Lækkede optagelser: Mark Zuckerberg vil kæmpe mod opsplitning af Facebook

Illustration: Facebook
En to timer lang lydoptagelse fra et internt spørgsmål-svar-møde mellem Facebooks Mark Zuckerberg og hans ansatte er blevet lækket.

Mark Zuckerberg, grundlæggeren af Facebook, er klar til at kæmpe i en retssag mod den amerikanske regering, hvis det kommer så vidt, at den vil opsplitte virksomheden.

Det siger Mark Zuckerberg i en to timer lang optagelse fra et internt møde med sine ansatte, som er blevet lækket til mediet The Verge.

»Hvis hun bliver valgt som præsident (Elizabeth Warren, Demokraterne, red.), så vil jeg vædde på, at vi vil få en retssag, og jeg vil vædde på, at vi vil vinde den retssag. (...) Når nogen prøver at true noget så eksistentielt, så går man i ringen og kæmper,« sagde Mark Zuckerberg blandt andet under mødet.

Elizabeth Warren er en af Demokraternes præsidentkandidater i USA og har givet et valgløfte om at opsplitte Amazon, Facebook og Google, hvis hun bliver valgt som USA’s næste præsident. Det skriver The Guardian.

I den lækkede optagelse fortæller Mark Zuckerberg også om, hvorfor han gentagne gange har afvist at stille op til høringer i forskellige lande, og om Facebooks nyligt præsenterede kryptovaluta, Libra.

Læs hele transskriberingen af mødet hos The Verge her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize