Læger: Dårlig it går ud over patientsikkerheden

Dårlig eller manglende kommunikation mellem it-systemer i sundhedssektoren kan betyde fejlbehandling og fejlmedicinering, konkluderer læger og en forsker.

Digitaliseringen af sundhedssektoren skulle øge patientsikkerheden, men har faktisk forringet den. Det mener praktiserende læge i Hørsholm Karin Zimmer. Hun peger på ringe teknisk kommunikation it-systemerne imellem, og ansvarsforflygtigelse i sundhedsvæsnets organisationer som årsag til problemerne. Og hun bakkes op af både hospitalspersonale og en forsker.

Rent teknisk er den gal med håndteringen af beskeder i de systemer, der anvender kommunikationsstandarden, EDI, som står for elektronic data interchange. Standarden anvendes bl.a., hvis en patient skal indlægges, fordi han eller hun er ramt af f.eks. en alvorlig infektion eller en mistanke om cancer eller en hjertelidelse.

»Her i huset oplever vi, at vigtige korrespondancemeddelelser til hospitalerne går tabt. Meddelelserne er udstyret med et EDI-lokationsnummer fra en EDI-lokationstabel, men det føles som om, der simpelthen ikke er nogen, der er ansvarlige for postkassen i den anden ende,« fortæller hun.

Læs også: Besværlig it jager læger væk fra sikker e-mail

For Karin Zimmer betyder det, at hun selv skal huske at følge op på vigtige beskeder til hospitalerne.

»Når man så ringer for at høre om informationen er nået frem, ved den man taler med på afdelingen slet ikke, at der eksisterer en sådan postkasse, og så cykler den bare rundt i systemet,og ingen ved noget,« forklarer hun

Risiko for patienterne

Heller ikke når Karin Zimmer modtager en besked fra hospitalet med en afsender på, at såkaldt SKS-nummer, kan hun være sikker på, at der er nogen i den anden ende.

»Når man får en epikrise fra ambulatoriet, så er der jo en afsender på, et SKS-nummer. Og så tror man jo, at man også kan sende et spørgsmål til det SKS-nummer. Men det kan man bare kun nogle gange. Andre gange forsvinder spørgsmålet i den blå luft,« siger hun.

Karin Zimmer forklarer, at hun derfor altid laver en reminder til sig selv om vigtige beskeder, hun skal følge op på. Men hun er utryg ved, at hun ikke kan regne med, at hendes beskeder bliver modtaget.

»Der er jo en potentiel risiko for patienten, hvis informationsvejene ikke fungerer, og vigtig information derfor går tabt,« fastslår hun.

Karin Zimmer er ikke i tvivl om, at den stigende it-forvirring betyder, at flere patienter end tidligere bliver overset eller fejlbehandlet på grund af kommunikationsbrist.

Læs også: Dansk sundhedsvæsen år 2016: Sygehuse og læger udveksler dagligt patientdata med fax

Ifølge Danske Regioner vil der altid være en risiko for kommunikationsbrist, hvis man benytter systemer, der ikke understøtter klinisk kommunikation. Men hos Regionerne man mener ikke, at det er systemerne der bærer skylden.

»Det er ikke korrekt, at der er en stigende it-forvirring, men der kan naturligvis være enkelte kliniske medarbejdere, som ikke kan følge med udviklingen,« lyder det i et svar til Version2.

Hos Regionerne mener man i øvrigt, at det er en myte, at de danske sundheds-it systemer ikke kan taler sammen.

»Det er noget af en myte, at de danske sundheds-it systemer ikke taler sammen. Man finder næppe noget andet land med en mere udbygget integration og kommunikation, jf. blandt andet den udvikling, sektoren har gennemført i regi af organisationen MedCom, skriver man i et svar.

Hospitalslægen er uenig

Overlæge Martin Døssing fra Lunge- og Infektionsmedicinsk Ambulatorium på Nordsjællands Hospital i Frederikssund er uenig med Regionerne. Ligesom Karin Zimmer er han ikke i tvivl om, at den dårlige kommunikation mellem læger med dagens it-systemer er til fare for patienterne.

»De største fejl sker, når patienterne overgår fra et system til et andet eller fra primærsektoren (privatpraktiserende læger, red.) til sekundærsektoren (sygehusene, red.). Fordi systemerne ikke taler sammen,« forklarer han

Læs også: Sundhedsdataboss: Der er intet argument for fortsat at faxe patientdata

Et problem, som lektor Pernille Bertelsen fra Dansk Center for Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet kan nikke genkendende til.

»Det at patienterne i dag er kortere tid på hospitalerne, hvorefter kommunerne skal tage hånd om dem, det er systemerne ikke gearet til endnu. Altså kommunikationen mellem de forskellige instanser, regioner og kommuner,« forklarer hun.

Det samme gælder grænsefladen til socialområdet, hvor systemerne inden for psykiatrien, kriminalforsorgen og forebyggelsesindsatsen heller ikke taler sammen, forklarer Pernille Bertelsen.

En omfattende rapport fra 2015, med fokus på styring på danske hospitaler, understøtter bekymringerne, og peger ligeledes på, at manglende og uensartet kommunikation mellem de mange it-systemer i sundhedssektoren ikke gavner patientsikkerheden.

Regionerne har fokus på udvikling

Hos Danske Regioner kender man godt til kritikken af it-systemerne, og er klar over at it-systemerne godt kan forbedres.

»Integration af systemer er et fokusområde i regionerne, og der skal gøres endnu mere fremadrettet for at systemerne "taler sammen",« skriver organisationen i et svar til Version2.

I forbindelse med fornyelse af de centrale sundheds-it systemer har regionerne fokus på en bedre integration med de specialespecifikke systemer og de medikotekniske systemer.

»Alle danske regioner arbejder på at udvikle og forny de centrale sundheds-it systemer, hvilket giver mulighed for at skabe en tættere integration af de mange systemer, der er behov for i et moderne sundhedsvæsen,« skriver de et et svar.

Ny platform møder kritik

På Sjælland er Region Hovedstaden og Region Sjælland således på vej med et nyt it-system, kaldet Sundhedsplatformen. En af fordelene ved det nye system skal være, at hospitalslægerne selv skriver deres noter direkte ind i systemet. Men Martin Døssing advarer allerede nu mod risici i den nye platform.

»Når sygehusenes læger selv skal til at skrive alle deres notater, samtidig med at antallet af patienter øges, kan enhver regne ud, at det bliver nogle meget kortfattede notater, hvor utrolig meget vigtig information vil gå tabt, og det kan ikke undgå at føre til misforståelser og fejlslutninger,« fastslår han

Men Danske Regioner er ikke enige, og mener, at den nye Sundhedsplatform netop er et stort skridt imod bedre og mere brugervenlig sundheds it.

»Sundhedsplatformen understøtter netop det kliniske personale til på effektiv vis at danne strukturerede journaler, som muliggør, at andre klinikere hurtigt kan sætte sig ind i den enkelte patients situation,« skriver de i et svar.

Læs også: 1.000 it-klik om dagen tager lægers tid fra patienterne

Martin Døssing forklarer, at hans erfaring som læge i forsikringssager viser, at mange notater fra de praktiserende læger, som i dag selv skriver direkte ind i et it-system, oftest er så korte, og uden nogen form for sygehistorie, at de nærmest er ubrugelige for andre læger.

De praktiserende læger under pres.

I dag bruger de praktiserende læger 70 procent af deres tid over for patienter og de resterende 30 procent på administration. Men den balance er ifølge Karin Zimmer under pres.

»Vi bruger mere og mere tid på tovholderfunktioner, fordi patienterne ofte kommer tilbage til os fra sygehuset, uden at hverken de eller vi har fået besked om deres forløb,« fortæller hun.

Det er derfor op til den praktiserende læge at kontakte ambulatorier, speciallæger og røntgenafdelinger for at samle trådene for patienten, forklarer Karin Zimmer.

Ifølge Danske Regioner viser en undersøgelse foretaget af den internationale HIMSS organisation, at de dansk hospitalers it-systemer ligger helt i top internationalt på den såkaldte EMRAM skala kun marginalt overgået af Singapore.

Følg forløbet

Kommentarer (9)

Anne-Marie Krogsbøll

"Når sygehusenes læger selv skal til at skrive alle deres notater, samtidig med at antallet af patienter øges, kan enhver regne ud, at det bliver nogle meget kortfattede notater, hvor utrolig meget vigtig information vil gå tabt, og det kan ikke undgå at føre til misforståelser og fejlslutninger,« fastslår han.
....
Men Danske Regioner er ikke enige, og mener, at den nye Sundhedsplatform netop er et stort skridt imod bedre og mere brugervenlig sundheds it.
»Sundhedsplatformen understøtter netop det kliniske personale til på effektiv vis at danne strukturerede journaler, som muliggør, at andre klinikere hurtigt kan sætte sig ind i den enkelte patients situation,« skriver de i et svar."

Jeg kunne, baseret på egne erfaringer, sige "Både og". Hvis systemerne bruges rigtigt, kan det sikkert forbedre journalerne. Men hvis jeg skal dømme ud fra mine egne år i sundhedsvæsnet (som ligger 5 år tilbage), underlagt opstarten på disse nye systemer, så gør man den samme fejl, som man har gjort i SKAT. Man høster effektiviseringsfrugterne, inden de er modne.

Læger og andre behandlere bliver straks underlagt skrappe effektiviseringskrav, hvor der sættes et fastlagt antal minutter af til hver opgave og hver patientkontakt. Men man glemmer i effektiviseringsiveren også at sætte tid af til, at journalnotater faktisk skal skrives, og at det stadig tager tid. Journalskrivningstid spares simpelthen væk.

At skrive gode notater kræver omtanke og øvelse , og i et elektronisk system kræver det også øvelse at lære at betjene systemet, og hvordan det spiller sammen med andre systemer, og det tager også tid.

Hvis man i stedet for besparelser havde bedre behandling som succesparameter, og derfor faktisk satte tid af til, at lægerne kunne skrive gode notater ind i systemet, så ville det måske føre til bedre behandling. Det er bare ikke det, man gør. Man skærer tiden til at skrive notater væk, og så ender man med dårligere kommunikation.

Dave Pencroof

Danmark er et meget lille land i alle sammenhænge !
I det offentlige er der masser af ledere i meget små sko som vil være forskellige fra alle andre og "jeg er leder så jeg bestemmer" og det er en vanvittig måde at tænke på der IKKE fremmer effektiviteten tvært i mod og så skal der djøf data oven i !
Luk nu øjnene op pengene er ikke uendelige !
Systemerne SKAL bygges med brugerenes behov for øje IKKE ledernes !
Det er afgjort muligt af lave ET system der virker 80-90 % af tiden !

jeg ved f.eks. fra min læges sygeplejeske at når hun skal starte sit system om morgenen mellem 8 og 10 så går der ca 20 min fra at have aktiveret systemet til hun kan bruge det og der har været korrespondance til teknisk support flere gange uden brugbare resultater "det er jo min. 2 patienters tid hver dag" og for at gøre det endnu bedre så går systemet ned jævnligt over en arb.dag med mere spildtid til følge !

Alex Østergaard

Jeg har selv indtil fornyligt arbejdet som udvikler på et par af systemerne som leveres til de almen praktiserende læger.

Min oplevelse er derfra at der faktisk er et problem med at kommunikationen mellem primær og sekundær-sektoren, men at denne ofte opstår i SOR-registeret.
Samtidigt bliver der gjort meget i ét forsøg på at forbedre situationen.

SOR (Sundhedsvæsnets Organisations Register) er en slags telefonbog som indeholder oplysninger om alle organisatoriske enheder i sundhedsvæsnet. Det har historisk set været brugt af de almen praktiserende læger til at finde én given hospitalsafdelings EAN-lokationsnummer, som så blev påført som modtager på f.eks. korrespondancer, henvisninger mm.

For henvisningerne gav det dog det problem at hospitalsafdelingerne ofte ikke modtager deres henvisninger selv eller at afdelingen har flere EAN-numre og lignende - det betød at mange henvisninger forsvandt i intetheden fordi ikke var nogle som lyttede i den anden ende.
Hospitalerne har løbende ændret deres struktur for deres EDI-håndtering, således har de indført fælles visiterings afdelinger og lignende som, set fra primær sektorens side, mudre billedet af hvem en henvisning faktisk skal sendes til.
Det er SOR ikke lavet til at håndtere og det gør det meget svært for den almen praktiserende læge at sende sin henvendelse til den korrekte modtager.

For henvisningernes vedkomne lavede man derfor et projekt som hedder Dynamiske Henvisninger (tidligere pakkehenvisninger).
Projektet betyder at hospitalsafdelingerne definerer "pakker", som beskriver henvisnings opbygning, modtageroplysninger og "fraser" - et slags spørgsmål som den modtagende afdeling ønsker svar på i henvisningen fra den almen praktiserende læge.
Disse pakker leveres af MedCom i en "Pakketabel" og skal opdateres af primær-leverandørerne mindst hver 14. dag.

Det betyder at når den almen praktiserende læge vælger en given pakke, f.eks. "Nyremedicinsk afdeling - Esbjerg Sygehus" (pakkenavnet er 100% opfundet), så kan henvisningen ikke sendes til den forkerte modtager, da oplysningen om hvem der skal modtage pakken vedligeholdes af modtageren selv.
Dette koncept er dog, endnu, kun udført for en del af henvisningstyperne; Sygehushenvisninger og bi

Det var helt tydeligt at det implementering af Dynamiske Henvisninger reducerede antallet af henvisninger som endte ved forkerte modtagere eller sendt "glemte" EAN-numre.
Samtidigt lod det til at hæve kvaliteten af henvisningerne.

Det krævede dog også bedre datakvalitet og derfor mere af de almen praktiserende læser som også skulle hæve kvaliteten af deres henvisninger - ellers kunne en henvisning ikke afsendes.
Et faktum som mange almen praktiserende læger tæskede os for da Dynamiske Henvisninger blev udrullet. De kunne ikke længere sende deres halvudfyldte henvisninger.

Problemet er også ofte at de projekter som MedCom har lavet generelt har været lidt tandløse, da de har begrænsede sanktionsmuligheder overfor leverandørerne til både primær og sekundær-sektoren samt at certificeringen af implementationerne har været mere end almindelig løs i kødet.
Derfor er mange deres projekter endt som sådan nogle halve løsninger.

Så det er helt klart muligt at forbedre kommunikationen mellem primær og sekundær-sektoren og gode projekter er allerede blevet gennemført. Det kræver dog at MedCom bliver hårdere i filten og får mulighed for at lægge pres på leverandørerne alá det man ser fra NSI samt ikke mindst at lægerne også er villige til at gribe i egen barm.

Kevin Johansen

Der er p.t. ikke noget IT system til kommunikation mellem forløb. Dette varetages af patient og pårørende. Journalsystemerne MÅ ALDRIG benyttes til andet end journalisering, men forventes brugt til kommunikation. Dette er de ikke udviklet til, og derfor er det patientens ansvar at søge for informationsdeling mellem forløb.

Anne-Marie Krogsbøll

Enig, Kevin. I praksis er det klogt (men svært) selv at have tjek på sin journal og sit forløb, for lægerne har sjældent tjek på det. Om det så er fordi, systemet som sådan ikke kan bruges til det, eller om det skyldes tidspres hos lægerne, der ikke har tid til at læse journalen og finde oplysningerne, ved jeg ikke.

Kevin Johansen

Det ved jeg.
Det skyldes i høj grad begrebet "forløb". Du kender det sikkert som "swimlanes" eller for den sags skyld "use cases".

Alt er inddelt i forløb: Egen læge er et forløb, afdeling XYZ er et forløb, underafdeling XYZ-1 under afdeling XYZ er et forløb, en scanning er et forløb etc. etc. Arbejdet er tilrettelagt således at EPJ systemerne fungerer som afrapportering mellem forløbene, idet det ikke er selvsagt, at patient følges af samme sundhedsfaglig person.

Jeg har ladet mig fortælle, at man rent praktisk skal "scrolle helt ned i bunden" for at se sidste kommentarer; der så også KUN har status af kommentarer, selvom arbejdet tydeligt er tilrettelagt så "næste behandler" er dybt afhængig af foregåendes kommentarer.

Mig bekendt har ingen sundhedsfaglig person fået undervisning i hvordan man nedfælder patienters tanker, frygt, følelser m.m., hvilket gør at personalet nedfælder oplysninger, på vanligt måde - dvs. som var det til journalen, som "i gamle dage".
Ganske enkelt mangler nuancerne, der af alle medarbejdere i sundhedssektoren er anderkendt som værende højst relevante i behandlingen.
Dette er katastrofalt når man har inddelt alt i "forløb", da patient og pårørende så er tvunget til at genfortælle og huske alt fra konsultation til konsultation, samt pålægges en umenneskelig byrde oveni at skulle tackle eks. terminalsygdomme.
Tænk på det på den her måde: hvis det at nedfælde en persons følelser og sindstilstand var nemt og ligetil var vi alle forfattere!
Ganske enkelt er EPJ systemerne blevet hijacket til at være kommunikationssystemer, selvom de på ingen måde er konstrueret således, og brugerens indgangsvinkel til systemer heller ikke er således (sundhedsfagligt personalet betragter HELDIGVIS stadigvæk stædigt EPJ som "deres" værktøj, altså som patientjournal)

Min egen erfaring med "use cases" er, at det vigtigste er ikke selve handlingsforløbet, men derimod undtagelserne (identifikation af samme). Denne øvelse har man ikke været igennem, hvorfor alt antages som værende løsbart med best-case scenarier: Eks. 3 forløb på 3 uger med samme "tale" og forsikring om bedste sygdomsforløb samt 3 forskellige visitkort. Man går som patient fra tryghed til ligegyldighed til decideret usikkerhed. Alt sammen som følge af en dikteret arbejdsgang, og IKKE de personlige oplevelser med personalet.

De tekniske mangler ved EPJ systemerne bør IKKE være i fokus foran manglerne ved selve arbejdsfordelingen (herunder at man høste forventede besparelser før man overhoveder har en indikation af om det er realistisk).
Dog bør tekniske mangler, som manglende udveksling af røntgen billeder, være i fokus, da en sådan mangel decideret er til fare for patienten (røntgen er FARLIGT!), og derfor burde anderkendes som mission-critical (fordi det ER det); ingen leverandør, udvikler eller kunde ville nogensinde acceptere en strålekanon, der havde mangler.
Når det gælder offentligt IT, der enten direkte eller indirekte, bruges af borgere, skal man have præcis samme krav og respekt som var det en strålekanon, også selvom det kun er et journalsystem, også selvom det slet ikke har noget med sundhed at gøre. I vores velfærdssystem, betyder et langsomt sagsbehandlingssystem og uduelige arbejdsgange, at tusindvis af borgere går rundt med farlige bekymringer og i nogle tilfælde, at man som person får skader for livet.

Når jeg hører om at rettelser "kommer i næste version", så mangler jeg altid at nogen har lavet regnestykket, der viser prisen i ydelser og tabt produktion (hos skilsmissebørnene, kræftsyges pårørende, familien der ikke ved om de købt eller solgt i deres byggesag (whatever) ved kommunen osv. osv. osv.). For alt dette skal regnes med, når man digitaliserer så omfattende som vi gør i Danmark.

Lars Bitsch-Larsen

Jeg har i det sidste halve år skrevet på en afhandling om hvad der skal til for at den elektroniske patient journal skal blive spiselig for læger. Jeg er selv læge med 40 års erfaring.
Problemet er at det der kaldes en patient journal er ikke en patient journal i lægelig forstand. På samme måde som astronomer, astrologer og religiøse folk hver for sig kan tale om himmelen, så er deres tanke-universe så forskelligt at de ikke forstår hinanden.
På samme måde er det med sygehus administratorer og læger, De bruger de samme ord, men indholdet er forskelligt.

Vi skal væk fra at kalde det en patient journal (EPJ) og istedet kalde det et patient administrativt system (PAS).
Så skal læger sætte sig ned og lære og forstå alle de hindringer et computersystem lægger i vejen for den måde læger tænker og bruger patient information på og så skal det smeltes sammen.

Men selv med den bedste EPJ vil al registrering tage længere tid, for, for at EPJ kan bruge patient data skal det registeres, ikke bare skrives på et stykke papir.

De strukturerede data som laboratorie data er lette at bruge, problemet er den tekstuelle information som både skal struktueres og bevares i sin oprindelige form.
Patientens måde at forklare sig sygdoms oplevelse skal noteres ordret og så skal dette "oversættes" af lægen til sygdoms terminologi som så skal registeres.
Den oprindelige formulering er vigtig både af pedagogiske årsager, men også hvis sygdoms forløbet afviger, hvilket det ofte gør.
Læge opgaven er i startet bagudvendt, man skal opspore en årsag til at sygdommen brød ud, så skal man gøre status og planlægge frem for en behandling. osv.

Kevin Johansen

Hvorfor ikke adskille det i et kommunikativt, borgervendt system og et internt, administrativt system samt et internt fagligt system. Bind sammen efter lyst (det giver også mere konkurrence, da forskellige leverandører kan byde ind på specialiserede views (data ind og ud) på stamdata). P.t. siger EPJ mig som patient/pårørende intet; omvendt ville en borgerforståelig EPJ heller ikke være faglig anvendelig. Ligeså er det med et forløbs-transparent system til borgerne, da dette konflikter med sundhedsvæsenets allestedsnærværende forløbs-begreb.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen