Lækkede dokumenter: Danske myndigheder på Clearview AI's kundeliste

28. februar 2020 kl. 10:316
Lækkede dokumenter: Danske myndigheder på Clearview AI's kundeliste
Illustration: Bigstock.
Clearview AI har kunder i hele verden og samarbejder også med danske politimyndigheder og/eller andre offentlige myndigheder i landet, viser lækkede dokumenter. Rigspolitiet afviser at have brugt Clearview AI's applikation.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Ansigtsgenkendelsesvirksomheden Clearview AI har ifølge nyhedsmediet BuzzFeed News de danske politimyndigheder og/eller andre offentlige myndigheder i Danmark som kunder.

Rigspoliet afviser, at det danske politi er kunder hos Clearview AI.

Det skriver BuzzFeed News efter at have fået fat i en interne dokumenter, der er lækket til nyhedsmediet af en unavngiven kilde.

Det fremgår ikke, om det er samme person(er), der i går hackede sig ind i Clearview AI's system og stjal virksomhedens kundeliste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På kundelisten fremgår det, at Clearview AI's kunder inkluderer politi og andre offentlige myndigheder i mindst 26 lande uden for USA og Canada, hvoraf langt de fleste er europæiske lande - herunder Danmark.

BuzzFeed News skriver ikke nærmere om, præcis hvilke myndigheder der er tale om.

To ansatte i Rigspolitiet registrerede sig på Clearview AI's hjemmeside

Pressechef i Rigspolitiet, Thomas Kristensen, afviser over for Version2, at det danske politi er kunder hos Clearview AI, og at det danske politi benytter sig af ansigtsgenkendelsessoftware.

Rigspolitiets bedste bud på, hvorfor danske politi- og/eller andre offentlige myndigheder optræder på Clearview AI's kundeliste, hænger sammen med, at to ansatte i Rigspolitiets deltog i en konference i USA i efteråret, hvor bl.a. Clearview AI præsenterede deres produkt.

Efterfølgende registrerede de ansatte sig med deres mailadresse på Clearview AI's hjemmeside for at kunne læse mere om ansigtsgenkendelsesapplikationen, og det er dermed bedste bud på, hvorfor Danmark optræder på listen, oplyser Rigspolitiets pressechef.

»Vi bruger ikke ansigtsgenkendelse til efterforskningen i dansk politi, og vi har ikke kendskab til, at der nogen (ansatte, red.), der skulle have været inde og hente det her program,« siger pressechef Thomas Kristensen.

Kan identificere personer på få sekunder

Tidligere har det været beskrevet, at en række af de amerikanske politimyndigheder allerede har taget Clearview AI's applikation i brug.

Men de lækkede dokumenter, som BuzzFeed har fået fat i, viser, at Clearview samarbejder med mere end 2.200 kunder fordelt på hele verden.

Clearview AI's applikation er bygget op omkring en database med over tre milliarder billeder, der er indsamlet fra bl.a. Facebook, Instagram, YouTube, Twitter og andre steder på nettet.

Applikationen kan bruges til at identificere personer ved at sammenligne et foto op mod den enorme database i samspil med AI og software til ansigtsgenkendelse.

På den måde kan Clearview bruges til at identificere personer med både navn og eventuelt andre personoplysninger ud fra et enkelt billede på få sekunder.

Opdateret klokken 11:12: Version2 har netop været i kontakt med Rigspolitiets pressechef, Thomas Kristensen, der afviser, at det danske politi er kunder hos Clearview AI. Tidligere stod der, at Rigspolitiet og PET, hverken kunne af- eller bekræfte, om dette var tilfældet.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
6. marts 2020 kl. 18:11

I Sverige må de ikke - det strider imod loven (i hvert fald indtil videre -men hvor der er vilje, er der nok desværre også vej - hen and vejen):https://www.svt.se/nyheter/inrikes/svensk-polis-forbjuds-att-anvanda-kontroversiella-ai-tjansten

Men jeg er da temmelig rystet. Læs dette:

"Dataskyddsombudet konstaterar att man kan registrera sig för en 30-dagars provperiod hos Clearview AI, och att det kan vara förklaringen till att organisationer inte känner till att anställda använt programvaran. Både Interpol och dansk polis har uppgett att mejladresser kopplade till respektive myndighet kan ha hamnat i Clearviews kundlista på just detta sätt – när enskilda medarbetare testat verktyget."

Endnu en kæmpeskandale - for kan det virkeligt være en gyldig undskyldning, at enkeltpersoner i politiet bare lige kan hente den slags, og gå igang med at overvåge borgerne - endda i strid med GDPR, går jeg stærkt ud fra? Lugter det ikke langt væk af enten løgn, eller kæmpehul i administrationen af vore persondata og ret til privatliv hos politiet?

Og kan privatpersoner udenfor politiet mon også bare lige hente det, og begynde at overvåge deres medborgere? Er der ingen grænser? Det er efterhånden direkte kvalmende - jeg fatter ikke, at ikke alle kan se det.

5
3. marts 2020 kl. 00:03

Så ser jeg ikke et problem i at politiet bruger det til lettere at identificere mistænkte, så de enten kan dømmes eller renses.

Det er fair nok at du har en holding, men hvis ikke politiet skal overholde loven, hvorfor skal vi andre så?

Dansk ret drejer sig om at "have fået lov"!

Det drejer sig ikke om at "forcerer en modstand" i form af f.eks. et hegn om en mark med æbletræer eller om at gætte brugernavn og kodeord.

Straffen er den samme uanset om marken er indhegnet eller ej.

Hvis ikke du har fået lov, så er det ikke tilladt at f.eks scrape billeder - uanset at det er let at gøre.

4
2. marts 2020 kl. 09:50

Informationerne er derude. Så ser jeg ikke et problem i at politiet bruger det til lettere at identificere mistænkte, så de enten kan dømmes eller renses. Den mistænkte vil være bedre stillet ved et anonymt opslag her, end et billede i avisen.

3
28. februar 2020 kl. 20:54

Det ku jo også være FE eller CFCS? I så fald får vi bestemt aldrig noget for dagen...

2
28. februar 2020 kl. 16:54

Og jeg tror ikke på politiets benægtelse....

1
28. februar 2020 kl. 15:52

Hvis Clearview AI uden tilladelse har trænet deres AI på f.eks. facebook så er der tale datatyveri og så er den historie ikke længere.

Derfor klæder det også dansk politi at ikke køber hælervarer