Landbrugsgigant ramt af ransomware efter Ukraine-donation: Produktionen er stoppet og systemer lukket ned
En verdens største producenter af landbrugsmaskiner, amerikanske AGCO, er ramt af et ransomwareangreb, der betyder, at produtkionen stopper, og at it-systemer er lukket ned. Det kan få stor betydning for de efterfølgende led i værdikæden.
Det skriver Bleeping Computer.
Læs også: Hackere truer den amerikanske højesteret i kontroversiel sag om abort-rettigheder
»AGCO undersøger stadig omfanget af angrebet, men det forventes, at forretningsdriften vil blive negativt påvirket i flere dage og potentielt længere grundet arbejdet med at få alle tjenester tilbage i normal drift, hvilket er afhængigt af, hvor hurtigt virksomheden er i stand til at reparere sine systemer. Selskabet vil give opdateringer, efterhånden som situationen skrider frem,« skriver AGCO i en pressemeddelelse.
Læs også: Britisk advokatbranche ramt af flere cyberangreb: Centrale aktører lagt ned
Ransomwareangrebet sker en dag efter, at AGCO annoncerede, at man har doneret penge til bønder i krigsramte områder i Ukraine.
