Der findes enorme mængder data om danskernes sygdomme i en række databaser, og de oplysninger vil forskerne gerne have bedre muligheder for at udnytte. Men presset fra forskerne bekymrer lægerne, skriver Ugeskriftet.dk.
Forskere kan allerede få adgang til oplysningerne for befolkningen som helhed, da de praktiserende læger og regioner er forpligtet til at indsamle sygdomsoplysninger, men oplysningerne bliver anonymiseret, og det vanskeliggør forskningen. Derfor vil Statens Serum Institut blandt andet have adgang til Dansk Almenmedicinsk Database, DAMD, hvor patienternes cpr-numre fremgår.
Men det vil øge risikoen for, at oplysningerne bliver misbrugt, lyder det fra lægernes og regionernes kvalitetsenhed DAK-E, som står for dataindsamlingen.
Lægerne peger på, at der under de nuværende regler blot er en håndfuld sager om året, hvor sundhedspersonale med adgang til oplysningerne, har tilgået journaloplysninger, som de ikke havde ret til.
»Hvis man udvider adgangen til personfølsomme data, kan der ske flere sager. Det er vigtigt med klare rammer og begrænsninger, så man ikke behøver frygte misbrug,« siger direktør Janus Laust Thomsen fra DAK-E til Ugeskriftet.dk.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
