Landsdækkende it-sikkerhedsprojekt stoppet

Illustration: iStockphoto.com
Rigspolitiets Cyber Crime Centers landsdækkende it-sikkerhedsprojekt, NC3Skyt, er stoppet helt, fordi politiet ikke har ressourcerne til at gennemføre gruppemøder med virksomheder om cyberangreb.

Det landsdækkende it-sikkerhedsprojekt NC3Skyt er dødt. Bag projektet stod Rigpolitiets Cyber Crime Center, NC3, og de ville styrke samarbejdet mellem politiet og Danmarks små og mellemstore virksomheder ved at skabe et forum omkring cyberangreb. Planen var, at virksomhederne skulle deltage i møder hos lokale politikredse og dele erfaringer omkring cyberangreb.

Det skriver ITWatch.

Nu har politiet lagt kursen om, og vil i stedet hjælpe virksomhederne over mail. Det sker igennem et nyt projekt fr NC3, som hedder NC3Erhverv.

»Det er bygget op på en ny måde, og det vil sige, at du ikke længere er medlem, men du kan skrive dig op på en mail-liste, hvor du får mails fra NC3, såfremt vi har et eller andet nyt, som skal spredes ud,« fortæller politikommissær Sisse Birkebæk.

Og så er planen også, at virksomhederne skal kunne bestille et oplæg med en it-ingeniør. Årsagen til, at NC3Skyt blev stoppet var ifølge Sisse Birkebæk, at politiet ikke havde ressourcer nok til at faciltiere gruppemøderne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere