Læge på Hillerød Hospital: Simpel vaccinering skal overdokumenteres i Sundhedsplatformen

24. april 2017 kl. 05:1315
Sundhedsplatformens uoverskuelige interface, de mange, lange dokumentationskrav og uklare fejlmeddelelser er blandt den kritik, som afdelingslæge Jannie Hjerpe rejser af Sundhedsportalen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Alle børn – medmindre deres forældre er imod vacciner – får en stivkrampevaccination. Det er et relativt simpelt indgreb – nål ind i skulderen, ”AV!”, ind med vaccinen, nål udad skulderen, ”sååeh, det var da ikke så galt, var det vel?”.

Men på københavnske hospitaler, hvor it-systemet Sundhedsplatformen er blevet indført, kræver hvert lille stik dog nu en stor mængde efterfølgende afkrydsen og dokumentation i systemet.

»Nu er en stivkrampevaccination blevet noget med 20 klik. Vi skal skrive, hvilken muskel vi stikker i, hvor dybt nålen går ind. Det er hamrende ligegyldigt. Man giver altid en injektion i skulderen, det behøver man ikke skrive ned. Det betyder bare, at det ikke bliver dokumenteret, da det er for besværligt,« siger Jannie Hjerpe, afdelingslæge og fællestillidsmand på Nordsjælland Hospital, det tidligere Hillerød Sygehus.

Men det stopper ikke ved stivkrampevaccinationer. Manuelt dobbeltarbejde, uoverskuelige skærmbilleder, mangel på overblik, lange ventetider for patienter, unødvendigt detaljerede krav, spildtid og forvirring er generelt det indtryk, som Sundhedsplatformen efterlader hos lægen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blandt de konsekvenser, som Sundhedsplatformen ifølge Jannie Hjerpe har haft.

»Hvis jeg skal indlægge en patient, så kan jeg ikke gøre det nær så hurtigt [som før Sundhedsplatformen blev implementeret, red.]. Jeg bruger mere end dobbelt så lang tid på en patient, og det gør så, at jeg må have flere patienter i gang på samme tid. Og jo flere, jeg skal holde styr på, jo større er risikoen for, at jeg laver fejl eller blander dem sammen. Det er allerede sket, at jeg har lavet fejl,« siger Jannie Hjerpe.

Uoverskueligt interface

Det er næppe en sjældent sunget sang, at Sundhedsplatformen har en eller anden grad af uoverskuelighed forbundet med sig. Faktisk har det været blandt den mest tilbagevendende kritik. Det er simpelthen for rodet i forhold til, hvad flere læger oplever som nødvendigt. Jannie Hjerpe beretter om vigtigheden af at have et overblik over, hvilke patienter man har, og hvor alvorligt syge de er.

»Det er vigtigt (…) at vi ved, hvilke patienter, vi skal behandle først. Hvis en patient har det mega dårligt, skal han behandles først, men det overblik mistede vi, da vi overgik til de nye tavler,« fortæller hun, og uddyber, at de tavler, som arbejdsgange, diagnoser osv. skal ajourføres i, er meget uoverskuelige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Generelt er en af problemerne med Sundhedsplatformen, at der er alt for mange oplysninger på hvert billede, og at mange ting kan gøres på mindst tre forskellige måder. Når man får et nyt system, synes jeg, at det skal være simpelt at gå til. Det er ikke tilfældet her,« siger hun.

Derfor har flere læger udarbejdet standard tekster (Smart Phrases), som de via en scrolldown menu kan benytte til at udfylde nogle af felterne. Så går det lidt hurtigere.

Uklare fejlmeddelelser

Det sidste problem, vi vil omtale i denne omgang, er en bestemt fejlmeddelelse. Den hedder ”hartstop”. Når man bliver mødt med den, får man ikke lov at komme videre. Problemet, ifølge Jannie Hjerpe, er bare, at den ikke fortæller, hvad problemet er. Ingen røde linjer.

»Jeg var lige ved at tude til sidst, for man bliver så frustreret, og man prøver igen og igen og igen. Den skriver bare ”du kan ikke overføre medicinen”. En anden læge måtte så fortælle mig, at jeg var kommet til at lave indikation for hvorfor patienten skulle have medicinen to gange. Sundhedsplatformen kan kun lide, at man gør det en gang. Om jeg så havde siddet der i flere timer, var jeg aldrig kommet videre,« siger Jannie Hjerpe.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
25. april 2017 kl. 15:10

Hvis så man bare vidste, at aftelen ville lyde på "Høst data alt det I vil, til gengæld 95% reduction på alt medicin/udstyr I udvikler sælger", kunne jeg overveje om det var det værd.

Men så langt rækker min tiltro ikke. Data skal høstes ene og alene pga. aktionærstøtte. Tror heller ikke på at det bliver flyttet så meget som én arbejdsplads til Danmark pga. datahøst mulighederne.

Desuden taler vi jo altså medicinske data. Alle data indsamlet på mindre end 10 år er ubrugelige rent statistisk...

14
25. april 2017 kl. 14:47

Mon en del af forklaringen på valget af EPIC kan findes her?"IBM Watson Health, Epic and Mayo Clinic to Unlock New Insights from Electronic Health Records"https://www-03.ibm.com/press/us/en/pressrelease/46768.wssMon ikke disse planer har rumlet i kulisserne i nogle år - kendt af inderkredsen?

Watson er netop på vej ind i sundhedsvæsnet med stormskridt - med start i Region Hovedstaden - og mere eller mindre i det skjulte. Regeringen har netop søsat 17 anbefalinger om "life science"-vækst herhjemme, som peger i samme retning - vore private sundhedsdata skal høstes og såes med bred hånd - med økonomiske gevinster som lokkemad. https://em.dk/nyheder/2017/03-31-life-science

Regionerne har for få uger siden brugt bl.a. de økonomiske problemer i sundhedsvæsnet - som jo er forværrede af Sundhedsplatformen - som begrundelse for, at man mener, at man er nødt til at skubbe yderligere på denne udvikling: "Sundhed i Skyen". https://www.regioner.dk/media/4681/sundhed-i-skyen.pdfhttps://www.regioner.dk/media/4681/sundhed-i-skyen.pdf

Nogle Regionen Hovedstadens topembedsmænd var for et par år siden på tur til IBM i New York, med fokus på Watson. De er - gætter jeg på - blevet forheksede af Watsons sirenesang. Jeg gætter på, at EPIC forhastede udrulning har været et fuldt bevidst startskud for at bane vej for AI og datahøsts vej ind i sundhedsvæsnet - for det er der penge i. Måske ikke så meget helbred og ret til privatliv - men i hvert fald penge til de økonomiske sværvægtere, som man er blevet så gode venner med, og som man så gerne vil have lokket til Danmark.

13
25. april 2017 kl. 13:33

"Brugerne" i den her sammenhæng er ikke læger eller sygeplejersker, men syge borgere. Og hvis de oplever dårligere behandling enten medicinsk eller fra personalet (som følge af overarbejde/øget pres) pga. forandringer medført af Sundhedsplatformen, så opfylder systemet ikke sin målsætning.

Udrulningen, sådan som den foretages her, VIL koste menneskeliv. Det er exceptionelt uansvarligt udført.

12
25. april 2017 kl. 11:05

Så simpelt kan det egentlig siges... man har udskiftet årtiers systemrod med ét workflowsystem, der har en hulens masse meget komplekse integrationer og flows, og basis er på plads og virker. Det i sig selv er sgu en sejr af rang btw.

Det er også det man hører f.eks. sygeplejerskerne sige, nemlig at systemet er mere integreret. Og derfor er systemet nemmere at bruge ved rigtig mange opgaver. (Selv om mange savner de "grønne skærmes" hurtighed).

Der er altså ikke noget galt (eller mærkeligt) i, at Sundhedsplatformen ikke har alt på plads endnu. Hvis man fra ledelsens side bekendtgjorde, at nu var man færdig med alt arbejdet, og Sundhedsplatformen ville ikke mere blive arbejdet på mht. nye/bedre workflows, ja SÅ ville vi have et problem. Men det er jo ikke tilfældet. Der er en organisation bag, som opsamler de problemer, som nogle gange kommer til Version2 også. De diskuteres og prioriteres ift. løsning, og så arbejder man sig støt og roligt igennem at gøre systemet bedre, ganske som det bør gøres.

Øh, du har vist forvekslet videreudvikling med udvikling. Det du beskriver her er jo en helt legal, og meget brugt måde, at udvikle/tilpasse et system på. MEN DET ER JO IKKE NOGET MAN GØR MIDT UNDER EN FULD UDRULNING AF SYSTEMET. HVOR DER ER TITUSINDVIS AF BRUGERE DER SKAL BRUGE SYSTEMET EFFEKTIVT.

Hvis man havde udvalgt f.eks. X repræsentative afdelinger, og udrullet systemet stille og roligt der, en gradvis indkøring, hvor man kunne have fanget en masse ting, som f.eks. lægernes nedgang i effektivitet (Selv om jeg stadig mener, at det var noget man burde have set fra starten), den dårlige integration til f.eks. FMK, oprettelse af rigtig mange af de 'makroer'/'Smart Phrases' (så man også kunne få dem standardiseret) etc. etc. Så ville man måske have stået med et system, under den store udrulningen, der 'føltes' så færdigt at brugerne ville have modtaget det med kyshånd. For så havde systemet måske virket som værende færdigt ... eller så færdigt at man havde fået brugerne af systemet 'med sig'. Og man havde måske haft en chance for at blive et posterchild for, "Store Offentlige IT-Projekter Kan Godt".

I stedet har man fået et system, som ikke virker færdigt set fra brugernes perspektiv, og hvor man pålægger brugerne en rigtig rigtig stor ekstra byrde over et ret langt stykke tid. Og så får du ikke 'buyin' fra brugerne. Og især ikke når rigtig mange faggrupper allerede var/er ekstremt pressede.

Desuden så kommer den her .... ja.. uhensigtsmæssige implementerings model.. også til at koste kassen i ekstraregninger, for regionen og os skatteborgere. For man har ikke magtet at opretholde produktiviteten, selv om man har udskudt al ferie, videreuddannelse etc. for at kunne holde produktiviteten, og så er der også åbnet for pengekassen til i det mindste nogle af medarbejderne.

PS: Det kan lyde overraskende, men der er faktisk tænkt over de her ting - kloge, som Version2's kommentarspors-folk er, så er det altså ikke fordi de ting, der rulles med øjnene ad her, ikke er overvejet LANGT mere og grundigere, end I lige ryster med internetpennen ;)

Jo.. det kan da got være, men så virker det altså ikke rigtig som om, at de folk der har overvejet tingene grundigt, har været kompetente nok. Undskyld mig. Men du kan ironisere over folk der skriver her, men mange af os havde altså både skills og erfaring nok til at påpege nogle af de risici op front, med det sparsomme materiale vi havde, som faktisk viste sig at udmønte sig i problemer.

// Jesper

11
24. april 2017 kl. 22:43

Måske lige i tide til at det skal skrottes.

Så er det at man ikke forstå, at et Alfa produkt skal udbredes til alle. Inden det er nået så langt som til en Beta.

Hvor man måske kunne have fjernet de værste fejl og mangler inden man kun have Beta testet på et mindre hospital eller 2.

Men det giver nok ikke bonus, og flere kræftdøde tæller heller ikke i statistikken til beregning af bonus, så det har heller ingen betydning for ledelsen. Men der er jo stadig valg til regionerne, man kunne måske håbe på nogen lavet en liste for udskiftning af de inkompetente.

Vil tro at en bedre styring af den nye SP, samt et ordentligt 118, uden lange svartider, og med en kompetent læge i røret kunne give lidt stemmer.

10
24. april 2017 kl. 21:27

...det, der ser ud til at være enhver læges første prioritet i dagens hospitalsvæsen, bringer nemt tankerne hen på, at hospitalet til enhver tid skal kunne fremlægge over-detailleret dokumentation, og dette med en til vished grænsende sandsynlighed for i første række for at kunne eftervise, at der ikke er sket erstatningsudløaende læge- eller procedurefejl.

Det kan vel næppe overraske nogen, når der er tale om et tilpasset US-amerikansk system?

9
24. april 2017 kl. 19:32

Det var det, jeg prøvede at formulere ovenfor - åbenbart ikke helt tydeligt, sorry...

Der ER den slags funktioner, og de er i brug til nogle arbejdsgange. Der er bare så utroligt mange forskellige elementer i spil, som er specifikt danske, at der ikke er noget der hedder "out of the box". Så man skal over tid opbygge sit bibliotek af quick-knapper osv.

...og så er der naturligvis som med alle systemer af denne størrelse ting, der (i første omgang) er valgt fra af økonomiske hensyn, tekniske hensyn, tidsmæssige (ift. implementeringstid) hensyn, og jo nok også nogle politiske hensyn (som jeg ikke skal gætte på eller gøre mig klog på, for aner det ikke, men sådan fungerer vores offentlige verden jo...)

Og i øvrigt - Systemet er netop valgt fordi det er gearet til at udvides over tid, så det overhovedet er muligt at komme i produktion uden at have alt pakket og klart. Hvis man skulle vente på, at alt var på plads efter danske forhold og standarder, ville vi have en implementeringshorisont ind i næste århundrede. Det koster så blod sved og tårer i tilpasningsperioden, som ikke bliver kort - men det er desværre prisen for at få en sundhedsplatform i så kompleks en verden som det danske sundhedsvæsen...

8
24. april 2017 kl. 16:39

Men når nu systemet er gearet til, at man har "tastere" ansat, så er det da umådelig dumt enten ikke at have et alternativ (quick-knapper, speech-to-text eller sensorinput) eller lade primære produktionsenheder agere tastere/målepunkter.

Det bør være ÅBENLYST for enhver, at man ikke måler på produktionen med det producerende apparat (ikke at sensorer ikke kan indbygges :D).

Men det må være tankegangen: at en ansat mere er et måler frem for en mejetærsker...

7
24. april 2017 kl. 15:38

Systemet ER netop gearet til at standardisere/strømligne denne form for dataopsamling.

Det er bare ikke gjort på alle områder endnu.

Så simpelt kan det egentlig siges... man har udskiftet årtiers systemrod med ét workflowsystem, der har en hulens masse meget komplekse integrationer og flows, og basis er på plads og virker. Det i sig selv er sgu en sejr af rang btw.

Men det siger sig selv, at systemet ikke kommer med danske dokumentationskrav til beskrivelse af vaccinationer indbygget - disse skal lidt efter lidt håndteres og forbedres.

Der er altså ikke noget galt (eller mærkeligt) i, at Sundhedsplatformen ikke har alt på plads endnu. Hvis man fra ledelsens side bekendtgjorde, at nu var man færdig med alt arbejdet, og Sundhedsplatformen ville ikke mere blive arbejdet på mht. nye/bedre workflows, ja SÅ ville vi have et problem. Men det er jo ikke tilfældet. Der er en organisation bag, som opsamler de problemer, som nogle gange kommer til Version2 også. De diskuteres og prioriteres ift. løsning, og så arbejder man sig støt og roligt igennem at gøre systemet bedre, ganske som det bør gøres.

Er det sjovt at være en del af en så voldsom systemudskiftning? Nej gu er det ej, naturligvis, og jeg underkender på ingen måde den frustration, de berørte brugere har. Men det er a) nødvendigt og b) noget der løbende forbedres.

PS: Det kan lyde overraskende, men der er faktisk tænkt over de her ting - kloge, som Version2's kommentarspors-folk er, så er det altså ikke fordi de ting, der rulles med øjnene ad her, ikke er overvejet LANGT mere og grundigere, end I lige ryster med internetpennen ;)

6
24. april 2017 kl. 14:09

Det tænkte jeg også. I det hele taget kunne systemet undlade at stille dumme spørgsmål, før der var et eller andet, der udløser de (nu relvante) spørgsmål. Man kunne have et simpelt skærmbillede, der kunne "ekspanderes" hvis man enten bad om det eller hvis en eller anden registrering (af dem der altid skulle med) gik ud over en eller anden (justerbar) grænse. Uden at være læge: Hvis patienten er ved bevidsthed, så lad være med at spørge, om man har forsøgt genoplivning.

5
24. april 2017 kl. 13:44

Hvorfor F... fokuserer de ikke på at optimere processerne - så den vej de gerne vil have lægerne går, også bliver den nemmeste for dem. F.ex. kunne man her sørge for at ALT var udfyldt med "normal praksis" - så hvis lægen har stukket i skulderen som vanligt osv. - så skal han bare "klikke bekræft" og ikke meget mere.

Man kan sku da ikke implementere et system, uden at have brugeren som prioritet 1 - hvis ikke systemet sparer dem der skal bruge det for tid - så er det jo ligeså latterligt, som det mange idag kalder "djøf projekter" - hvor en eller anden regnedreng har haft en våd drøm - og så har man påtvunget det alle mulige medarbejdere, der skal sidde og lave lorte arbejde hele dagen.

Hvad f.. er det for noget.. Det er IKKE måden man tiltrækker medarbejdere og holder på de gode medarbejdere :(

4
24. april 2017 kl. 13:41

Det er sikkert lige så håbløst som resten af de offentliges systemer. Det skulle spare på resourcerne med gør det modsatte. men det er jo også med til at hjælpe på arbejdsledigheden, ja, det er faktisk det eneste + jeg kan se.

3
24. april 2017 kl. 12:24

Hjernemadsen havde i dag på DR et løsningsforslag. Lad forsvaret overtage systemet - det er så forvirret, så ingen fremmed magt nogen sinde ville kunne finde landets hemmeligheder i det. (citeret frit efter hukommelsen)

2
24. april 2017 kl. 11:54

Enhver organisation udvikler sig indtil den kun kan producere Powerpoint Slides om hvor fantastisk godt det går det hele.

1
24. april 2017 kl. 09:19

og det, der ser ud til at være enhver læges første prioritet i dagens hospitalsvæsen, bringer nemt tankerne hen på, at hospitalet til enhver tid skal kunne fremlægge over-detailleret dokumentation, og dette med en til vished grænsende sandsynlighed for i første række for at kunne eftervise, at der ikke er sket erstatningsudløaende læge- eller procedurefejl. Skulle dette betyde, at en læges kapacitet som læge, reduceres af hans forpligtelser til at registrere revl og krat, er det bare ærgerligt for ventende patienter, men et uomgængeligt krav. Patienter kan ikke bare forvente, at systemer skal indrette sig efter det, som patienter finder optimalt. Et hospital er en økonomisk enhed, og som følge deraf kømmer økonomi helt naturligt først. Det er muligt, at ovenstående indeholder ukorrekte betragtninger, men set udefra - og åbenbart også med mange interne lægers øjne, er det det indtryk, som desværre efterlades for en efterhånden noget måbende befolkning. Er det det, vi ønsker skal præge fremtidens hospitalsvæsen ?