Landsdækkende akutnummer forsinket: »Tidsplanen var lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi«

23. september 2019 kl. 09:522
Landsdækkende akutnummer forsinket: »Tidsplanen var lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi«
Illustration: Vejdirektoratet.
For 12 år siden anbefalede Sundhedsstyrelsen, at regionerne etablerede ét fælles akut-nummer for hele Danmark. Sidste år gik regionerne så i gang, men nu er projektet blevet forsinket på grund af uventet interesse for opgaven.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det landsdækkende akut-nummer, 113, bliver alligevel ikke klar inden årsskiftet, som regionerne tidligere har meldt ud.

Ifølge en tidsplan fra Region Nordjylland, der er hovedansvarlig myndighed for projektet, skulle akut-nummeret gå i luften i fjerde kvartal af 2019, men nu fortæller Eva Sejersdal Knudsen, der er formand for projektets styregruppe, at det ikke længere er realistisk, fordi der ser ud til at være reel konkurrence om opgaven.

»Tidsplanen var lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi, der kunne fungere, som ikke skulle udvikles yderligere. Men i og med, at vi nu lægger an til et udbud, så vil det rykke tidsplanen,« siger hun til DigiTech.

»Og i givet fald, at vi sammen med den vindende leverandør ikke allerede har et system, der kan det hele i forvejen, så vil det tage længere tid. Og vi har hele tiden vidste, at det kunne betyde, at vi ikke kunne gå i luften ved årsskiftet.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ideen med 113 er blandt andet, at borgere i hele landet skal henvises til de rigtige akut-tilbud på baggrund af deres placering, som skal spores via den telefon, de ringer fra.

Den sporing forekommer i dag allerede, når man ringer til 112, som drives af TDC, og Ifølge Eva Sejersdal Knudsen havde man ikke regnet med, at andre ville byde sig til.

»Der er flere leverandører, der har vist interesse, og vi kan ikke afvise, at det bliver en anden leverandør end TDC. Så nu går vi ud med et udbud, og så må vi se, om der ender med at være mere end en, der byder.«

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DigiTech. I den oprindelige artikel kan du blandt andet læse mere om den 10 år lange historie bag udviklingen af ét samlet akut-nummer i Danmark – et arbejde som endnu ikke er afsluttet.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
23. september 2019 kl. 11:27

Dette lyder grimt lusket, og råber på yderligere udboring... Eks. aktindsigter?

Hvis de ikke havde brugt 12 år på at sidde i rundkreds först, ville de helt have undgået 'problemet' (det er så ikke sikkert at det ville före til noget godt resultat for 'samfundet').

I De Gode Gamle Dage, för 2015, fandtes der både en 'lokal', 100% Dansk lovgivning for offentlige indköb (som jeg ikke husker hvad hedder), som var temmelig fleksibel med hvad og hvornår man skal i udbud, samt en noget mere stringent lovgivning for EU-indköb. Man kunne i "det offentlige" i et vist omfang välge hvilken lovgivning man ville fölge.

I 2015 gik den ikke längere og det hele blev rullet op i Udbudsloven som er 'EU-harmoniseret' og 100% baseret på EU-udbuds reglerne.

Det påfaldende er at ändringen tilsyneladende ikke umiddelbart blev opdaget af en mängde kommuner og halv-offentlige selvskaber og balladen skabte efterfölgende et större fokus på ulovlige indköb

Man havde måske håbet lidt på at kunne snige den igennem som i Gamle Dage, meen for et 100% Landsdäkkende system falder den plan väk på a§15, pkt 3 i Udbudloven, man kan ikke diskutere at der er adskillige teleselskaber i Danmark:

§ 15. Loven gælder ikke for offentlige kontrakter, der indgås mellem ordregivere, når</p>
<ol><li>kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem ordregiverne med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre, leveres med henblik på at realisere fælles målsætninger</li>
<li>gennemførelsen af dette samarbejde udelukkende er underlagt hensyn, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og</li>
<li>ordregiverne på det åbne marked tilsammen udfører mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet, jf. § 16.

Enten juristerne eller private aktörer må have trukket i håndbremsen.

1
23. september 2019 kl. 10:35

»Tidsplanen var lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi, der kunne fungere, som ikke skulle udvikles yderligere. Men i og med, at vi nu lægger an til et udbud, så vil det rykke tidsplanen,« siger hun til DigiTech."

??????

Dette lyder grimt lusket, og råber på yderligere udboring... Eks. aktindsigter?