»Det er noget præmaturt at skille sig af med så mange lægesekretærer, når vi har brug for dem. For det forsinker vores arbejde som læger, og sat på spidsen kan man betegne os læger som de dyreste og dårligste lægesekretærer. Beslutningen er åbenlyst taget meget langt fra virkeligheden.«
Sådan kommenterer Peter Sommer Ulriksen, der er formand for Overlægerådet på Herlev Hospital, indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital over for Ugeskrift for Læger.
It-projektet har nemlig betydet, at ledelsen på blot et år har skåret antallet af lægesekretærer ned med 50 årsværk – fra 407 til 358 lægesekretær-årsværk.
»Systemet kører jo stadig ikke som forudkalkuleret, og efter min mening kan det vare år, før det understøtter vores arbejde i samme grad som en sekretær.«
Nedskæringen af lægesekretærer er sket som en direkte konsekvens af Sundhedsplatformen, der blev taget i brug på hospitalet den 21. maj i år, skriver Ugeskrift for Læger.
It-systemet medfører nemlig, at en fjerdedel af alle lægesekretærer-opgaver som eksempelvis journalskrivning skal overtages af lægerne.
Når Peter Sommer Ulriksen som røntgenlæge viser billeder til klinikerne, skriver en lægesekretær eksempelvis p.t. ned, hvad de siger.
Tidligere dikterede lægerne, men diktering er fjernet med implementeringen af Sundhedsplatformen.
»Og hvis der kommer færre lægesekretærer, skal alle lægerne sidde og vente på den læge, som nu skal lave sekretærens arbejde og med to fingre skrive et brev til patienten. Regionsledelsen burde komme ned på gulvet og se, hvordan virkeligheden fungerer,« siger overlægeformanden.
Også i forhold til selve arbejdet i Sundhedsplatformen kniber det med forståelsen for, at lægesekretærer er fjernet:
»Det så måske meget godt ud på tegnebrættet, da man købte Sundhedsplatformen, men systemet fungerer stadig ikke optimalt, og det betyder, at vi lige nu står og mangler de lægesekretærer. Det er ofte, at man ikke kan bestille prøver eller undersøgelser i Sundhedsplatformen, hvilket betyder, at det skal genbestilles i et andet system. Hvilket vi skal gøre som læger. Så jeg kan kun sige, at de lægesekretærer, vi ikke har, savner vi, og dem, vi kommer til at miste, vil vi også savne,« siger Peter Sommer Ulriksen til Ugeskriftet.
»Nogle afdelinger vil formentlig ikke kunne mærke det, mens andre afdelinger næsten mere end nogensinde før har brug for lægesekretærer på grund af besværet med Sundhedsplatformen,« tilføjer han.
Hospitalsdirektør Klaus Lunding, Herlev og Gentofte Hospital, oplyser, at det både er generelle besparelser i regionen og Sundhedsplatformen, der er baggrunden for de færre lægesekretærer.
»Vi har en ambition om, at der kun skal dikteres fem pct. af det, der tidligere blev dikteret, og det betyder jo, at en stor del af lægesekretærernes job falder væk og skal laves af lægerne. Det er jo sundhedsplatformens DNA. Lige nu sidder vi i store problemer med at få registreret vores behandlinger, og kunne derfor lige præcis nu godt bruge de ekstra kræfter, men på sigt er det den rigtige udvikling,« siger han og tilføjer, at klinikerne stadig er i en læringskurve.
»Der går nok flere år, før systemet er fuldt implementeret. Men når systemet kører fungerer optimalt, vil lægers arbejde ske hurtigere, og der vil ske færre fejl, fordi oplysningerne ikke skifter hænder. Det er til gavn for alle.«
Udviklingen på Herlev og Gentofte Hospital flugter med hele Region Hovedstaden, der oplyser, at ud af ca. 2.400 lægesekretærer vil 400 stillinger skæres væk som følge af sundhedsplatformen, der – når systemet er fuldt indfaset – forventes at give en årlig økonomisk gevinst i regionen på mellem 0,5 mia. kr. og 0,9 mia. kr.
