Læge om Sundhedsplatformen: »Vi skal til at lave sekretærens arbejde med to fingre«

26. november 2016 kl. 09:0321
Læge om Sundhedsplatformen: »Vi skal til at lave sekretærens arbejde med to fingre«
Illustration: Bigstock.
Region H bekræfter, at hver 6. lægesekretærstilling i regionen skal spares væk. Lægerne mener, det er alt for tidligt at fyre - Sundhedsplatformen kan ikke overtage endnu.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Det er noget præmaturt at skille sig af med så mange lægesekretærer, når vi har brug for dem. For det forsinker vores arbejde som læger, og sat på spidsen kan man betegne os læger som de dyreste og dårligste lægesekretærer. Beslutningen er åbenlyst taget meget langt fra virkeligheden.«

Sådan kommenterer Peter Sommer Ulriksen, der er formand for Overlægerådet på Herlev Hospital, indførelsen af it-systemet Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital over for Ugeskrift for Læger.

It-projektet har nemlig betydet, at ledelsen på blot et år har skåret antallet af lægesekretærer ned med 50 årsværk – fra 407 til 358 lægesekretær-årsværk.

»Systemet kører jo stadig ikke som forudkalkuleret, og efter min mening kan det vare år, før det understøtter vores arbejde i samme grad som en sekretær.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedskæringen af lægesekretærer er sket som en direkte konsekvens af Sundhedsplatformen, der blev taget i brug på hospitalet den 21. maj i år, skriver Ugeskrift for Læger.

It-systemet medfører nemlig, at en fjerdedel af alle lægesekretærer-opgaver som eksempelvis journalskrivning skal overtages af lægerne.

Når Peter Sommer Ulriksen som røntgenlæge viser billeder til klinikerne, skriver en lægesekretær eksempelvis p.t. ned, hvad de siger.

Sundhedsplatformen

Danmarks største sundheds-it-projekt, der moderniserer hospitalernes it, forenkler arbejdsgange og samler informationer for patienter ét sted.

• Alle hospitaler kobles på: Systemet indføres på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2016-2017.
• Forældede systemer udskiftes: Sundhedsplatformen træder i stedet for regionernes nuværende patientjournaler og erstatter op mod 30 forældede og usammenhængende it-systemer.
• Personale og patienter får adgang: 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere kan bruge systemet.
• Arbejdsgange optimeres, og behandlinger standardiseres

Tidligere dikterede lægerne, men diktering er fjernet med implementeringen af Sundhedsplatformen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Og hvis der kommer færre lægesekretærer, skal alle lægerne sidde og vente på den læge, som nu skal lave sekretærens arbejde og med to fingre skrive et brev til patienten. Regionsledelsen burde komme ned på gulvet og se, hvordan virkeligheden fungerer,« siger overlægeformanden.

Også i forhold til selve arbejdet i Sundhedsplatformen kniber det med forståelsen for, at lægesekretærer er fjernet:

»Det så måske meget godt ud på tegnebrættet, da man købte Sundhedsplatformen, men systemet fungerer stadig ikke optimalt, og det betyder, at vi lige nu står og mangler de lægesekretærer. Det er ofte, at man ikke kan bestille prøver eller undersøgelser i Sundhedsplatformen, hvilket betyder, at det skal genbestilles i et andet system. Hvilket vi skal gøre som læger. Så jeg kan kun sige, at de lægesekretærer, vi ikke har, savner vi, og dem, vi kommer til at miste, vil vi også savne,« siger Peter Sommer Ulriksen til Ugeskriftet.

»Nogle afdelinger vil formentlig ikke kunne mærke det, mens andre afdelinger næsten mere end nogensinde før har brug for lægesekretærer på grund af besværet med Sundhedsplatformen,« tilføjer han.

Hospitalsdirektør Klaus Lunding, Herlev og Gentofte Hospital, oplyser, at det både er generelle besparelser i regionen og Sundhedsplatformen, der er baggrunden for de færre lægesekretærer.

»Vi har en ambition om, at der kun skal dikteres fem pct. af det, der tidligere blev dikteret, og det betyder jo, at en stor del af lægesekretærernes job falder væk og skal laves af lægerne. Det er jo sundhedsplatformens DNA. Lige nu sidder vi i store problemer med at få registreret vores behandlinger, og kunne derfor lige præcis nu godt bruge de ekstra kræfter, men på sigt er det den rigtige udvikling,« siger han og tilføjer, at klinikerne stadig er i en læringskurve.

»Der går nok flere år, før systemet er fuldt implementeret. Men når systemet kører fungerer optimalt, vil lægers arbejde ske hurtigere, og der vil ske færre fejl, fordi oplysningerne ikke skifter hænder. Det er til gavn for alle.«

Udviklingen på Herlev og Gentofte Hospital flugter med hele Region Hovedstaden, der oplyser, at ud af ca. 2.400 lægesekretærer vil 400 stillinger skæres væk som følge af sundhedsplatformen, der – når systemet er fuldt indfaset – forventes at give en årlig økonomisk gevinst i regionen på mellem 0,5 mia. kr. og 0,9 mia. kr.

21 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
26. april 2017 kl. 13:17

[citat]..Region H bekræfter, at hver 6. lægesekretærstilling i regionen skal spares væk. Lægerne mener, det er alt for tidligt at fyre - Sundhedsplatformen kan ikke overtage endnu. [citat slut]

Der skal mao. flyttes arbejde fra HK - overenskomst til Lægeoverenskomst -. Hvem pokker har fundet på det?

Efter min mening er det stik mod al logik.

20
9. december 2016 kl. 11:54

Jeg tror, at det er en farlig fejlantagelse, at tro, at der kun er tale om en generel modstand imod forandringer. Når man indfører ændringer af det omfang, i en så stor organisation vil der selvfølgelig være en vis generel nervøsitet og generel bekymring over forandringer, men lægerne fremsætter også en konkret kritik og bekymring over, hvordan konkrete ændringer og overtagelse af opgaver fra andre faggrupper skal kunne forenes med et mål om at have samme produktivitet som før. Jeg tror, at man mangler at forklare lægerne rationalet bag denne opgaveglidning, og forklare dem, hvordan man konkret forventer, at de både skal kunne nå deres tidligere arbejde plus lægesekretærernes, uden at gå ned i produktivitet.

19
5. december 2016 kl. 08:35

som en læge bruger på ikke at være læge - er et spildt minut !!!

18
28. november 2016 kl. 16:30

Jeg tror det handler om tid. Og penge.

På hospitalerne er konsultationerne strømlinet og højeffektiviseret. Fagligheden udnyttes således at sekretærer og sygeplejersker griber og løser opgaver sideløbende med lægen, under konsultationen, med det formål at flest mulige patienter kan blive tilset og komme i behandling.

Når lægerne nu samtidig skal være sekretærer, og skrive journalen sammen med patienten, betyder det at den enkelte konsultation kommer til at tage længere tid. På den vis kan den enkelte læge i sagens natur tilse og behandle færre patienter. Eftersom problemet er strukturelt – indlejret i dels IT-systemet, dels de nye arbejdsgange, hvor lægerne også skal være sekretærer – gælder det ikke kun en enkelt læge eller 2, men konsultationer på alle ambulatorier på et helt hospital >> Alle ambulatorier på samtlige hospitaler i hele Region H + Sjælland, når Sundhedsplatformen i 2018 er fuldt implementeret. **Konsekvens:

  • Underskud.** (Ineffektivitet, grundet nyt IT-system + arbejdsgange).- Ventelisterne stiger.

Læg dertil udrednings- og behandlingsgarantien på 30 dage, der sikrer patienten behandling på privathospital på det offentliges regning, hvis det offentlige ikke kan løfte opgaven inden for normeret tid.

Da går det hen og bliver et forhold, som er til at få øje på samfundsøkonomisk. Venligst

17
28. november 2016 kl. 15:51

De flest lægehuse har da lægesekretærer ansat.

Det er korrekt, men det er i overvejende grad stadig lægerne, der selv skriver journalnotater, bestiller prøver osv. - Lægesekretærerne i lægepraksis styrer hovedsaglig booking, afregning, en række kommunikationsopgaver og andre administrative opgaver, men de skriver generelt ikke lægens journalnoter ind - nogle steder udfører de i øvrigt også sygeplejefaglige opgaver som fx at undersøge en urinprøve.

16
28. november 2016 kl. 15:32

Hvis man har været lidt omkring i forskellige brancher er det tydeligt at det der foregår på hospitalerne er en generel tendens som ikke er begrænset til sundhedssektoren.
Der foregår et konstant arbejde for at optimere arbejdsgange. Disse tiltag er baseret på cost-benefit analyser som demonstrerer at man kan tjene penge på at fyre "administrative eksperter" dvs. læge sekretærer og andre hvis arbejde består i at få den administrative maskine til at fungere. Deres arbejde bliver så istedet gjort af ny designede it systemer der bliver anvendt af forskellige domæne eksperter som læger, ingeniører osv. Som oftest indebærer dette at arbejdsgangene bliver yderligere kompliceret og rigide, hvilket indebærer at de føromtalte domæneeksperter, der har stærkt varierende kvalitet som administratorer, bliver stillet over en stærkt belastende opgave, som uundgåeligt vil kompromittere deres indsats indenfor deres speciale og dermed oganisationens effektivitet. I et samfund præget af stigende teknisk kompleksitet vil domæneeksperters effektivitet i højere og højere grad er afgørende for organisationens effektivitet. Det er sådan, at lige præcis domæneeksperternes kvalitet er meget svær at måle, så derfor vil dette problem ikke fremstå i de evalueringer der typisk bliver gennemført for at måle effektiviteten af rationaliseringsprojektet. Som en følge heraf vil udviklingen fortsætte in absurdum. Mit muligvis naive bud på den langsigtede konsekvens er at de store organisationer vil blive udkonkurreret på ydelsen af små organisationer som ikke har de nødvendige ressourcer til at gennemføre rationaliseringsprojekter på samme niveau som de store organisationer. Dette er selvfølgeligt ikke relevant når vi taler om offentlige instanser der ikke er udsat for effekten af konkurrence, her bliver konsekvensen snarere en øget outsourcing med de sideeffekter det nu måtte indebære.

14
28. november 2016 kl. 13:36

Det interessante i forhold til dette argument er, at det åbenbart ikke er noget problem i praksissektoren - her er det helt normalt, at den praktiserende læge både tilser patienten og selv skriver journalnotater, recepter, ordinerer prøver mm. i it-systemet. Men de er måske mere it- og "taste"-kyndige?

Nu vil jeg våge den påstand, at der er væsentlig mere journalarbejde ved f.eks. indlæggelse af en patient på et hospital end f.eks. alm. konsultation hos en praktiserende læge. Ligeledes har den praktiserende læge jo normalt afsat tid i deres daglige plan til at føre journal, udfylde recept, bestille prøver m.m. Disse ting håndteres jo mens patienten er til stede eller efterfølgende. En læge (f.eks. for-vagt) har vel ikke afsat tid i løbet af f.eks. en 18 timers aften-nattevagt til at skrive journaler.

12
28. november 2016 kl. 11:29

"Jeg gad nok vide, hvilken DJØFer der har regnet ud at det er en god ide først at bruge mio af kr og 8-10 år på at uddanne en læge, hvorefter hun bliver puttet ned foran en computer i stedet for at bruge tid på at tilse patienter..."

Det interessante i forhold til dette argument er, at det åbenbart ikke er noget problem i praksissektoren - her er det helt normalt, at den praktiserende læge både tilser patienten og selv skriver journalnotater, recepter, ordinerer prøver mm. i it-systemet. Men de er måske mere it- og "taste"-kyndige?

11
28. november 2016 kl. 10:18

Man benytter det allerede nogle steder. F.eks. Region Sjælland - men det kræver uger for at systemet opfatter de specifikke lægers udtale korrekt jvf. min kæreste der har været på flere sygehuse i RS. Se https://www.version2.dk/artikel/sjaellands-laeger-skrotter-baandoptagerne-og-faar-talegenkendelse-102-mio-kr-13776.

Jvf. hende er det faktisk hurtigere at skrive journalerne manuelt end at bruge talegenkendelsen i starten.

I RH under Sundhedsplatformen skal lægerne nu også f.eks. selv bestille blodprøver, hvor det tidligere var en sekretæropgave før de blev skåret væk. Og det er jo ikke fordi man har rigeligt med lægeressourcer i forevejen på sygehusene.....

9
28. november 2016 kl. 01:04

Siden Sundhedsplatformen blev indført på Herlev og Gentofte hospitaler 21. maj i år er kun godt halvdelen af aktiviteten indberettet korrekt. Ifølge en artikel i Dagens medicin 3. november:http://dagensmedicin.dk/sundhedsplatformen-har-fejlindberettet-halv-mia-drg-kr/

Linket er låst, men det betyder at 61.000 kontakter (indlæggelser og ambulante besøg) er indberettet forkert. Så kan du kalde det ”banalt sekretærarbejde”, men der er trods alt tale om indberetninger for en halv milliard kroner, som mangler i regnskabet, fordi de er registreret forkert. En direkte konsekvens af at lægerne er blevet pålagt sekretærernes arbejde (med at registrere koder, bl.a.), ifølge artiklen.

Der kommer så til at gå nogle udgifter til manuelt at rette op på dette oveni. 61.000 kontakter! Jeg ved ikke om man sætter lægerne til at udføre dette om-registreringsarbejde, men det er under alle omstændigheder nogle meget dyre læge-sekretærer, man har fået, til gengæld for de oprindelige.

Samtidig kan enhver spørge (sig selv) hvad der taler for at problemet ikke skulle gentage sig, nu Rigshospitalet er koblet på? At det er komplet urealistisk at forestille sig at lægerne kan påtage sig mer-/dobbeltarbejde, uden at det får en eller anden form for konsekvenser.

8
27. november 2016 kl. 23:53

Måske er der i virkeligheden mere tale om en mental blokering i forhold til at overtage noget, som anses som banalt sekretærarbejde....

Din kommentar tyder på at du ingen viden har om det at være lægesekretær. Det er en meget specialiseret disciplin som tager år at lære. Der er intet som helst banalt i det.

Jeg gad nok vide, hvilken DJØFer der har regnet ud at det er en god ide først at bruge mio af kr og 8-10 år på at uddanne en læge, hvorefter hun bliver puttet ned foran en computer i stedet for at bruge tid på at tilse patienter...

Bevares, der vil komme generationer som har lettere ved at gå til computeren, men der er stadig et stort hold (ca de som er født før 1970) som absolut ikke er flasket op med computere men som stadig har masser af år tilbage (og samtidigt er de mest erfarne).

Og selv for dem der kommer efter, vil det kræve ret meget af IT systemet for at det kan erstatte en sekretær. Umiddelbart lyder det ikke til, at det er, hvad man har fået.

7
27. november 2016 kl. 21:48

Er det virkeligt status anno 2016, at læger kun kan skrive med to fingre? Det er vel ikke meningen, at digitaliseringen skal sættes i stå af denne hindring.

Måske er der i virkeligheden mere tale om en mental blokering i forhold til at overtage noget, som anses som banalt sekretærarbejde....

6
27. november 2016 kl. 15:01

Er det ikke lige optimistisk nok af tro at de kan nå dertil på 5 år ?

5
27. november 2016 kl. 14:45

Sygehusvæsenet har netop fået bevilget et milliardbeløb til at genindsætte 400 sektræterer som svarer til det antal som blev fyret da Sundhedsplatformen blev indført.

4
26. november 2016 kl. 14:35

Er der ikke et program, der kan generere dansk tale til tekst på højt nok niveau? Det kunne måske være nyttigt her.

3
26. november 2016 kl. 13:35

Politikere og andre godtfolk der skærer ned på personale og resurser på en fremtidig FORVENTET besparelse i tidsforbrug som et IT-system giver, skal bare omgående fyres.

Nu.

For vores andres skyld.

EFI / Skat og en masse andre sager viser at det er alt for omkostningsfuldt for samfundet at lade de, der blindt tror på løfter om fremtidige IT-besparelser før de har set dem, blive siddende på deres poster.

Men de, der afventer at der faktisk KOMMER den lovede tidsbesparelse, og følger op på det, og holder sig i kontakt med virkeligheden, burde have en bonus.

Som IT-udvikler ved jeg at når kravene til et nyt IT-system fastlægges så rammer man forbi med 30%. Det er meget forståeligt, for det er stort set umuligt at forudsige hvordan virkeligheden ser ud når systemet kommer i drift.

Der er brug for ledere der holder øjnene åbne og kontakten til virkeligheden, og lytter åbent til leverandørens og medarbejdernes udfordringer med implementeringen.

2
26. november 2016 kl. 11:27

Det ville være underligt, hvis formålet med at implementere et it-system var, at alt skulle være som før. Det er helt basal modstand vi oplever her, og den vil gå i sig selv igen.

1
26. november 2016 kl. 09:20

...Men når nu bonusserne afhænger af den......Det må du da kunne forstå.....