Lækkede oplysninger fra Mt. Gox indeholdt bitcoin-stjælende malware

Et læk, der angiveligt skulle give indsigt i forholdene på bitcoin-børsen MT. Gox, var tilsyneladende et camoufleret hackerangreb.

I sidste uge blev en stor fil med transaktionsoversigter fra den konkursramte bitcoin-børs Mt.Gox lækket på nettet. Lækket stammede fra hackere, der var brudt ind i en blog tilhørende Mark Karpeles, der er CEO i Mt. Gox, og skulle give indsigt i, hvor mange bitcoins børsen egentlig ligger inde med.

Men selvom man er nysgerrig, er det er en rigtigt dårlig ide at downloade den, lyder det fra sikkerheds eksperter fra Kaspersky Lab, der har analyseret filen. Ifølge Itworld har de konkluderet, at der var malware designet til bitcoin-tyveri blandt de legitime Mt.Gox dokumenter og data.

Filerne var camoufleret som Windows og Mac-versioner af en backoffice-applikation, der skulle bruges til at få adgang til børsens transaktionsdatabase. Men i virkeligheden var der altså tale om software, der er designet til at finde og stjæler filer fra bitcoin-wallets på den inficerede computer.

Læs også: Elendig sikkerhedspraksis i den krakkede bitcoin-børs Mt. Gox

Når softwaren kører vises der noget, der ligner en helt legitim Mt. Gox applikation, men i baggrunden leder programmet efter bitcoin.conf og wallet.dat-filer på den pågældende computer.

»Det ser ud til at formålet med lækket i virkeligheden var at udnytte folks store interesse i Mt. Gox og inficere computere med bitcoin-stjælende malware,« udtaler Sergey Lozhkin fra Kaspersky Lab.

Mt. Gox gik i betalingsstandsning i begyndelsen af februar og har angiveligt mistet Bitcoins til en værdi af 2,5 milliarder kroner som følge af hackerangreb. Børsen er siden blevet stævnet fra flere sider.

Læs også: Dommer indefryser Bitcoin-børs’ midler og lader gruppesøgsmål fortsætte

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Janus Knudsen

Det er vidst mange år siden at folk hoppede på den slags, og nu vil man bilde os ind at transaktionsloggen er blevet downloadet og installeret af folk som umiddelbart har et højere kendskab til IT end normalt.

Nope... den hopper jeg ikke på. Historien er opspind og lobbyisme imod Bitcoin.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere