Læk afslører slyngelstaters omfattende misbrug af israelsk overvågningsværktøj

Illustration: Javier Pierini / Digital Vision / Getty Images
Overvågningssoftware fra det israelske firma NSO Group er ifølge flere medier blevet brugt mod aktivister, politikere og advokater flere steder i verden.

Et overvågningsværktøj i militærklassen, der blevet skabt af en israelsk virksomhed for at bekæmpe terrorisme og kriminalitet, er samtidig blevet brugt af autoritære regimer mod journalister, aktivister, politikere og advokater verden over.

Det viser en undersøgelse lavet af The Guardian og 16 andre internationale medier.

Ifølge The Guardian peger undersøgelsen på, at der har foregået et omfattende og stadigt igangværende misbrug af overvågningsværktøjet Pegasus, der er blevet udviklet af det israelske firma NSO Group.

Pegasus er en malware, der inficerer iPhones og Android-telefoner, og herefter gør det muligt for værktøjets operatører at få adgang til beskeder, billeder, mails og optagede telefonsamtaler. Derudover er værktøjet i stand til ubemærket at aktivere telefonernes mikrofon.

Mediernes undersøgelse er lavet på baggrund af et datalæk med mere end 50.000 telefonnumre, som angiveligt tilhører personer, som kunderne til NSO Group har haft en interesse i at overvåge. Det er uklart, hvor mange personer fra listen, der rent faktisk har været udsat for malware-angreb.

Ifølge The Washington Post er Pegasus-værktøjet blandt andet blevet brugt mod telefoner, der har tilhørt to kvinder, som har haft tæt forbindelse med Washington Post-skribenten Jamal Kashoggi, der blev dræbt i Tyrkiet i 2018.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Steen Ole Rasmussen

Det der svarer jo til at du vil afopfinde atombomben.

Det at gå fra det ikke at kunne til at kunne er ikke identisk med at realisere det som mere end en mulighed. Teknologien findes, men det er ikke det samme, som at den bør anvendes. Der kan sættes grænser for Israel, hvis det internationale samfund vil gøre det på baggrund af en international retsorden. Men der er ikke nogen international legitim retsorden. Det burde der være! Jeg taler om mere end det at kunne. Det handler om legitimitet, lov og ret, retsfilosofi.

https://www.google.com/search?q=retsfilosofi%2C+retsfilosofisk+essay&sxs...

  • 4
  • 5
#7 Jesper Hansen

Sikke en gang sludder. Det er jo ikke Israel som Nation der har "administreret et våben". Dels er det et stykke software udviklet af et privat firma, og dels er "administration af et våben" jo ikke noget reelt begreb. Hvem administrerer måske alle andre typer våben. Tilsvarende værktøjer har jo været i brug af vel samtlige efterretningstjenester verden over, og der er givetvis snesevis af virksomheder der laver software til det formål.

Så kan man mene om efterretningstjenesters arbejde hvad man vil. De køber eller udvikler sine værktøjer overalt. Ikke kun software, men også diverse hardware til overvågning. At "journalister" overvåges er jo ikke underligt. Mit bud er at "journalist-titlen" ikke i sig selv beviser at man arbejder for en god kritisk venstreorient NGO med fokus på minoriteters rettigheder, men også sagtens kan arbejde med helt andre lyssky aktiviteter under dække.

Der er f.eks KU som hjælper Kina med at undertrykke uighurer med DNA teknologi. Danmark er vel så ikke i en "legitim position" som "administrator" af det "våben". Vel ej. Der findes ingen legitime positioner som administrator. Forskerne har handlet i "forskningsfrihedens navn". De har handlet idiotisk/naivt og har nok flere lig på samvittigheden end de selv aner.

Der er russerer slå folk ihjel med Novishok. Igen. Rusland er ikke tildelt en administrator rolle. "Dette er statsorganiseret mord".

Hamas skyder raketter tilfældigt ind i civile områder. De er faktisk af Iran blevet tildelt rollen som administrator af det våben. Flot.

Tyskerne sælger centrifuger til Irans atomvåbenprogram.

Listen er lang

Pick you winner.

  • 7
  • 3
#8 Steen Ole Rasmussen

Der findes ingen legitime positioner som administrator.

Men burde der så ikke etableres en?

Jeg tror vi mennesker er udfordret af vor egen magt over vor natur og os selv, at det har så mange potentielt og reelle uhensigtsmæssige konsekvenser, at det underminerer de absurde og paradoksale idealer om frihed/globalisering i en grad, så vi for alvor bliver nødt til at etablere en global retsorden, der kan sætte sig igennem over for det uhensigtsmæssig/selvnegerende i vor dyrkelse af magt og frihed.

Det er ekstremt problematisk og vigtigt at få lavet en forpligtende global retsorden. Noget af det, den skulle sætte grænser for, er bananrepublikker, virksomheder, enkeltindivider og fundamentalistiske regimers adfærd.

En sådan autoritet skulle være ekstremt gennemsigtig, gennemkontrolleret demokratisk og velfunderet økonomisk, juridisk og militært.

Det er meget tvivlsomt, om vi nogen sinde får noget sådant, dvs. en utopi, mere eller mindre konstruktiv.

  • 0
  • 3
#9 Jesper Hansen

"Skal vi så etablere en"

Jo. Men god fornøjelse. I FN har slyngelstaterne flertal, og de vedtager jo med gode demokratiske principper det de har lyst til. Du kan lave en retsorden for retsstater, men du må leve med at alle de andre (bananstater mv) er fuldstændig ligeglade, og ja nærmest griner af det.

Så kan det laves som en konventioner blandt frivillige, men hvem tilslutter sig: Samtlige landes efterretningstjenester bruger den slags teknologi, så de vil alle fraråde regeringerne at gå med... ikke engang Norge kommer med.

I øvrigt vil de "våben" en sådan "åben demokratisk" administrator skulle sagsbehandle jo være fortrolige fordi de udvikles til hemmelig brug, og derfor kommer der jo ikke nogen ansøgninger for så vil teknologien jo være afsløret.

Tror at man må man leve med problemet, da software er notorisk umuligt at kontrollere, sammenlignet med for eksempel fysiske våben eller teknologier. Så hvis man mener det alvorlig at man ikke vil overvåges må man anvende anti-overvågningssoftware, og det er der også marked for, både hos dem der uretmæssigt overvåges og hos dem der helst vil holde sine lyssky aktiviteter for sig selv. Skal det så også begrænses eller skal det udbredes? Så er du tilbage til start. Det er blot et element i det konstante våbenkapløb, og trækker du dig taber du.

  • 5
  • 2
#10 Steen Ole Rasmussen

Men god fornøjelse.

Alternativet er de stærkes falske nødvendighed, dvs. socialdarwinismen forklædt som konkurrencestat og højere nødvendighed!

Jeg påstår på ingen måde, at det er nogen let øvelse, entydig fornøjelse, men derimod, at den udvikling, konkurrence, natur, der lægges bag argumenterne for ikke at kunne etablere en legitim verdensorden, er falsk darwinisme.

(r)evolutionen er ikke identisk med den nødvendige "udvikling" af naturbeherskelse, teknik, vækst eller andet, som den identificeres med ideologisk.

https://www.google.com/search?q=%28r%29evolution+steen+ole&sxsrf=ALeKk03...

  • 1
  • 2
#11 René Nielsen

Hovedproblemet med Software som NSO’s produkt Pegasus er, at man kan ikke leve som producent af den slags software - altså af kunder kun i demokratiske lande.

Og det afspejler den omtalte liste med 50.000 navne.

Når tåber som Søren Pind taler “ansvarlig kryptering” og om dommerkendelser skal kunne oplåse kryptering, så lever han i et farligt fantasiunivers hvor “det rene hjerte altid besejrer det onde”, som i Disney’s tegnefilm om Klokkeblomst.

Det slags tåbesnak er noget jeg forbinder med hashtåger og lignende indtag af euroforiserende stoffer.

De barske realiteter er jo, at samtlige 50.000 navne opfylder alle Søren Pinds (demokratiske) krav til at oplåse kryptering, i de lande som aflytter de nævnte personer.

Jeg kan kun håbe på at tåber som Søren Pind en dag vågner op og indser hvor galt afsporet han er!

  • 3
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere