Landsretten: Underskrift med NemID er ikke gyldig

4. november 2013 kl. 06:2931
En kendelse i Landsretten slår fast, at NemID ikke kan bruges som en gyldig underskrift på et gældsbrev, hvis pengene skal hentes hjem med tvang. Hvis bankerne fortsat vil kunne kræve pengene ind, må de holde sig til blæk og papir.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ifølge Retsplejeloven holder en digital underskrift på et gældsbrev ikke i retten, hvis kreditor skulle finde det nødvendigt at pudse fogeden på en dårlig betaler. Sådan tolker Vestre Landsret i hvert fald en bestemt formulering i paragraf 478, der lyder som følger:

»I de (...) nævnte tilfælde kan fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner,« lyder det i Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.

Her skal man bide fast i formuleringen ‘ved sin underskrift på dokumentet’, som Landsretten i sine overvejelser har valgt at tolke i ordenes fysiske forstand. Det hænger måske sammen med, at der i forbindelse med digitaliseringen af Tinglysningen tilbage i 2008 blev ændret i teksten af netop Retsplejelovens paragraf 478, stk. 4.

Her tilføjede man nemlig eksplicit en formulering om digitale pantebreve, hvor NemID altså er gyldig som bindende underskrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kendelsen sætter især de pengeinstitutter i klemme, der i øjeblikket har indført en digital praksis for låntagning og dermed har penge ude, som de reelt ikke kan gøre krav på via direkte tvangsfuldbyrdelse. Hos Digitaliseringsstyrelsen er de da heller ikke begejstrede for dommen, da den reelt er et tilbageskridt for digitaliseringen i Danmark.

Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe under Retplejerådet, som blandt andet skal se nærmere på formkravene i Retsplejeloven, og indtil da står Landsrettens ord til troende.

»En kendelse, som Landsretten har truffet, er jo en kendelse, så det eneste, vi kan gøre i denne sag, er at afvente og se, hvad henholdsvis Justitsministeriets arbejde fører til, samt den tredjeinstans bevilling ved Højesteret, der er blevet ansøgt om,« siger Charlotte Jacoby, der er chefkonsulent hos Digitalieringsstyrelsen, til Version2.

Hun har beskæftiget sig indgående med sagen og kalder det for en ‘kedelig kendelse’. Hun mener dog ikke, at kendelsen svækker det juridiske i at anvende NemID som digital signatur generelt, og henviser til en betænkning fra 2004.

»Der findes en betænkning produceret af et udvalg under Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at digital signatur og OCES (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service, red.) må opfattes som værende lige så bindende som en fysisk underskrift, så kendelsen rører efter min opfattelse ikke ved det, at man kan indgå bindende aftaler via NemID,« siger Charlotte Jacoby til Version2.

Ifølge Charlotte Jacoby koger hele sagen altså ned til en enkelt formulering i føromtalte paragraf.

Digitaliseringsstyrelsen hører under Finansministeriet, og sagen falder derfor reelt uden for deres ressortområde, men styrelsen holder alligevel øje med Justitsministeriets arbejde.

»Det, vi kan gøre, er at have en dialog med Justisministeriet om det her, fordi vi jo er bannerfører for digitaliseringen,« siger Charlotte Jacoby til Version2.

31 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
29
16. januar 2015 kl. 15:05

:D

30
16. januar 2015 kl. 15:46

Det tror jeg godt Jakob var klar over. Det er jo også derfor han skriver man "siden sommeren 2014" har kunnet underskrive dokumenter. Det er da en yderst relevant kommentar hvis nogen søger på gyldighed af NemID og derfor lander på denne ikke længere gyldige artikel.

28
16. januar 2015 kl. 14:23

Det er vigtigt at tilføje at man siden sommeren 2014 har kunne underskrive dokumenter, som skal tvangsfuldbyrdes i fogedretten.

Det skal endvidere præciseres, at dokumenter underskrevet inden da også er gyldige.

32
16. januar 2015 kl. 21:25

Det er vigtigt at tilføje at man siden sommeren 2014 har kunne underskrive dokumenter, som skal tvangsfuldbyrdes i fogedretten.

Først vil jeg lige indsætte at det er Retsplejeloven §478 ad 4. Den tilgængelige version er ikke opdateret, så her er ændringen pkt 77 »I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, kan underskriften være tilføjet digitalt.«.

Hvad betyder det så at underskriften er digital? Er den underskrevet med en engangskode (papkort), eller er den underskrevet med et OCES el. PKI certifikat? Gæt selv med.

27
5. november 2013 kl. 15:13

Nu har Domstolsstyrelsen indført digital signatur i arbejdet med registrering af skøder pantebreve m.m. Så er det da overordentligt tåbeligt, at nægte at anerkende sine egne metoder nu altså ved en domstol? En ommer. At digital signatur hører under Finansministeriet er i denne sammenhæng mindre væsentligt, men fremhæver rædslerne ved magistratsstyret = ingen samarbejde på tværs af lovene for forskellige forvaltninsområder. Så mit skøde er altså heller ikke noget værd? Domstolsstyrelsen og de der lovgiver inden for dette område skylder os en hurtig reaktion og forklaring. Hvis vi skal drage konsekvensen af dette må vi sige at dette voldsomme pres på at indføre digitalstyring skal stoppes helt indtil vi har en sikker signatur og en passende overgang, så borgerne kan nå at følge med. At sætte alle ældre borgere på et sidespor er en hån mod dem.

24
5. november 2013 kl. 08:26

Jeg har opgivet at få medarbejdersignatur til min forening, da jeg ikke kunne underskrive med min personlige nemid. Men, da jeg kun skulle bruge foreningen for at få et cvrnummer for at kunne betale for brobizz pendler automatisk, kan det være ligemeget :-)

23
5. november 2013 kl. 07:38

Da brugeren ikke selv kontrollere sin private nøgle.

Det er også blevet dokumenteret her inde, at NemID ikke leve op til juridiske krav for digitale signaturer.

Suk.

NemID's design er sikkerhedsmæssigt svagt, og er unødvendigvis særligt sårbar over for MITM angreb. NemID er kun marignalt bedre end et almindeligt password, da det reelt kun beskytter med "replay" angreb, og intet andet.

22
4. november 2013 kl. 23:47

Du har vel ret i at man netop eksplicit har gjort NemID lovligt på eksempelvis tinglysningsområdet. Men som andre har nævnt, så har det hidtil været sådan på tinglysningsområdet at der har skullet to vitterlighedsvidner til (for hver part, i alt fire). Med NemID har man "pludselig" besluttet sig for at et enkelt vitterlighedsvidne (DanID A/S som indestår for begge parters identitet) er nok. Hvorfor denne ændring i sikkerhedsniveau? Det er, som du skriver, derfor rigtigt at overveje "hvorfor lovgivningen stiller formkrav der ikke tillader NemID-signerede dokumenter for lige netop lånedokumenter?" og i øvrigt, at man ville have kunnet stille tilsvarende garantier med elektroniske virkemidler, såfremt NemID havde været en ægte (aka "avanceret" aka "kvalificeret") digital signatur.

25
5. november 2013 kl. 10:09

Med NemID har man "pludselig" besluttet sig for at et enkelt vitterlighedsvidne (DanID A/S som indestår for begge parters identitet) er nok.

Ja, århundreders erfaring for hvad der kræver speciel omhyggelighed, er kastet bort med NemID.

Lad dog NemID fungere med de ting, der ikke har krævet speciel sikkerhed med vitterlighedsvidner etc. og så drop det til kritiske ting som tinglysning og gældbeviser. Så er det også nemmere at leve med NemIDs sikkerhedsniveau.

5
4. november 2013 kl. 08:53

Siger dommen ikke bare at underskrift med NemID ikke kan anvendes som grundlag for en tvangsfuldbyrdelse i henhold til retsplejeloven?

Man kan jo så stadig tage turen forbi byretten, og få en dom om at modparten skylder beløbet. Og den dom tager fogedretten gerne imod. Og hvis banken skulle tabe den, skal retten mene at en underskrift med NemID er mindre sikker end en underskrift med kuglepen, det er svært at forestille sig.

Så man kan altså ikke slippe for at betale på denne baggrund, man kan bare få sig lidt ekstra inkasso omkostninger hvis man skulle have lyst til det.

6
4. november 2013 kl. 09:01

Så man kan altså ikke slippe for at betale på denne baggrund, man kan bare få sig lidt ekstra inkasso omkostninger hvis man skulle have lyst til det.

I det tilfælde hvor man rent faktisk skylder pengene er det vel også fint. Problemet er at det bliver nemmere og nemmere at låne penge hurtigt (fx med NemID), og dermed også nemmere og nemmere at snyde med. NemID er som bekendt sårbart over for Man-in-the-Middle, derfor er det kun godt at bevisbyrden her er løftet lidt.

18
4. november 2013 kl. 14:43

Når du f.eks. vil købe et hus, så skal din underskrift verificeres af minimum 2 vitterlighedsvidner. De skriver under på, at du er den, som du giver dig ud for at være.

Det er noget af det jeg aldrig rigtigt har forstået. Hvis man er i gang med at forfalske sin egen underskrift, er det vel ikke nogen stor ekstra hurdle også at forfalske et par vitterlighedsvidner.

Hvis underskriften foregår i banken er det selvfølgelig lidt sværere. På den anden side, er det vel svært for banken at dukke op med tre af deres egne medarbejdere og sige at de alle så det samme. De er jo ikke ligerem upartiske.

14
4. november 2013 kl. 12:14

Når du f.eks. vil købe et hus, så skal din underskrift verificeres af minimum 2 vitterlighedsvidner. De skriver under på, at du er den, som du giver dig ud for at være.

I teorien: Ja. Men i praksis har det tidligere været meget almindeligt at kun bankrådgiver/mægler/advokat så man skrev under - bagefter var der et par andre ansatte der skrev under som vitterlighedsvidner, selv om de ikke så hvem der satte underskriften (og om vedkommende var normal). Jeg har flere gange underskrevet uden vitterlighedsvidnerne var til stede. Det var vist også denne (slappe) procedure der gjorde at f.eks. Stein Bagger havde ret frit spil.

15
4. november 2013 kl. 12:22

Nu har bankerne jo vist at de skider godt og grundigt på det. Stein Bagger lavede selv de extra underskrifter foran banken som så godt vidste det var forkert :)

11
4. november 2013 kl. 10:38

En fysisk underskrift kræver at underskriven er fysisk tilstede,

Rigtig god pointe, dog med det forbehold, at svindleren kan kompromittere papir-signatur-sikkerheden uden fysisk tilstedeværelse hvis han/hun anvender et af de etablerede distributionssystemer for informationer på fysisk papir til sit angreb. Dvs. post, fax eller indscanning. Disse tilbyder hver især teknikker til afsender-autentifikation, som - måske bortset fra fax - dog må betegnes som usikre.

4
4. november 2013 kl. 08:38

"Digitaliseringsstyrelsen hører under Finansministeriet, og sagen falder derfor reelt uden for deres ressortområde, men styrelsen holder alligevel øje med Justitsministeriets arbejde.

»Det, vi kan gøre, er at have en dialog med Justisministeriet om det her, fordi vi jo er bannerfører for digitaliseringen,« siger Charlotte Jacoby til Version2."

Javel ja, så den ene djØFFER snakker lidt med den anden djØFFER, og så skal den nok i bedste Engsoc stil blive fikset - pyt med folket.

3
4. november 2013 kl. 08:20

Så risikerer man ikke at blive fanget i et MitM-angreb på den front. Men hvad med resten? Hvor er den vejledning, der sætter borgeren i stand til at føre et fornuftigt forsvar i tilfælde af misbrug af OCES, Charlotte Jacoby?

2
4. november 2013 kl. 08:15

Meget apropros den reklame, som kører på Version2.dk i dag - netop omkring at underskrive digitalt :-)

Men hvis politikerne ønsker en effektiv digitalisering, så må det åbenbart kræve ændringer af diverse lovtekster også, så en digital underskrift bliver akkurat så bindende som en papirunderskrift.

1
4. november 2013 kl. 08:10

Gælder mig til brevet fra banken: Vil i venligst underskrive dette, da vi ellers ikke kan låne jer de penge i har fået. Hvis i ikke underskriver gør vi ikke yderligere