Læger snager også i elektroniske journaler

Siden 2011 har Statens Seruminstitut anmeldt mere end en håndfuld læger for uretmæssigt at slå oplysninger op om patienter.

Siden 2011 har Statens Seruminstitut måttet anmelde syv læger og sygeplejersker for uretmæssigt at kigge på patienters medicinforbrug i et it-system. Det har de gjort, selvom patienterne ikke var i behandling, skriver Metroxpress.

Gratisavisen skriver, at de anmeldte typisk kiggede på ekskærester eller familiemedlemmers medicinforbrug, som de fik indblik i gennem deres it-system. Normalt ender sådanne sager med bøder til de skyldige, siger programleder for Det Fælles Medicinkort, Lene Ærbo.

Til avisen siger hun også, at der også har været lignende sager oven i de ovennævnte. Det skyldes, at man på siden sundhed.dk selv kan gå ind og tjekke, hvilke sundhedsfaglige personer der har kigget på ens medicinforbrug.

Det har ligeledes ført til andre anmeldelser fra borgere, ligesom der er sager, hvor læger kommer til at slå patienter op, efter de har skiftet læge, eller folk der har lavet identitetstyveri for at få adgang til medicin i andre personers navne.

»Det er glædeligt, at tallet ikke er større. Men når det er sagt, så skal læger og andre sundhedsansatte selvfølgelig ikke bruge databaser til at slå helbredsoplysninger op på andre end deres patienter,« siger formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, til Metroxpress.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Sørensen

Som Mads Koch Hansen også siger, så er 7 for mange, men glædeligt at tallet ikke er større - oven i købet siden 2011.
Den misvisende overskrift antyder jo, at det er et stort og generelt problem, hvilket det lave antal anmeldelser jo netop understreger at det ikke er.
Dette er et rimelig godt eksempel på en ikke-historie.

  • 2
  • 0
Christian Schmidt

Den misvisende overskrift antyder jo, at det er et stort og generelt problem, hvilket det lave antal anmeldelser jo netop understreger at det ikke er.

Antallet af anmeldte hhv. opklarede forbrydelser giver ikke nødvendigvis et fyldestgørende billede af problemets omfang.

MetroXpress-artiklen beskriver ikke i detaljer, hvordan snageriet er blevet opdaget, og om der er procedurer på plads, der sikrer, at snageri i almindelighed vil blive opdaget. Det nævnes, at det ofte er patienterne selv, der anmelder misbruget, men den slags snageri vil patienten jo kun undtagelsesvist selv opdage.

Med andre ord mener jeg ikke, at man på baggrund af MetroExpress-artiklen kan konkludere noget om problemets reelle omfang. Baseret på tidligere rapporter om indsatsen mod misbrug af patientjournaler, kan man dog godt frygte, at MetroXpress-historien kun viser spidsen af isbjerget.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere