Lægesekretær om journaler efter Sundhedsplatformen: »Det ser ud ad helvede til«
»Sundhedsplatformen er solgt som, at systemet nærmest kunne tænke selv. Vi fik eksempelvis at vide, at det selv kunne komme med diagnoseforslag, fordi det var så intelligent.«
Sådan siger lægesekretær, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant ved gastroenheden på Gentofte og Herlev Hospital Majbritt Falsing.
Det er dog langtfra, hvad hun i løbet af det seneste halvandet år - de to hospitaler kom på platformen i maj 2016 - har oplevet. I stedet er arbejdet blevet mere kompliceret, og lægesekretærerne er blevet til kontrollører af et arbejde, de før selv varetog.
»Det, jeg ser her halvandet år efter indførelsen, er, at det er de samme opgaver, der skal udføres. Notater skal skrives, undersøgelser skal bestilles, tider skal bestilles, og det skal koordineres. Man har bare flyttet arbejdsopgaverne fra lægesekretærerne til andre faggrupper.«
Det kan Majbritt Falsing ikke se, hvorfor der skulle et nyt it-system til. Det kunne man også have gjort i det gamle system.
»I bund og grund havde det været lettere i det gamle system, fordi det gamle system var knap så besværligt som Sundhedsplatformen,« siger hun.
Det undrer Majbritt Falsing, at lægerne og sygeplejerskerne nu er sat til det, der før var lægesekretærarbejde. De er jo netop uddannet til at varetage opgaverne. Nu er det læger og sygeplejersker, som i princippet gør lægesekretærernes arbejde.
»Men de kan lige så lidt varetage vores arbejde, som vi kan gå ind og varetage deres arbejde,« mener hun.
Journalerne er fulde af stavefejl
Det ses eksempelvis i journalerne, som Majbritt Falsing ikke er imponeret over.
»Man kan se på journalerne, som er fyldt med slåfejl, stavefejl og formuleringsfejl, at lægerne og sygeplejerskerne er pressede. Men de journaler er tilgængelige både for patienter og andre læger. Det er pinligt,« siger hun.
Og det var ikke tilfældet tidligere.
Det bliver til fuldstændig uforståelige tekster, som er mangelfulde, fordi lægerne ikke har tid til at få det hele med ligesom før, hvor de dikterede.
»Det ser mildest talt ud ad helvede til,« siger Majbritt Falsing.
I Region Hovedstaden var der i juni 2016 2.613 fuldtidslægesekretærstillinger. Det var i juni 2017 reduceret til 2.358, altså 255 færre stillinger. Det svarer til næsten 10 procent. Arbejdsgiver har dog ikke meldt klart ud, at stillingerne er nedlagt som direkte følge Sundhedsplatformen. Desuden var nogle af stillingerne ikke besat i 2016 og bliver det det nu heller ikke, da de er nedlagt. Og der er udsigt til en yderligere reduktion på mindst 130 lægesekretærfuldtidsstillinger som direkte følge af Sundhedsplatformen. Kilde: HK Kommunal (Der skal tages forbehold for, at ikke alle lægesekretærer er med i HK.)10 procent færre lægesekretærer
At det nu er lægerne og sygeplejerskerne, som taster koder ind, gør, at det har været nødvendigt at indføre et ekstra, kontrollerende led: lægesekretærerne.
De skal kontrollere, at lægerne får det hele med, samt at det er noteret korrekt.
»Vi tjekker, om sygeplejerskerne og lægerne har registreret de korrekte koder, og om det er koder, systemet kan forstå - og som fører til DRG-kroner,« siger hun.
Det er meget sjældent, at Majbritt Falsing og hendes med-sekretærer bare kan sende koderne af sted uden at rette eller tilføje. Desuden er der ofte informationer, som mangler. Og når noget mangler, kommer der også til at mangle penge til afdelingen.
»Det gør, at vi skal ind i operationsbeskrivelserne og journalnotaterne og se dér, om vi kan finde de rigtige oplysninger, for så at gå tilbage på kodefordeleren og sætte dem på.«
Det var ikke nødvendigt før.
Version2 har tidligere beskrevet, at der ultimo september lå knap 100.000 registreringer, såkaldte kontakter med bl.a. diagnoseoplysninger, fra hospitalerne med fejl i Landspatientregisteret, LPR.
»Før tastede vi koderne ind, og det fungerede som kontrol. At vi nu skal kontrollere lægerne, har givet et ekstra administrativt led,« siger Majbritt Falsing.
Lægesekretærer kunne skaffe penge til afdelingerne
Jo flere diagnoser patienterne i en afdeling har, desto flere penge får afdelingen. Derfor er det vigtigt for en afdeling, at alle koder kommer med i registreringen, som udløser DRG-kroner. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper, og her indenfor har de forskellige diagnoser, indlæggelsestider mv. forskellige takster.
Majbritt Falsing fortæller, at hvis en patient eksempelvis er blevet opereret for blindtarmsbetændelse, får afdelingen flere penge, hvis patienten også er overvægtig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle detaljer hos patienten.
Det havde lægesekretærerne godt styr på - men læger og sygeplejersker knap så godt. Og det koster. Også fordi der er mange steder, hvor de forskellige diagnoser kan registreres.
»Desuden skal koderne tjekkes af på en helt speciel måde, før de ryger det rigtige sted hen i udskrivelsesbrevet og i udskrivelsesøjemed - og hvor det giver penge,« siger Majbritt Falsing.
»Det bøvler vi stadig med. Også fordi man har forsøgt at lave en arbejdsglidning. Det vil sige, at man har forsøgt at give noget af det ansvar, som lægerne havde registreringsmæssigt, over til sekretærerne igen. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig ikke kan gennemskue diagnoseregistreringen helt - altså, hvordan det hænger sammen.«
Hun fortæller desuden, at taksterne i ambulatorierne er blevet tæt på halveret de seneste år, så de næsten ikke får noget for at se patienterne længere. Derfor er det særligt vigtigt, at den ansvarlige for at kode ind er meget opmærksom på at få det hele med, for at det er rentabelt at drive et ambulatorum.
Diktering vil knække sekretærerne
Lægesekretærerne har altså fået en del af registreringsansvaret tilbage. Men flere af dem frygter, at ledelsen også vil genindføre diktat til sekretærerne. Hvis det sker, kan de nemlig ikke nå at udføre deres arbejde. Det vil kræve, at der bliver ansat mange flere sekretærer, siger Majbritt Falsing.
Ikke fordi de ikke gerne vil tage diktering retur, men fordi arbejdsbyrden vil blive enorm for sekretærerne, som efter indførelsen af Sundhedsplatformen er blevet skåret i antal.
»Hvis ikke diktaten var blevet flyttet samtidig med indførelsen af Sundhedsplatformen, så var sekretærerne knækket. I øjeblikket er det lægerne, der knækker, fordi de har fået en gigantisk byrde ekstra. De har jo overtaget en stor del af vores arbejde.«
Der er desuden flere lægesekretærer fra Majbritt Falsings afdeling, som er gået ned med stress som direkte følge af Sundhedsplatformen.
Kun én positiv ting ved Sundhedsplatformen
Der har været så meget bøvl med det nye system, at Majbritt Falsing kun kan komme i tanke om én ting, som er godt ved Sundhedsplatformen set fra sekretærstolen:
»Vi kan nu følge mere med i, hvad der foregår i de andre afdelinger for patienterne. Jeg kan eksempelvis gå ind og se en patients tider på andre afdelinger,« siger hun.
Det betyder, at sekretærerne nu har et bedre overblik over, hvornår de forskellige patienter eksempelvis skal til røntgenundersøgelser og deslige. Det er anvendeligt og rart for sekretærerne i deres daglige arbejde.
»Men det ville vi nok godt have kunnet få på anden vis. Og hvis det er prisen for Sundhedsplatformen, så ville jeg egentlig hellere have undværet det billede,« siger hun.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
