ITU om problemer i offentlige it-projekter.

Forinden havde Søren Lauesen, professor ved ITU, gennemgået, hvad der gik galt med Polsag på baggrund af en rapport. Her faldt en stor del af kritikken på ledelsen, som blandt andet ikke kunne definere, hvad grunden egentlig var til at indkøbe det nye system.

Lauesen fortalte også om en workshop tidligt i projektet, hvor 40 betjente skulle beskrive deres arbejdsproces. Det kunne de ikke, da det var »fortroligt.« Senere kom det dog frem, at det nærmere var fordi, de 40 betjente faktisk ikke var klar over arbejdsprocessen.

Trækker stikket for sent.

Lars Frelle var selv med til at lukke det gamle system, som forinden havde kostet 354 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg synes faktisk, at du er pæn ved Polsag,« sagde han til Søren Lauesen, og fortalte, at styregruppen ovenikøbet havde glemt at sætte penge af til at uddanne betjentene i at bruge systemet.

Frelle peger på det store problem, som det offentlige har i forhold til it-projekterne.

»Sammenlignet med den private sektor, mangler vi evnen til at stoppe projekterne i tide, og det er både EFI, Polsag og Proask eksempler på,« lød det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
19. maj 2017 kl. 12:22

Men LFP har vel for travlt ved håndvasken.