Stadig flere virksomheder lægger deres it-services ud i skyen. De udstyrer sig med kraftige og kostbare gigabitforbindelser uden at tage højde for den forsinkelse, der uafhængig af båndbreddens størrelse opstår mellem klienter og servere - den såkalde svartid eller latency. Det siger it-konsulent Claus Flygenring, der siden 2003 har hjulpet virksomheder med at optimere dataforbindelser.
Han forudser, at mange fremtidige gigabitkunder vil få sig en voldsom aha-oplevelse, når de opdager, at deres skyapplikationer faktisk ikke fungerer, selv om de sidder på en højhastighedsforbindelse.
»Mange kunder i et lokalt klient-servermiljø oplever i hverdagen, at de stort set ikke har nogen forsinkelse i svartider. Men prøver en kunde så at køre den samme applikation eksternt, så opdager de at i stedet for at flytte 8-900 megabit i sekundet på en 1-gigabitforbindelse, så ligger de og roder omkring 50-60 megabit i sekundet,« siger Claus Flygenring til Version2.
Forsinkelsen i hastigheden opstår i det såkaldte round-trip delay, der er betegnelsen for den samlede tid, det tager for en datapakke at blive sendt fra en klient til en server, og til at serveren svarer tilbage til klienten, at den har modtaget pakken, og er klar til den næste. Lidt forenklet kan man sige at der ikke behandlet ny data, før klienten har fået svar tilbage fra serveren for et antal udestående datapakker.
En almindelig computer med Windows XP, der kommunikerer via webservices med en Windows Server 2003-server med en pakkestørrelse sat til 64 kbit, oplever i gennemsnit en round-trip delay på 5-8 millisekunder mellem landsdelene.
Det lyder i sig selv ikke af meget, men har en virksomhed for eksempel købt en 1 gigabitforbindelse, vil man kun kunne opnå en tyvendedel af den forbindelses teoretiske hastighed. Det svarer reelt til en hastighed på 50-60 megabit for den enkelte bruger. For modsat hvad man måtte tro, så har båndbreddens størrelse meget lidt at gøre med round-trip hastigheden.
»Det er et problem for mange virksomheder, da det sløver arbejdsgangen, hvis man regner med, at hastigheden vil forblive den samme, hvis man for eksempel opdeler kontormiljøet på tværs af landet.«
It-infrastrukturchef Thomas Danø fortæller, at blandt andet latency var en stor faktor, da man besluttede sig for at bygge lige netop en privat sky på Københavns Universitet.
»En af de ting der forsvarede, at vi i første omgang byggede en privat cloud på KU, var blandt andet latencyproblemet. Hvis en forsker skal have adgang til store mængder data, der konstant skal skrives og sendes til, som for eksempel billedmateriale, så vil en ekstern cloudløsning ikke være mulig netop på grund af de lange svartider,« siger Thomas Danø til Version2.
Thomas Danø fortæller, at eksterne skyer vil være mest interessante for universitetets forskere i forhold til regnekraft. Datamængden i de algoritmer, som forskeren typisk skal bruge stor regnekraft til at beregne, er ofte så små, at svartiderne vil være irrelevante.
Virksomheden skal med andre ord være opmærksom på, hvilke services de sender ud i skyen, og i den sammenhæng have en realistisk forventning til hvilken ydelse, man faktisk kan forvente af systemet.
»Jeg oplever det typisk som et meget undereksponeret problem, når man snakker om at flytte services ud i en sky eller på eksterne lokaliteter. Det er klart, at hvis der kun er tale om mindre opdateringer af tekst i et browservindue, så vil man ikke opleve det som et problem. Men de fleste virksomheder arbejder i dag med store mængder data, og der begynder det for alvor at blive et problem, hvis man ikke er forberedt på det,« siger Claus Flygenring til Version2.
