1.000 it-klik om dagen tager lægers tid fra patienterne

Tusind klik med musen og fire timer bag skærmen er virkeligheden for hospitalslæge Martin Døssing, før han får tid til dagens første patient.

På en helt almindelig dag klikker overlæge Martin Døssing i gennemsnit 1.000 gange med musen, før han får tid til sin første patient. Alt for meget af arbejdsdagen på Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital i Frederikssund går derfor med at kigge i en computer i stedet for på patienterne. Det synes han i hvert fald selv.

En optælling, han har foretaget hen over tre almindelige arbejdsdage, viser, at han laver mellem 655 og 1.369 klik om dagen, hvilket svarer til mellem 39 og 159 klik pr. patient.

»Jeg sidder og glor på skærmen og klikker med musen halvdelen af arbejdsdagen,« fortæller han.

Dobbelt kontrol stjæler tiden

De fleste af Martin Døssings klik går med at sætte flueben i kontrolskemaer. Et arbejde, der ofte tager så lang tid, at han og hans kolleger starter morgenen med at logge ind og klikke alle kontrolskemaerne af i håb om, at de i sidste ende rent faktisk også når at se de prøver, de har krydset af i kontrolskemaet.

»Så har man gjort sin pligt og får ikke ballade. Og så må man bare håbe på, at man rent faktisk også når at se alle prøverne,« siger Morten Døssing.

Kontrolskemaerne er ifølge Martin Døssing en unødig dobbelt kontrol, da lægen allerede skriver sine noter til prøverne i den elektroniske patientjournal (EPJ) i hospitalets OPUS-system.

»Jeg kan jo ikke vurdere en patient uden at have set blodprøver og røntgenbilleder. Men nu kan det være, at jeg ikke når at se prøverne, fordi jeg i stedet skal bruge tiden på at klikke rundt og dokumentere, at jeg har set dem,« siger Martin Døssing.

Når kun det halve antal patienter

Hospitalernes mange it-systemer med hvert sit login sluger ifølge Martin Døssing tiden fra patienterne, selv om meningen med systemerne er den modsatte.

»Før it-indtoget kunne jeg nemt nå at se på 20 til 25 patienter på en dag. I dag skal jeg være heldig, hvis jeg når at se det halve,« fortæller han.

En af årsagerne til tidsrøveriet er de mange daglige login, fordi it-systemerne i sundhedssektoren ikke taler sammen. En udfordring, der ellers skulle have været løst med indførelsen et single login-system i 2011 kaldet ESA (effektiv systemadgang).

Læs også: Nyt single sign-on skal løse 50 minutters logon-mareridt for københavnske læger

Men ESA-systemet er så kompliceret og ustabilt, at de fleste ansatte fortsat ikke bruger det, fortæller Martin Døssing og bliver bakket op af sin sekretær.

»Systemet virker sjældent. Vi bliver smidt af hele tiden. Og så skal vi jo skifte koder hver tredje måned. Men systemet er asynkront, så man skal selv ind og finde ud af, hvordan man skifter koderne i de forskellige systemer. Det er helt tosset,« konkluderer Martin Døssing.

Unge læger sidder bag en pc 70 procent af tiden

Praktiserende læge i Hørsholm Karin Zimmer kan nikke genkendende til Martin Døssings beskrivelse af dagligdagen på hospitalerne.

»De unge læger kommer til os efter seks måneders hospitalsansættelse og fortæller, at de bruger uanede mængder tid bare på at logge ind på de forskellige it-systemer,« fortæller hun.

De unge læger er derfor overraskede over, hvor enkelt systemet hos de praktiserende læger er.

»Hos os logger de ind om morgenen i vores lægesystem med et single login via NemID's digitale signatur, og så har de adgang til alt det, de skal med patienterne hele dagen,« forklarer Karin Zimmer.

Fra hospitalerne er lægerne ifølge Karin Zimmer vant til, at de skal bruge rigtig meget tid på at logge sig ind igen og igen og i forskellige systemer, der ikke nødvendigvis taler med hinanden.

»Der er jo lavet undersøgelser, som viser, at det er maksimalt 30 procent af en yngre læges tid, der går med patientkontakt. Resten af tiden bruger de på registrering og dokumentation og håndtering af it-systemer,« fortæller Karin Zimmer.

Læs også: Efter 14 år er EPJ-løsning stadig en klods om benet på fængselslæger - må bruge papir og pen

Daglige it-nedbrud

Et andet problem hos Martin Døssing er de mange systemnedbrud. Forstyrrelser, der betyder, at både læger og sekretærer dagligt sidder med hænderne i skødet og vente på, at systemerne kommer på at køre igen.

»Jeg kan ikke huske en dag, hvor der ikke har været nedbrud. I dag har jeg åbnet og lukket systemet tre gange, fordi det ikke virkede. Og så er det oven i købet langsomt. Lige nu er vores PACS-system (picture archiving and communication system eller billeddiagnostiske systemer, red.) for eksempel nede, og så skal jeg ringe til et servicenummer, hvor jeg p.t. er nr. 31 i køen,« fortæller Martin Døssing.

Manglende brugerinddragelse og besparelser kan være forklaringen.

Lektor Pernille Bertelsen fra Dansk Center for Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet peger på, at manglende brugerinddragelse i udviklingsfasen af nye it-systemer til sundhedssektoren kan være en af årsagerne til lægernes utilfredshed og mistillid.

»Det, der er interessant at finde ud af, er, om dem, der udvikler systemerne, har involveret brugerne i udviklingen, eller om der sidder nogle mennesker langt fra brugerne og laver nogle kravspecifikationer sammen med it-firmaerne,« forklarer hun.

Ifølge Pernille Bertelsen er brugerinddragelse både svært og dyrt og derfor ofte noget, der ikke bliver prioriteret. Og så stiller hun spørgsmålstegn ved, om det er teknikken eller besparelser i servicering af systemerne, der er årsagen til de negative brugeroplevelser.

»Skyldes de mange it-nedbrud, at teknikken ikke er god nok. Eller er det fordi, der er skåret for hårdt i de it-medarbejderne, der servicer systemerne,« spørger hun.

Læs også: Omvendt problem i Region H: Gigantisk virtuel desktop-løsning lider af for få brugere

Pernille Bertelsen medgiver, at sundheds-it er en svær størrelse, og at der fortsat er mange opgaver, som systemerne ikke er gearet til. Alligevel mener hun, at it-systemerne inden for sundhedssektoren har det meget godt sammenlignet med andre offentlige it-projekter.

»Sundheds-it er hamrende komplekst. Men, hvis du ser på, hvor svært det er at få dødelige ting som Skat og Politi til at virke, så synes jeg da, det går meget godt i sundhedssektoren,« konkluderer hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (19)

Ole Kaas

Det vil med andre ord sige at vi kan fordoble lægernes produktivitet ved simpelthen at ansætte en ufaglært til at navigere rundt i IT-tyranniet og indtaste oplysninger som lægen har afgivet på genbrugspapir. Vi får mere kapacitet på sygehusene og flere i arbjede til en brøkdel af hvad det koster at ansætte flre læger. Det er rent win-win!

Jeg prøver bare at se det positive i en grotesk situation...

Erik Andersen

D. 1. september 1969 startede jeg i IBM Danmark. Da var man i gang is hospitalssystem. De røde system, det grønne system, osv. Det er snart 46 år siden. Det virker stadigvæk ikke. Der skulle ellers være tid nok.

Jens Villadsen

Det er ikke antallet af klik der alene er problemet - der er lige så meget brugeren af systemet og systemet selv. I fordums tid (med. "Grønt system" og deslige) brugte folk tastatur og de indlejrede taste-genveje.

Det er stadig tilfældet for f.eks. programmører - (og ja. de sidder også og gør det hele tiden for det er en del af deres arbejde)

Hvis man nu sendte folk på 10-finger-system kursus og sørgede for at systemerne effektivt kunne benyttes uden brug af mus, så ville dette ikke fylde så meget i debatten.

Det er fordi folk er forvent med at sidde og fedte med musen - og det er en håbløs ineffektiv måde at interagere med de fleste systemer, som de er designet i dag.

Klavs Klavsen

Jeg har ikke set brugergrænsefladerne.. men det lyder som noget kunne optimeres der :)

Men at systemerne er langsomme / nede - det KAN man måle sig til (softwaren i klienten kan måle hvad den oplever og serversiden kan ligeledes have målepunkter) - så man har rig mulighed for, at identificere problemernes årsag.. hvis man ville. Jeg bruger selv graphite+grafana og udover de målinger jeg kan få fra OS, så lærer udviklerne af de enkelte applikationer der lever på systemerne - nødvendigheden af at have målepunkter inden i deres kode - hvis de vil vide hvad der foregår - når noget er galt. På den måde bliver man langsomt klogere og ved hvornår ting går galt og med tilstrækkelig indsamlet data, man kan også diagnosticere problemet udfra de tællere.

Anne-Marie Krogsbøll

Vi kan da löse problemet med lidt NPM-trylle-rylle: En höj KPI for "klik per time" kunne väre en analog for en höj produktivitet - som udlöser en velfortjent bonus til ledelsen.

Måske er det sådan, det faktisk er :-)

I de senere år af min tid i sundhedsvæsnet var der i hvert fald en oplevelse af, at behandlings- og registreringskoder var højere prioriteret af ledelsen end patienterne. For registreringerne var nøglen til budgetkroner - mange registreringer = mange kroner.

Samtidig var mange af registreringerne totalt misvisende. F.eks. blev en patientkontakt registreret som et fast tidsforbrug, uanset om man havde brugt 1/4 time eller 1 1/2 time. Hvis man havde brugt sammenlagt 1 time på at forsøge at få fat i patienten pr. telefon uden held, så talte det ikke som tidsforbrug- det talte først, når man faktisk fik fat i patienten. Og sådan var der så meget.

Alle forsøg på at forklare ledelsen (den lokale, som ingen magt havde) dette, var omsonst - for disse ting var besluttet oppefra, og der var man døve for den slags detaljer, som om systemet faktisk virkede i praksis. Man havde jo (er mit gæt) sine NPM-bonusser, som udløstes ved bestemte "produktivitetsstigninger".

Patienterne blev en biting - et middel til at opnår produktivitetsmål, ikke et mål i sig selv. Sagt organisationspsykologisk kunne man sige, at der var tale om en organisation, som havde tabt fornemmelsen af sin kerneopgave, som jo selvfølgelig burde være god patientbehandling.

Det var træls........, og mit gæt er, at det stadig er sådan, det fungerer.

Christian Bruun

Dels skyldes det samfundets øgede krav på dokumentation. Alt skal dokumenteres*. Og dels skyldes det, som flere er inde på, at sekretærerne er sparet (effektiviseret) væk. Det er langt hurtigere at indtale på en diktafon end at skulle indtaste på en computer

*Kort sagt; djøferne skal have noget at lave, da de i det store hele ikke har føling med hvad deres medarbejdere laver, og derudover vil man undgå sager hvor plejepersonale bliver anklaget for omsorgssvigt, men beviserne mangler i form af dokumentation. Før Saxo Gade-sagen var der stort set ingen krav til dokumentation.

Ditlev Petersen

Da var man i gang is hospitalssystem. De røde system, det grønne system, osv. Det er snart 46 år siden. Det virker stadigvæk ikke. Der skulle ellers være tid nok.


Nu var Det røde System ikke just præget af mange museklik. Det grønne System heller ikke. Til gengæld var der ret mange skærmbilleder, hvilket brugerne ikke var voldsomt begejstrede for.
Jeg kan se flere problemer, som man forsøger at løse med samme medicin.
- Systemerne skal kunne bruges af enhver på et sygehus, uden megen træning. Det giver let for komplicerede brugergrænseflader
- Det skal se moderne ud. Dvs. vinduer, rullegardiner, mus osv. Også selv om et gammeldags tegnbaseret skærmbillede måske var hurtigere.
- Kravene til hvad der skal registreres (af stadig færre personer) stiger hele tiden. Også data der mest er til fornøjelse for djøf'ere i styrelser og ministerier
- Man indkasserer rask væk effektiviseringsgevinster, selv om de er ganske indbildte. Og på forhånd.

Og så er der et eller andet med at systemerne skal kunne for meget fra starten og at alt skal pindes ud i detaljer, inden man går i gang med at udvikle. Det er dræbende for gode ideer og senere bedre ideer (og driver brugerne til vanvid).

Vi kunne sikkert godt, hvis vi fik lov. Jeg har hørt om sygehussystemer, hvor der ikke var gråd og tænders gnidsel fra brugerne.

Torben Jensen

Om en halvstureret hobbyprogrammør kunne spare lægerne for rigtigt meget tid ved at lave lidt simpel automation med AutoIT3 eller AutoHotKey eller lignende, således at de kan klikke en masse af på ingen tid.

Sørgeligt at man skal overveje den slags.

Michael Jensen

En af den ting som kendetegner det sidste nye udskud på stammen af it-systemer, Cosmic i Region Syddanmark, er mange skærmbilleder med manuelle valg, hvor brug af mus er et must. Tidligere løstes de samme opgaver i et DOS-lignende skærmbillede, hvor tidsforbruget ved eksempelvis en booking var 1/10-del, idet hovedparten kunne gøres vha. genvejstaster. Til gengæld kunne den indbyggede editor ikke håndtere linjeskift. Redigering af tekst skulle holde sig på den allerede brugte linie, eller man måtte slette og skrive teksten forfra...

Det er let at kritisere og komme med lette forslag til fix, hvis man ikke er hæmmet af kendskab til de faktiske forhold ;-). Måske det gælder på mange områder?

Dave Pencroof

Over at en professor helt alvorligt kan kikke på en it-skandale og derefter sammenligne den med nogle absolutte katastrofer for til slut at konkludere at det er egentligt ok trods alt !
Kan det virkeligt være rigtigt i 2016 at det offentlige stadigt siger "hva' det er jo ikke vores penge !"
Er det virkeligt ikke muligt at skære igennem og sige at dette meget lille land SKAL få det til at fungere ?

Peter Damm

Når lægerne allerede nu ”klikker” for meget, så er det vigtigt, at tage højde for dette i den kommende Sundhedsplatform, hvor Epic, er omdrejningspunktet. Mange af de hospitaler i USA, som anvender Epic, kan fortælle, at klik-niveauet i Epic kan blive meget højt, hvis man ikke tænker sig om. I USA har man valgt at mindske antal klik ved at bruge Stemmestyret Navigering. Med makroer, udtaler man én kommando og får udført flere klik på én gang, endda hele arbejdsgange kan udføres med én kommando og herved undgås mange klik :-)

Martin Ipsen Pedersen

Ud fra artiklen fremstår alle problemer mudret godt sammen, hvilket selvfølgelig er brugerens hverdag, men adskiller man det en anelse, så vil det kunne konstateres
- at noget er der arbejdet en del med nogle steder, f.eks. de mange logins
- at noget intet har med it at gøre, men derimod er organisatorisk materiale, hvor det synes bekvemt at koble det sammen med it. (f.eks. afskaffelse af lægesekretærer som nævnt tidliger i debatten)
- at nogle elementer klart skal håndteres bedre af it, ikke mindst systemsstabilitet, hvis ellers de får ressourcer til det... det er måske også en billig måde at få mere ud af lægerne...

Og så bare et lille prik tilbage til, særligt hospitalslæger, alt hvad jeg har hørt fra it-folk i den branche er at læger er meget kompromisløse omkring deres valg af it-systemer - hver læge har sin egen kærlighed som de ofte får lov til at implementere i form af systemvalg (også forskellige indenfor samme lægefaglige område). Dette gør de uden at rådføre sig med it-afdelingen, hvilket betyder at simple ting som AD-integration ikke altid bliver taget med, SW installeres på dedikeret PC der ikke må opdateres osv.... og så redder lægerne sig et ekstra brugernavn og password, der selvfølgelig skal skiftes med jævne mellemrum, gamle ustabile pc'er osv..

Hvis lægerne vil udvise samme samarbejdsvillighed som de selv forventer kan det være med til at skabe en nemmere hverdag for dem selv. Men som altid er ingenting i denne verden så sort-hvid som man kunne tro ud fra artiklen.

Anne-Marie Krogsbøll

Nedenstående histories fokus er måske ikke direkte på "IT-klik", men illustrerer nok alligevel både, hvordan der kan genereres rigtigt mange klik, og hvordan fokus er flyttet fra patientens behov til genereringen af et passende antal klik af den "rigtige" slags, dvs. klik der "flager grønt" i pakkeforløbet.

http://www.dagensmedicin.dk/blog/michael-borre/kraftlyntoget-under-afspo...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer