Længe ventet Final Fantasy XV: »Bedste i serien i årti«

Det seneste del af den klassiske spilserie har været 10 år under udvikling.

Spilvirksomheden Square Enix begyndte udviklingen af Final Fantasy 15 allerede i 2006. Som et spinoff til spillet Final Fantasy Versus XIII blev den første del af spillet udviklet til PlayStation 3.

I slutningen af november i år - 10 år senere - er spillet endeligt udkommet til PlayStation 4 og Xbox. Og siden da har det fået blandede men overvejende positive reaktioner.

Læs også: Hvad 'Last Christmas' og 'Whamageddon' lærte mig om PvP-spil

Når et spil er under udvikling i et årti er det svært at holde forventningerne nede. Og det gælder altså også for 15. kapitel i den episke spil-klassiker.

'Ventetiden var det hele værd,' lyder konklusionen fra spilsitet LevelUp, mens Trusted Review kalder spillet det bedste singleplayer Final Fantasy-spil i et årti.

Læs også: Watch Dogs 2 høster roser: Hack din vej til kontrol over biler og satellitter

Hos IGN Spain er der andre toner: 'Det gør ondt at sige det, men Final fantasy XV er ikke det mesterværk, vi har ventet et årti på'.

Hovedvægten af anmeldernes reaktioner har været positive - spillet har en samlet score på 83 ud af 100 på Metacritic, der samler anmeldelser fra hele verden.

Moderne fantasy

Spillet foregår i en moderne fantasy-verden, hvor en ung prins og hans tre medrejsende rejser gennem landskabet i en sportsvogn eller i tog, men også kæmper med både sværd, skjold og skydevåben mod ualmindeligt store dyr og væsner.

Kampene foregår i real time, hvor spilleren styrer prinsen Noctis, mens resten af gruppen styres af en AI, men også kan gives ordre fra spilleren.

Læs også: Nyt dansk spilfirma scorer aftale med Hitman-udgiveren Square Enix

I spillets første del kan spilleren udforske landet frit i jagt på tretten såkaldte fantom-sværd. Herefter bliver spillet mere klassisk Final Fantasy med et lineært historieforløb.

Hele spillet giver snildt 100 timers spil og det halve, hvis man holder sig til hovedforløbet.

Se traileren for det længe ventede spil her:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere