Læserstorm mod åbne wifi-spots - Yousee afviser al kritik

En skare af Version2-læsere har rejst heftig kritik af, at Yousee er begyndt at åbne wifi-udstyr hos kunder, så andre kan koble på. Der er ikke noget at komme efter, lyder svaret i store træk fra Yousee.

Siden Version2 bragte historien om, at Yousee er i fuld gang med at åbne et ekstra hotspot i det Yousee-udstyr, der står hos kunderne, har adskillige læsere, både i debatten og ved henvendelse til redaktionen, kritiseret den tilgang. Formålet med at åbne et ekstra hotspot eller SSID, som der reelt er tale om, er, at Yousee-kunder i nærheden kan komme på nettet via wifi.

Kritikpunkterne har i den forbindelse været mange. Et af dem er, at det som Yousee-kunde er besværligt at frabede sig det åbne hotspot, som alle kunder i udgangspunktet får installeret.

»Der er to måder, man kan framelde sig YouSee Wifi-spot på. Enten ved at ringe til vores support eller ved at benytte vores online afmeldingsformular,« oplyser afdelingsdirektør hos YouSee Bredbånd Eva Tetsche i en e-mail sendt via TDC's kommunikationsafdeling. TDC ejer Yousee.

Underforstået: Det er ikke bøvlet.

Et andet kritikpunkt har været, at Yousee øjensynligt har svært ved at lukke det åbne wifi-hotspot igen, når først det er åbent - selvom kunden altså ønsker det. Det bliver snart løst, lover Yousee.

»Hotspottet bliver deaktiveret, efter at vi har registreret frameldingen. Nogle af vores kabelmodemmer skal også nulstilles, hvilket vores support er klar over. Dette søges ændret i en kommende firmware-version,« lyder det i svaret fra Eva Tetsche.

Og så har flere læsere givet udtryk for, at deres eksisterende wifi-opkobling bliver langsom/ustabil, når der bliver åbnet et ekstra hotspot i udstyret, der i princippet skal slås om båndbredde i det samme frekvensområde. Men hvis det er tilfældet, er forklaringen i udgangspunktet relateret til noget andet, skriver Eva Tetsche:

»I vores langvarige pilottest har vi ikke konstateret, at det eksisterende wifi-netværk bliver langsomt eller ustabilt. Vi har haft nogle enkelte situationer, hvor en kundes modem har fungeret ustabilt. Dette har kunnet løses af vores support ved at foretage en opdatering af firmware.«

Læs også: Udstyr hos YouSee-kunder dækker snart Danmark med gigantisk wifi-net

Og så er der spørgsmålet om strømforbruget. For naturligvis bruger det strøm at have trådløs kommunikation kørende i hardwaren, men spørgsmålet er, hvor meget ekstra strøm kunderne skal betale for, når der bliver åbnet yderligere et opkoblingspunkt?

»Det ekstra netværk og den ekstra wifi-trafik påvirker strømforbruget minimalt og vil normalt ikke være målbart,« oplyser Eva Tetsche.

En læser har påpeget, at det Yousee-login, der skal bruges for at kunne koble på et af de åbne hotspots, er for let at få fat i. Og lander det i hænderne på den forkerte, vil oplysningerne i princippet kunne bruges til alskens online-kriminalitet, hvorefter sporet vil føre tilbage til en uskyldig Yousee-kunde. Men det skulle være sikkert nok, mener Eva Tetsche:

»Vi udleverer kun login-oplysninger til kunder via det telefonnummer eller den e-mail-adresse, kunderne har oplyst os ved oprettelsen.«

Så er der IP-adressen, som kan bruges til at spore folk online på forskellig vis. Også hvis de laver noget skidt. Det kan således være problematisk, hvis en bruger er koblet på det åbne hotspot og laver ballade eller bliver tracket, hvorefter den kunde, udstyret står hos, får balladen. Men det er der ifølge Eva Tetsche ingen grund til at bekymre sig over:

»Trafik ført på hjemmenetværket og på YouSee wifi-spot har forskellige IP-adresser.«

Kapacitetsproblemer

Endeligt har flere bemærket, at Yousee har været ramt af kapacitetsproblemer, mens der er blevet åbnet ekstra hotspots i kundernes udstyr. Men de to ting har ikke noget med hinanden at gøre, fremgår det af svaret fra Yousee.

»Vi havde i sidste uge nogle akutte kapacitetsudfordringer på bredbånd – især i København og på Frederiksberg. Disse faldt uheldigvis sammen med udrulningen af vores wifi-netværk, men havde ingen sammenhæng og er efterfølgende blevet afhjulpet ved at øge kapaciteten med op til 30 pct,« oplyser Eva Tetsche.

Derudover har der 25. marts været et større nedbrud på YouSee-bredbånd.

»Så der har altså været to uheldige sammentræf, hvor bredbånd har været berørt, men hvor det ikke har haft noget med udrulningen af YouSee-wifi at gøre. Vi beklager selvfølgelig de gener, som vores kunder har oplevet, og arbejder løbende på at øge kapaciteten rundt om i landet,« fortæller Eva Tetsche.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (49)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjørn Agger

Jeg er Yousee-kunde, og jeg har bedt om ikke at få min router til at agere som åbent wifi (og tak for linket i den forbindelse). Jeg har fået svar fra Yousse, hvor de bekræfter, at de ikke åbner min router.

Jeg kan på min telefon se et wifi-hotspot, men det kan i princippet være min nabos. Portforwarding i routeren ser ikke ud til at være ændret, så hvordan kontrollerer jeg så, at de ikke alligevel har ændret min router?

Mvh Bjørn

  • 3
  • 3
Maciej Szeliga
  1. Hvis YouSee gør det så er det ikke kunden som er ansvarlig for ting som sker på det åbne hotspot men YouSee og de skal også logge det jf. logningsbekendgørelsen så juridisk er man sikker.
  2. YouSee begrænser båndbredden på det åbne HotSpot så det burde ikke gå ud over kunden.
  • 10
  • 3
Christian WM

Samme dag jeg hørte nyheden (ca. 2 uger før det skulle i luften) skrev jeg til Yousee at jeg ikke ønskede at få det aktiveret. Endda via en afmeldingsformular. Da jeg til min overraskelse 3 dage før det skulle aktiveres fik yderligere en mail om at det ville blive aktiveret skrev jeg til dem igen, at jeg ikke ønskede det. Alligevel blev det så aktiveret, selvom jeg 2 uger i forvejen og af 2 omgange har frabedt mig at få det aktiveret. Yousee har ikke kunnet håndtere alle kundehenvendelserne - Og derfor er der rigtig mange Yousee-kunder som har fået aktiveret hotspot uden at ønske det. Dvs. Yousee har pushet løsningen for hurtigt ud. Nu skal jeg så genstarte mit modem for at få det slået fra og vente i ca. 45 min før det er helt væk. Der er under al kritik at Yousee sætter så noget i gang, så hurtigt, uden at kunne tage imod de henvendelser der evt. ikke ønsker det.

Jeg har flere argumenter for ikke at ville have det. Første og mest betyningsfulde, er at jeg har en 60mbit forbindelse, min trådløse router fra Yousee, kan i forvejen ikke levere det (54mbit, reelt max 25mbit) Og nu vil yousee så tage endnu en bid af de 25mbit, som jeg kan opnå på mit trådløse netværk. Og så er der spørgsmålet om det er 100 % sikkert, det behøver jeg ikke være test-kanin for.

  • 18
  • 1
Nicholai Hansen

Beklager, men jeg kan ikke se problemet.

Det trådløse net indbygget i routerne TDC sender ud er så elendigt, at den gennemsnitlige v2 bruger vel alligevel har slukket for det og købt en ordentlig trådløs router. (Jeg fik heldigvis et normalt feature løst DSL modem med min opkobling.)

  • 5
  • 12
Maciej Szeliga

Det som er det kritiske punkt her er at YouSee begynder at ændre i den aftale man, som kunde, har sagt ja til.

Det er desværre helt alm. praksis nu om dage, næsten alle kontrakter har en eller anden tekst med dmåt i stil med at "vi har ret til at ændre i aftalen og vil kun informere om det på vores hjemmeside og i dagspressen." Jeg er absolut ikke fortaler for denne praksis, jeg påpeger udelukkende at alle gør det.

Det faktum at de kræver noget specielt udstyr i dit hus, som de derefter retter i efter forgodtbefindende, er for mange et overskridelse af almindelig god opførsel.

Hvis udstyret er deres ? Er det ikke det samme som sker når Viasat eller Canal Digital opdaterer kundernes satelitmodtager eller kabel tv selskaberne opdaterer deres dekoderbokse.

De tilfører ekstra funktionalitet for alle kunderne: som YouSee kunde kan du nu bruge hvilken som helst YouSee HotSpot i hele landet, er det ikke en forbedring for kunderne ? De dækker store dele af landet med WiFi som alle deres kunder kan bruge.

Jeg leger lidt djævlens advokat her... hvornår er noget til gavn for kunderne og hvornår er det misbrug af kunderne ?

  • 5
  • 0
Baldur Norddahl
  • 12
  • 7
Peter Holm Jensen

når fejlen i firmwaren findes og man kan komme ind på det lokale net fra det offentlige hotspot, men ideen om at dele tiltaler mig, jeg gør det selv på mit net hjemme (hjemmebrygget linux routere, så glem at komme på husets intranet hvis du ikke må), men jeg bor også så lang ude på landet så hvis nogen bruger mit net vil jeg straks invitere dem ind på kaffe og en af konens klidboller, hvis de ikke allerede sidder med kaffen.

  • 7
  • 0
Jesper Heden

ørste og mest betyningsfulde, er at jeg har en 60mbit forbindelse, min trådløse router fra Yousee, kan i forvejen ikke levere det (54mbit, reelt max 25mbit) Og nu vil yousee så tage endnu en bid af de 25mbit, som jeg kan opnå på mit trådløse netværk.

Teknisk set så vil du sikkert opdage at alle dine enheder kan tilgå med 25mbit, så det tager ikke en "bid" af kagen. Og dernæst så går jeg udfra du har en Netgear CG3000 hvor der desværre en en setting gemt et sted, som desværre gør den trådløst kun levere ca. 25 mbit. Taler af erfaring, ring til support, så kan de guide det rundt om det problem. Jeg har siden jeg fik det ændret stabilt 63/15mbit på min 60/12 forbindelse.

  • 1
  • 1
Helge Svendsen

De er bare lige en 5-10 år for sent med den funktion. I dag har vi alle mobildata liggende i lommen, som for de fleste fint dækker behovet når vi er hjemmefra.

Forestil dig at du er udlænding i DK, og du gerne vil undgå roaming straf betaling.

Så er det da en god løsning, at købe et tidsbegrænset yousee abonnement og bruge de tilgængelige hotspots i stedet.

  • 1
  • 2
Daniel Gertsen

http://yousee.dk/Wifi/WiFiAfmeld.aspx

Den er ikke super let at finde på deres webside, så jeg tænkte at jeg lige ville dele den direkte sti her.

Husk at have dit kundenummer klar, hvis du vil afmelde dig.

Jeg har personligt afmeldt mig, fordi jeg ikke vil have wifi aktiveret på min YouSee router, eftersom der i forvejen er rigeligt med støj i luften fra naboernes Wifi, og ønsker ikke et ekstra der generer min egen wifi router.

(Jeg bruger en anden router til wifi, fordi jeg gerne vil have AC hastigheder og gigabit LAN)

  • 4
  • 1
Baldur Norddahl

Så er det da en god løsning, at købe et tidsbegrænset yousee abonnement og bruge de tilgængelige hotspots i stedet.

YouSee abonnement uden en dansk adresse og uden adgang til kabel-TV - kan man overhovedet det?

Ellers så ligger det mere lige for at anskaffe et dansk SIM-kort til dit ophold i Danmark. Efter sigende kan man nu få 200 MB gratis data hos Telenor. Det kræver dog også en dansk adresse (og CPR nummer).

  • 1
  • 0
Mogens Hansen

Grundlæggende er det en fin ide - og jeg betaler gerne med nogle mWh for til gengæld at få wifi næsten uanset hvor jeg befinder mig. Men... der er altså et problem i implementeringen. Samme dag de slog det til, hold min egen YouSee wifi stort set med at holde op med at virke. Jeg checkede med WiFi Analyzer, og kunne se at den nye forbindelse brugte præcis den samme kanal som den eksisterende. Dette var stik imod YouSees egne forklaringer. Da jeg skiftede kanalen på routeren, så fulgte den nye med over! Så jeg måtte til sidst bede YouSee om at slå det fra (hvilket i øvrigt var ganske uproblematisk, men det tog godt nok noget tid, før det skete).

  • 2
  • 0
Bjarke I. Pedersen

(Jeg bruger en anden router til wifi, fordi jeg gerne vil have AC hastigheder og gigabit LAN)

Hvis du har sat den i bridge mode, og bruger din egen router, så er det faktisk dumt at slå det fra inde ved dem.

Når din CG3000 er i bridge mode er det slået helt fra, så der er intet hotspot - dog har du stadigvæk de 10mbit ekstra båndbredde, fordi det stadigvæk er tildelt inde fra dem.

Afmelder du dig ved Yousee vil du miste de 10mbit ekstra ;-)

  • 1
  • 0
Jimmy Selgen Nielsen

Jeg checkede med WiFi Analyzer, og kunne se at den nye forbindelse brugte præcis den samme kanal som den eksisterende.

Mon ikke der er tale om at Yousee laver et nyt SSID som kører på samme kanal som det allerede eksisterende SSID, men med separat VLAN. Der er nok næppe 2 2.4GHz radioer i deres udstyr. (2x2/3x3 MIMO værende 1 radio)

Min største bekymring ville være at den allerede begrænsede båndbredde på 802.11n nu skal deles med endnu flere.

  • 3
  • 0
Nikolaj Hanson

Jeg fatter ikke hvad folks problem er, du deler noget som ikke koster dig noget men giver dig en fordel når du er på farten. Jeg vil gerne give min uforbeholdende ros til Yousee for at turde at gøre noget lidt anderledes. Jeg deler ihvertfald gerne min forbindelse med jer alle, den smule strøm det koster overlever jeg nok! :-)

  • 5
  • 2
Kim Jensen

@Bjarke, Det troede jeg også, og jeg har sat den i bridge mode efter den anvisning jeg fik, men den virker stadig. Så nu har jeg tre wi-fi netværk i stuen - de to uden Sonos, NAS server og adgang til de andre computere selvfølgeligt. Det eneste irriterende er at det virker lidt tilfældigt hvilket netværk telefonen kobler sig på, så når den ikke kan finde Sonos er første step at se hvilket net den har koblet sig på. Det er da super at have wifi de fleste steder i de danske byer nu.

  • 0
  • 0
Christian Panton

Umiddelbart ville jeg være mest pissed over, hvis jeg var kunde hos dem, at de lagde min adresse på nettet.

Opløsningen er kunstigt begrænset i Google Maps controllen - map.setOptions({maxZoom: 15}). Det er et temmeligt højtopløseligt basiskort.

  • 2
  • 0
Maciej Szeliga

De er bare lige en 5-10 år for sent med den funktion. I dag har vi alle mobildata liggende i lommen, som for de fleste fint dækker behovet når vi er hjemmefra.

Nu er mobildata enten ekstra eller forbrugsafregnet og dækningen IMHO er langt fra imponerende. Det er rigtigt at de burde være tidligere med det men det ville moderskibet (af åbenlyse årsager) ikke.

  • 1
  • 0
Frank Allan Rasmussen

Det har været aktivt i NAL-Medienet (Næsby Antennelaug) i mange år uden vi har oplevet problemet med det. Det er vores indtryk at det er brugt, men at det ikke er overrendt. Vores løsning forudsætter at for at kunne benytte det skal udstyret være registreret og hovedparten af det udstyr man tager med sig (mobiltelefoner, tablets og bærbare) er normalt ikke registreret da de jo normalt kører inden bag en router. men det er nice-to-have.

  • 0
  • 0
Ben Knudsen

Jeg har selv haft bøvl med at få frameldt yousee wifi. Min overbo har tilsyneladende ikke afmeldt. Og for sjovs skyld koblede jeg på hans wifispot. Jeg kører på Googles gratis DNS-service og fik formodentlig derfor ikke en login-skærm. Jeg kan dog stadig se - og forbinde - til min overbos AppleTV. Og på netværket kan jeg også se hans bærbare. Altså uden at være logget ind som Yousee kunde.

Lyder det specielt sikkert? Ikke for mig (jeg skal indrømme at jeg ikke har spurgt naboen om hans setup)

  • 2
  • 0
Benjamin Balder

Yousee må være desperat. Alle ved jo, at wifi for længst har ødelagt æteren for sig selv og intet bliver godt af, at en masse virksomheder laver ukoordineret juks med plastic access points, der råber i munden på hinanden, er fulde af sikkerhedshuller eller bare kan aflyttes af ejeren. Det må selv Yousee vide.. men måske haster det meget for dem at sætte sig på markedet for hotspots!?

Hej Socialdemokratiet, kan I huske, hvad I sagde til kommunalvalget i 2013?

Indenrigsministeriet må ændre lovgivningen, så kommuner kan tilbyde wifi, mener S i hovedstaden.

http://politiken.dk/indland/politik/Kommunalvalg/koebenhavn/ECE2118873/s...

  • 0
  • 0
Helge Svendsen

Ellers så ligger det mere lige for at anskaffe et dansk SIM-kort til dit ophold i Danmark. Efter sigende kan man nu få 200 MB gratis data hos Telenor. Det kræver dog også en dansk adresse (og CPR nummer).

Jeg er bare alt andet end positiv overfor den (af teleselskaberne påståede) dækning på både 3 og 4 g netværk i Danmark.

Jeg giver kort sagt ikke 5 flade for deres dækningskort, og jeg tror man har mere ud af at kigge på de kort, som er lavet uafhængigt.

http://opensignal.com/coverage-maps/Denmark/

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

Dette vil (hvis de kun udnytter den kapacitet på linjen kunden ikke lejer være en løsning på folk der benytter 3G og 4G nætværk som primær internetforbindelse når de faktisk er indenfor rækkevidde af kabelnet eller ADSL kapacitet. Det gør at den praktiske kapacitet der er tilgængelig for folk der ikke har den mulighed. ie som mig der kun kan koble på internet via 4G masterne da ADSL er meningsløst dårligt. Over det sidste år er sognalstyrken forbedret markant men da der er en bunke af dem der bor ved masten der er gået over til at kun bruge 4G som internet så er båndbredten halveret... Hvis dem der er indenfor wifi rækkevidde af en TDC bruger der har massiv overkapacitet (20mbit abbonmang på en kabelforbindelse der kan bære 100 mbit) så vil det aflaste infrastrukturen så 4G nettet ikke bliver overbelastet af brugere der har anden adgang.

Groft sagt er de wifi hotspots fungere som fremskridstrapporter teknikpunkter så den trådløse trafik kan blive aflastet... Problemet er bare hvis man skal logge ind der hver gang man skal på... De burde løse det med et X802.1 certifikat system så hvis der opstod misbrug af et certifikat kan det inaktivere brugercertifikatet uden at skifte rodcertifikatet for brugeren.

Noget i stil med det pan Europæiske system på universiteter, når du har fået certifikaterne af din admin så kan man uden password (ud over koden der skal tastes for at installere certifikaterne) koble på wifi på alle deltagende campus...

Så ville datatrafik kunne flyde den vej med mindst modstand og mest strukturel kapacitet... Smart IMO og hvis latency på hovedforbindelsen kan holdes under 20 ms så vil selv gamers ikke kunne bitche...

  • 0
  • 0
Mogens Hansen

Mon ikke der er tale om at Yousee laver et nyt SSID som kører på samme kanal som det allerede eksisterende SSID, men med separat VLAN. Der er nok næppe 2 2.4GHz radioer i deres udstyr. (2x2/3x3 MIMO værende 1 radio)

Det er ganske muligt. Jeg modtog følgende fra YouSee inden skiftet:

YouSee Wifi-spot er et ekstra selvstændigt trådløst netværk, som fungerer helt adskilt fra dit eget trådløse hjemmenetværk, ...

"helt adskilt" tolkede jeg som separate radiokanaler.

  • 0
  • 0
Johnny Olesen

Dette vil (hvis de kun udnytter den kapacitet på linjen kunden ikke lejer være en løsning på folk der benytter 3G og 4G nætværk som primær internetforbindelse når de faktisk er indenfor rækkevidde af kabelnet eller ADSL kapacitet. Det gør at den praktiske kapacitet der er tilgængelig for folk der ikke har den mulighed. ie som mig der kun kan koble på internet via 4G masterne da ADSL er meningsløst dårligt. Over det sidste år er sognalstyrken forbedret markant men da der er en bunke af dem der bor ved masten der er gået over til at kun bruge 4G som internet så er båndbredten halveret... Hvis dem der er indenfor wifi rækkevidde af en TDC bruger der har massiv overkapacitet (20mbit abbonmang på en kabelforbindelse der kan bære 100 mbit) så vil det aflaste infrastrukturen så 4G nettet ikke bliver overbelastet af brugere der har anden adgang.

Du har sådan set meget ret i det som du skriver, men dit problem vil nok nærmere blive løst ved, at dit teleselskab tilfører mere kapacitet på deres mobilmaster. YouSees tilbud kan bruges, som du beskriver, men det er ikke løsningen.

Jeg regner ikke med, at du benytter TDC, men både Telia/Telenor og 3 øger for tiden deres kapacitet over alt i landet på 4G, men afhængig af hvor du bor, så vil den kapacitetsudvidelse måske først være på plads til efteråret.

Det er ingen hemmelighed, at teleselskaberne har kapacitetsudfordringer på 4G - specielt i Nordsjælland, København, Aarhus og en håndfuld andre større byer.

  • 0
  • 0
Michael Jacobsen

Via myip.dk ser jeg forskellig IP alt efter om jeg er koblet på via Yousee Hotspot eller med LAN/sædvanlig WIFI. Så det ser det ud til at de har styr på den del.

Jeg har heller ikke umiddelbart kunne tilgå noget på mit LAN via Yousee hostspot.

De ekstra 10 megabit er dog ikke så nemme at få øje på. Her til aften måler Yousee "hastigheds"-test 5/12 for en forbindelse der skulle være 60/10 og med de 10 bonus-megabit skulle den være 70/10. Kobler jeg mig på Hotspot får jeg 4/1.

  • 0
  • 0
Niels Jensen

Jeg har ikke noget imod deres udrulning af wifi-spot, det er dog mangel på rettidig omhu, at de udruller dette samtidig med der opleves kapacitetsproblemer flere steder i landet. Tilbage i november 2013 kunne man læse samme direktør udtale sig om, at disse kapacitetsproblemer ville være løst inden udgangen af 2013.

Jeg er selv en af dem der oplever problemer, og har gjort dette siden september 2013, selvom jeg har fået oplyst terminer for udbedring af disse problemer inden udgangen af 2013, derefter uge 5, og nu hedder dette uge 24.

Hvis man havde lidt mere opmærksomhed på udbedring af disse kapacitetsproblemer, ville udrulningen af wifi-spot måske være modtaget mere positivt.

  • 1
  • 0
Ole C. Andersen

Vi fik en CG3700 i efteråret - det er bare en super router i modsætning til den første vi havde ! YouSee WiFi hotspot ? Det er ikke aktivt på vores router - muligvis som konsekvens af at vi har disablet WiFi funktionaliteten i CG'en og istedet benytter eksterne access points. Hatigheder ? Hvis vi ser bort fra et til tider slattent upload - har vi faktisk de 80/40 vi betaler for ! /ole

  • 1
  • 0
Jesper Larsen

Siden jeg fik min første wifi router har mit net altid været åbnet :)

...om kan være udfordringer? I teorien helt sikkert, men efter 12 års praktisk erfaring, må jeg bare konstatere, at der har ikke været nogen.

Det værste der kunne ske var, at mine naboer fildelte via mit wifi, men det har ingen seriøse fildelere jo tålmodighed til

Så er sikkerheds aspektet. Hvis det er et issue, så skal man nok købe noget andet end en privat løsning fra YouSee

Så er der terrorist kommunikation, det begreb er blevet så vidtgående, at det er en joke

Til sidst er der så risikoen for ar det bliver brugt til Up- og downloadning af børneporno. Hvis man er kommet helt ud til det argument i diskussionen, så skal man bare holde sig helt fra at have en internetforbindelse

  • 2
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere