Læger om Danmarks største sundheds-it-projekt: Det lægger Herlev Hospital ned

"Uro eller ej - Sundhedsplatformen vil blive taget i brug på Herlev Hospital lørdag den 21. maj"
Så gælder det om at holde sig rask og rørig et par uger endnu.....
Ikke sjovt at høre for dem, der er i gang med behandlingsforløb på Herlev - jeg har flere familiemedlemmer i den situation.

"Implementeringen vil koste læger ekstra arbejde i starten, men sådan bliver det ikke ved med at være, forklarer Anne Gram,"....
Man må gå ud fra, at der er sat mange ekstra personaletimer af til dette "i starten"?

..." der dog ikke ved, om den måde lægernes arbejde skal dokumenteres i det nye system er mere tidseffektivt end den måde, hvorpå det foregår i dag."

What?!!!! Hvad mener hun med det? Foreligger der ikke nogen prognoser om dette, eller tror hun ikke på dem?

Når nu de har baseret systemet på MUMPS.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/MUMPS

Hør læge beskrive, hvordan Sundhedsplatformen kommer til at fungere - fordele og ulemper: http://ugeskriftet.dk/nyhed/hoer-en-laege-vurdere-sundhedsplatformen

...at alt klapper:

*"Sådan kommer ”go-live” på Herlev og Gentofte Hospital til at foregå:
Den 20. maj:
Fra kl. 8.00 og dagen igennem bliver ca. 150 patienter viseret til andre hospitaler i området.

Kl. 18.00 stopper de fleste 1813-visitationer, de mest akutte undtaget.

Kl. 18.00 går hospitalet i nødberedskab, alle systemer lukker ned og alt dokumentation foregår på papir.
Kl. 18.00-00.00 skal alle indlagte ca. 650 patienters journaler manuelt flyttes fra de eksisterende systemer til Sundhedsplatformen.

Den 21. maj:

00.00-02.00 Sundhedsplatformen bliver teknisk sat op og koblet med bl.a. nationale systemer.

02.00-11.00 Papirdokumentationen fra perioden med nødberedskab flyttes over i Sundhedsplatformen.

03.00 Officielt start på Sundhedsplatformen

Nødberedskab fortsætter til kl. 11.00, dvs. ingen 1813-patienter eller visiterede patienter

Kl. 11.00 Almindelig drift, dog er hospitalets ambulante kapacitet reduceret med 50 pct. de første 14 dage og med 25 pct. i uge 3 efter ”go-live”. "*

http://ugeskriftet.dk/nyhed/kort-foer-danmarks-stoerste-sundheds-it-proj...

...baseret på MUMPS

Er det en afart af Vista ?

Gennem næsten 20 år har undersøgelse af funktionalitet af EPJ systemer en blandet modtagelse hos lægerne. Dette skyldes at EPJ systemer i virkeligheden ikke er patient journal systemer, men patient administrativ systemer. med en vedhæftet notat-blok for klinisk patient information.
Man har altså lagt vægt på administration og ikke klinik. Administration er styring af ting, hvor klinik er at finde forklringer og løsninger for patientens oplevelser (sygdom).
Administration er regelstyret, klinik er tilpasning, tilpasning af patientens behov i forhold til mulighederne. Ja, der er vejledninger også inden for lægeverdenen, men de bøjes eller helt forbi-gåes når det er nødvendigt af hensyn til patient behandlingen.
Når EPJ-systemer har fået en så blandet mdotagelse, er det fordi der ikke er taget hensyn til de kliniske behov. Og her vil der opstå problemer, fordi de kliniske behov er så forskellige at det er vanskeligt for en administrativ beslutnings komite at forstå det.
Men de er i princippet enkle nok. Læger har behov for oversigt, dvs oversigt over de kliniske problemer og de har behov for feedback, dvs at kunne følge op over enkelt forløp, men også specielle grupper af patienter.
Fx kunne det være interessant at se hvordan ligge de gennemsnitlige blodukker målinger hos mine patienter og hvilke grupper skiller sig ud osv.
Danmark er vist det eneste land i verdene som har indført administrative kvalitet mål (indikatorer).
Hvorfor man ikke har satset på klinisk kvalitet istedet skylde vel at det er politisk bestemt..
Så med øget administrative byrder bliver lægerne bundet mere til computerne og år mindre tid til patienterne.
Det er naturligvis et valg, om patienterne skal behandles administrativt eller man skal forstå patienterne som kliniske problemstillinger

... forklarer Anne Gram, der dog ikke ved, om den måde lægernes arbejde skal dokumenteres i det nye system er mere tidseffektivt end den måde, hvorpå det foregår i dag.

Virkelig, for lægerne bruger enormt med tid på at dokumentere idag.

Det mest uhyggelige er vel at de ikke en gang ved om det bliver bedre eller være.
Det burde måske være en af hovedparimeter ved et nyt system, at det bliver nemmere og hurtigre at bruge. Ellers burde man ikke skifte. Men hvis det ikke engang er undersøgt, så ser det mere ud til at man slet ikke ved, hvad man har bestil, og hvordan det virker. Hvem har ansvaret her, hvad står der i kravspecifikationen ?

Desværre er det at bevare status quo også et mål i sig selv, i første omgang i hvert tilfælde, prøv at bide mærke i: "Platformen erstatter 30 eksisterende it-systemer.".
Såfremt de har forberedt systemet så det har en arkitektur der er til at vedligeholde og forbedre slutbruger ydeevnen. Må det antages at være bedre end 30 systemer af forskellig arkitektur og alder.

I mit daglige arbejde har jeg fulgt projektet tæt. Det er et kæmpe projekt, der kompliceres af at det skal erstatte virkelig mange eksisterende løsninger på tværs af hospitaler og regioner.

Og grundet erhvervet er det svært, at trække stikket og give sig god tid.

I forhold til go-live drosles der ned i det omfang det er muligt. Og så er der selvfølgelig uddannet en masse superbrugere - også fra regionens andre hospitaler. De skal koncentrere sig 100 % om at yde support det første stykke tid.

Jeg krydser fingre og håber på en opstart uden alvorlige problemer.

I forhold til lægernes arbejdsbyrde, er den største omstilling at de selv skal skrive journalen tidstro direkte hos patienten. Det gøres via nogle smarttexter som er bygget på forhånd, eller bygges af brugeren selv. Den udfylder alt og undervejs vælges så bestemte nøgleord for den specifikke patient. Det er en kæmpe omstilling, men fordelen for alle (både ansatte og patienter) er, at journalnotater er tilgængelige straks. I dag kan der være en forsinkelse på 1-2 dage, hvilket selvfølgelig er en risiko.

Både Vista og EPIC bruger MUMPS. Begge utroligt stabile.

Og begge har en avanceret procesunderstøttelse, som ved kliniknær tilpasning vil være en rigtig stor hjælp.

Så får vi en masse næsten ens dianoser, som tilgengæld ikke er helt dækkende.
Men dejligt nemt. Synes nu ikke at de 1-2 dage, man skule vente på en jornal som er problemmet, men mere de 2-3 månder og gentagen rykker før de også får vidersendt den til praktiserende læge, så man kan komme videre i systemet.
Men ellers ville det vel stadig være nemmere og/eller billigere at lave en stemme styret jornal. Ellers sende det til Indien, de arbejder også gerne nat.
En optagelse af samtalen, koblet til Jornalen ville også være en god ide, så man altid bagefter kan gå ind ogs høre hvad der blev sagt og aftalt. 2-3 linjers referat med dianose, er jo ikke meget på måske en times samtale. Og med den nye måske mere tidskræven system, så kortet ned til kun 1-2 linjer.

Der skal jo også bruges tid på at udfyldes grønneskemaer, som viser at de har lavet deres job godt, og at de har en berdre prognose og opføldning end deres kolegaer og konkuranter.

DagensMedicin.dk har et par artikler om Sundhedsplatformen. Jeg kan ikke linke til dem, da man skal være abonnement for at læse dem. Men de nævner hvorfor de ikke ved om lægerne kommer til at spare tid. Den korte udgave er at lægerne selv laver indtastningerne fremover, fremfor blot at afgive diktat idag og så have en sygeplejerske eller lægesekretær lave indtastningen. Arbejdsgangene bliver derved kortere.

Fra artiklen med overskriften: "Nedtællingen er begyndt: 44.000 hospitalsansatte skal skifte rutiner"

De nuværende systemer er mange steder indrettet sådan, at lægerne dikterer de relevante informationer om patienten til en lægesekretær, der efterfølgende indtaster de mundtlige informationer i systemet. De automatiserede klik-menuer i Sundhedsplatformen betyder, at dikteringen kan minimeres

Og fra artiklen med overskriften: "Superbruger: Vi er kaptajner i Cessna-fly, men skal snart styre Jumbojets"

Indledningsvis forventer Gustav From, at det bliver en stor udfordring at arbejde i Epic, men på sigt antager han, at det overordnet vil frigive tid at rationalisere arbejdsgangene. Som eksempel herpå kan lægen ordinere og bestille en blodprøve i én og samme arbejdsgang via Epic uden at involvere en sygeplejerske.